Guide: 9 sjove oplevelser på Københavns museer i vinterferien

Cirkussjov, piratskole og toiletruller i lange baner. Vinterferien er spækket med sjove oplevelser for børn på byens museer.

Museet for Søfart i vinterferien. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Piratskole på Tøjhusmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Pirater og soldater

På Tøjhusmuseet kan man komme på en vaskeægte sørøverskole. Her kan alle piratspirer i alderen fem til ti år prøve kræfter med sørøverlivet, klæde sig ud som en pirater, smage på piratmad og drikke skibsøl.

For at blive en rigtig pirat, skal man bestå 11 prøver, som er fordelt rundt omkring på museet.

Man kan købe billetter til sørøverskolen ved indgangen til museet. Den giver også adgang til Tøjhusmuseets andre udstillinger, hvor man bl.a. kan opleve livet som dansk soldat i Afghanistan, gå på opdagelse i danmarkshistorien og få kendskab til livet til søs i den danske flåde.

Hvad: Sørøverskole
Hvor: Tøjhusmuseet, Tøjhusgade 3, København K
Hvornår: 10.-18. februar 2018 kl. 12-15
Hvor meget: 60 kr. for en voksen med barn ellers 75 kr. for voksne og 50 kr. for børn, dog gratis for børn under tre år


Ramasjang og sjov med toiletruller                                     

Der er ikke det, man ikke kan få ud af en toiletrulle ifølge Nationalmuseet. Derfor opfordrer de alle forældre, bedsteforældre og børn til at tage masser af toiletruller med ind på museet i vinterferien. Her kan man nemlig besøge Rullinge-værkstedet, og lave sine ruller om til både Christian 4., Caroline Mathilde, lurblæsere fra bronzealderen, Egtvedpigen, rockstjerner og meget andet.

Man kan også besøge Ramasjangs Mini MGP-univers, hvor alle stjernerne har får deres egen udstilling med masser af stjernestøv, glimmer og pailletter.

Køb billetten her eller i døren.

Hvad: Vinterferie med Rullingerne fra Ramasjang
Hvor: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ, København K
Hvornår: 11. til 25. februar 2018 kl. 12-15.
Hvor meget: En voksen med barn 75 kr.


Børnenes værksted på Statens Museum for Kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Skab dit eget kunst

På Statens Museum for Kunst kan man i vinterferien besøge Børnenes Værksted, hvor de små kan lave deres eget kunst med masser af ler og maling.

12. februar kan de små også være med til at lave fem kunstværker, som vil blive udstillet i Skulpturgaden hele vinterferien.

Udover de kreationer børnene selv laver, kan de også komme med på en børneomvisning i museets kunstsamling, hvor der bliver fortalt om værkerne og de kunstnere, der står bag.

Børne Værksted henvender sig til børn fra tre år. Børneomvisning henvender sig til børn over fire år.

Hvad: Vinterferie på SMK: Leg kunstner for en dag
Hvor: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, København K
Hvornår: 10. til 18. februar kl. 11.30-16.30. Samt lørdage og søndage i februar.
Hvor meget: 30 kr. plus entre til museet


Fejepiger og svinedrenge. Vinterferie på Kronborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Kom med tilbage i tiden og forsvar Kronbrog

Kronborg byder på en tidsrejse, hvor de mindste kan prøve, hvad det ville sige at være barn på slottet for 400 år side. Enten som en af arbejdernes børn, der arbejdede i stalden og i køkkenet eller som et af kongens børn, der skulle lære at bukke, neje og læse både på latin og fransk.

Man kan også komme med på en tidsrejse 400 år tilbage i tiden til år 1658. Dengang fjenden var ved at erobre Kronborg Slot. Så hvis man er modig og mellem syv til 12 år, kan man være med til at kæmpe for Kronborgs ære. Under slaget kommer man med ned i de dybe kasematter under slottet, prøver at sigte med en kanon og slås med et sværd.

Fejepiger og svinedrenge: henvender sig til børn i alderen fem til 11 år. Forsvar Kronborg: henvender sig til børn i alderen syv til 12 år.

Billetter købes i Slotsbutikken på Kronborg.

Hvad: Vinterferie på Kronborg
Hvor: Kronborg Slot, Kronborg 2 C, Helsingør
Hvornår: 11. til 18. februar 2018. Hver dag kl. 11.30-12.15 og kl. 13.30-14.15


Ridderskole på Christiansborg Slot. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Kom med på ridderskole

På Christiansborg Slot kan man komme i lære som kongelig ridder og høre om, hvordan det var at være en af Kong Valdemar den Stores tro tjenere. Man kommer med rundt på slottet, møder de mange heste i De Kongelige Stalde og hører historier om, hvordan ridderne deltog i store dyste til hest.

