Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Trafiklegepladsen
På legepladsen er der en trafikbane med skilte, kørebaner, signaler, vejafmærkninger og cykelstier, præcis som de findes i den virkelige verden, blot uden biler og mennesker i fuld fart fremad. Køretøjerne består af mooncars, og der er sågar en tro kopi af en benzintank, så familiens 5- til 14-årige også kan lære, hvordan den slags fungerer. For de mindre, de 2- til 5-årige, kan trafikreglerne leges ind ved at hoppe ombord på en gokart, en trehjulet cykel eller en cykel med anhænger.
Normalt er der rush-hour på trafiklegepladsen, når adskillige institutioner sætter kursen denne vej, men i påskeferien er der masser af plads på de små veje og stier. Det er der også på den del af legepladsen, som er det, man normalt forbinder med en sådan – med vipper, gynger, rutsjebaner, og en sandkasse.
Læs AOK's omtale her
Bondegården i Remiseparken
I får sikkert ikke ungerne med hjem igen lige med det samme, så tag bare madkurv med, og hæld kaffe på termokanden. Det hele kan indtages ved et af de mange borde, mens ungerne fyrer krudt af på den udendørs legeplads.
Frederiksberg Haves legeplads
Ikke bare for børnenes skyld og deres mange muligheder for at kaste sig ud i fri leg, men også fordi det som voksen er en spændende oplevelse at se, hvordan legepladsen spiller sammen med den romantiske landskabshave i bl.a. udformningen af legeredskaberne.
Disse er lavet af materialer som koldt stål, hård granit og træ, og består bl. a. af en sommerfugl, der kan sprøjte med vand, forgyldte metalfigurer og hængekøjer til at tage en slapper i. Derudover er der klatretræer og en sandkasse for de, der hellere vil lege med sand end vand. Legepladsen er især rettet mod de mindste, men alle andre er velkomne til at lege her.
Østre Anlægs legeplads
Er det mere stjernedrømmene, der trækker, kan man også låne en fodbold eller en tennisketsjer og for en stund leve sig ind i drømmen som Ronaldo eller Federer på fodbold- eller tennisbanen på legepladsen. Her man til høj gyngning kan man prøve nogle kæmpestore gynger her på legepladsen. For de voksne er der på pladsen masser af borde og bænke at slå sig ned på og kaste sig over de medbragte madder og hvorfra man kan holde øje med børnene. Eller bare nyde de smukke omgivelser, der blandt andet består af en sø, blomstrende buske og træer.
Naturcenter Amager
Indenfor er der et friluftscenter, hvor børn i påsken kan lave masser af aktiviteter, der passer til årstiden, som de kan tage med ud og bruge med det samme. Eller de kan blive ude og udfordre balanceevnen og fysikken i parkour – bevægelseskunst, der handler om at komme under, over og igennem forhindringer hurtigst muligt. Og mens børnene brænder krudt af, kan de voksne puste ud over en is eller en kaffe i cafeen.