Turen går også ned under slottet, hvor Kong Valdemar sidder og hverver nye riddere som skal forsvarer slottet. Her kommer børnene på ridderskole sammen med rollespillere, som hjælper med at lave sværd og viser hvordan man kæmper med det i kamparenaen.

Anbefalet til børn mellem fem og 12 år.

Hvad: Bliv Kong Valdemars ridder
Hvor: Christiansborg slot, Prins Jørgens Gård nr. 5, Christiansborg Slot
Hvornår: 10. til 18. februar kl. 12, 13 og 14
Hvor meget: Voksne 150 kr. børn 85 kr. inkluderer entré til hele Christiansborg Slot


Kaptajn Storm og hundebesøg

Vinterferien på Museet for Søfart inviterer både voksne, børn og deres hunde til at kigge forbi. Vinterferien står nemlig i dyrenes tegn på Museet for Søfart, og man kan derfor bl.a. se fotoudstillingen for børn »Jeg er en papegøje…«, som er fortalt og skrevet af blandt andre Emil og Theis Erichsen, kendt fra tv-programmet »Kurs mod fjerne kyster«.

Man kan også studere eksotiske dyr i museets dyreworkshop. Her får man kendskab til de dyr, man kan have med til søs – både dem på dækket og de ubudne gæster der gemmer sig under.

Derudover kan man også, den første weekend i vinterferien 10. og 11. februar, tage sin hund med på museum og få taget et billede sammen med den.

Sidst kan man også møde Kaptajn Storm og papegøjen Diego, der dukker op rundt omkring på museet under familierundvisningerne, hvor der skal navigeres og bindes knob på ægte sømandsmanér.

Hvad: Vov! Dyr ombord
Hvor: Museet for søfart, Ny Kronborgvej 1, Helsingør
Hvornår: 9. til 18. februar 2018 kl. 11-17
Hvor meget: Voksne 110 kr. Børn under 18 år er gratis. Familiebillet 200 kr.


Vinterfierie på Cirkusmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Magi og cirkussjov

I vinterferien kan man møde en af Danmarks største tryllekunstnere Kim Kenneth på Cirkusmuseet. Han vil, sammen med sin konen Jessica, vise nogle af sine bedste tryllenumre, mens Jessica vil vise sine balanceevner, hvor hun bl.a. vil balancere med et sværd.

Efter forestillingen kan alle børn komme med ind i manegen, og være med til alverdens cirkuslege med trapezer, liner, jongleringsrekvisitter og meget andet.

Derudover kan man også besøge museets kreative værksted, hvor man kan lave sine egne tryllehatte eller cirkuscollager. Sidst kan man også se alle museets udstilling og få mere viden om cirkusverdenen, se rekvisitter, kostumer og filmklip med virkelighedens artister.

Billetter kan reserveres på info@cirkusmuseet.dk.

Hvad: Cirkusmuseet i vinterferien
Hvor: Cirkusmuseet, Hovedporten 6, Hvidovre
Hvornår: 12. til 16. februar 2018 alle dage fra kl. 11
Hvor meget: Voksne 50 kr. Børn under 18 år er gratis i følge med voksne


Den Hirschsprungske Samling og Davids Samling. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Kunst for både store og små

Der inviteres indenfor til fælles workshop på Den Hirschsprungske Samling, hvor både børn og voksne kan fordybe sig i motiver fra både Davids Samling og Den Hirschsprungske Samling - og sætte dem sammen præcis som man lyster.

Der skal klippes og klistres, mens man laver hver sin collage, som efterfølgende kan tages med hjem.

Hvad: Vinterferie på Den Hirschsprungske Samling
Hvor: Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, København Ø
Hvornår: 14. til 16. februar 2018 kl. 12–15
Hvor meget: Voksne 85 kr. Gratis for børn under 18 år


Politik for de yngste

På Arbejdermuseet kører de samme popukære tema som i efterårsferien. Her kan kan man følge i Thorvald Staunings fodspor og opleve, hvad det vil sige at gå fra arbejderdreng til Statsminister. Her kan man prøve sig frem med børnearbejde, som var almindeligt på Staunings tid. Hver dag kan man komme med på rundvisning på tværs af alle udstillingerne. Man kan forsøge sig som taleskriver i hånden eller på skrivemaskine, eller man kan kaste sig ud i cigarsortering og fremstilling af protestskilte. Som noget helt særligt kan man også se Staunings afklippede skæg udstillet.

Hvad: Skæg med Stauning
Hvor: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K
Hvornår: 10.-18. februar. Alle dage 10-16
Hvor meget: Indgang og entré er gratis for alle børn