Guerilla-kunstner forvandler Bethlehem

Den verdensberømte britiske graffiti-kunstner Banksy har sat Bethlehem på den anden ende ved at male på byens mure. Kreationerne »stikker fingrene ind bag ribbenene« på Israel og får palæstinenserne til at »le af deres skæbne«, siger iagttagere. Billederne får kunst-junkies, Hollywood-stjerner og alverdens nysgerrige til at valfarte til byen og give op mod én million kroner for et værk.

En lokal beboer i Betlehem forklarer Berlingske Tidendes udsendte om den britiske kunstner Banksys graffiti af en pige der kropsvisiterer en Israelsk soldat. Foto: Alkam Seri Fold sammen
Læs mere

Man mærker det, så snart man har bugtet sig ind i Bethlehem via checkpoints, pigtråd og de grå cementgange, hvor enhver lyd giver ekko. Dette er ikke længere blot byen, hvor Jesus blev født: En hypermoderne, dybt mystisk hånd har fejet hen over Bethlehem og efterladt unikke graffiti-tegninger på mure og gavle, som på ny har gjort byen til et tilløbsstykke.

På muren over for Bethlehems grandiose, men spøgelsestomme Intercontinental Hotel, er en lille pige klædt i pink i færd med at visitere en korpulent israelsk soldat. Et grønt vejskilt akkompagnerer det surrealistiske scenarie og understreger dets absurditet. Skiltet viser, at Jerusalem er lige ud, men fortsætter man blot et par hundrede meter, kører man lige ind i den beton-mur, der adskiller Vestbredden fra Israel.

Længere nede ad vejen møder man på en anden husmur en hvid due i en skudsikker vest med en grøn kvist i næbet. På en modstående husgavl er to æsler ved at trække i hver deres retning. Og nærmer man sig flygtningelejren Dehesha, den næststørste på Vestbredden og i Gaza, kan man ikke undgå at undre sig over et billede af en rotte udstyret med en stenkaster på en beton-kolonne.
Det er den gådefulde britiske graffiti-kunstner Banksy, der har været på spil.

Banksy er uden tvivl den mest succesrige og berømte graffiti-kunstner i verden i dag. Hans værker går snildt for summer på 130.000-150.000 dollar (650.000-750.000 kr.) Og han er blevet kult for stenrige superstjerner som Jude Law, Angelina Jolie og David Beckham.

Mens en lokal palæstinenser er ved at udlægge pigen i pink, der kropsvisiterer den israelske soldat, støder to unge britiske lærere fra London praktisk talt ind i mig. De er ikke en type turister, man sædvanligvis løber ind i i Bethlehem, der i dag primært hjemsøges af religiøse nonner, pilgrimme og konflikt-junkies. Turistboderne med scener fra Jesu liv skåret ud i træ står rungende tomme for få tør komme her af frygt for at blive kidnappet eller beskudt – selv om her er ganske fredeligt.

Samer Kokaly og Stephen Bovey, begge London, ved alt, hvad der er at vide om Banksy – selv om meget lidt er kendt. De kalder ham for »guerilla-kunstneren« og beskriver malende med fagter i det klare solskin, at Banksy bevidst bevæger sig på grænsen mellem graffiti og etableret kunst. Banksy er anti den etablerede kunstverden – men er i fuld fart med at blive dens nye »darling«.

Hemmeligheden er ifølge Andy – der blot vil kaldes Andy og bestyrer det foreløbige galleri, der i Bethlehem sælger Banksys værker – at Banksy konsekvent »ironisk pisser på det, han illustrerer«.

»Batsy stikker fingrene ind bag ribbenene på folk. Og de kan lide det. Det er britisk humor i sin essens,« siger Andy, der er fløjet ind fra London for at passe galleriet et par dage.

På Intercontinental hotellet, som er støvsuget for mennesker, men vender sin luksuriøse, romersk-inspirerede facade ud imod den pink pige og soldaten, formulerer receptionisten Ghassam Kassabry sit syn på Banksy således: »At iagttage hans tegninger er som at le af vores egen skæbne.«

Befriende pointerer den 27-årige, for i øvrigt er der ikke så meget at le ad i Bethlehem. Ghassam Kassabry er en af de få tilbageværende kristne i byen, som stort set alle, der kan, flygter fra. Den israelske besættelses jerngreb, stigende fattigdom, kolossal arbejdsløshed og den øgede islamisering er alle faktorer, som driver folk fra byen. »Bethlehem er ikke et sted, man lever,« siger Ghassam Kassabry og læner sig ind over hotel-desken.
»Vi er ved at dø her.«

Det er Bethlehems og i det hele taget konfliktens fatale, fastlåste situation, som Banksy med sine værker og happenings har ønsket at henlede verdens opmærksomhed på. Og det er lykkedes.
»Det er i denne tid, at de vil komme; de virkeligt pengestærke mastodonter, som ønsker at erhverve sig et nyt Banksy-værk,« siger Andy fra galleriet, som ligger over for Bethlehems berømte Fødselskirke. Banksys opmærksomhedsskabende geniale greb er, at potentielle købere personligt skal komme til Bethlehem for at købe et værk. Det kan ikke ske via stedfortræder eller over nettet. Overskuddet, som arrangørerne håber vil være på mindst et par millioner kroner, skal gå til en fond for palæstinensiske børn. »Ideen er at bringe folk hertil og at skabe opmærksomhed omkring Palæstina,« siger Andy.

På vej ind ad døren til galleriet møder jeg Adam, en ung brite i jeans og læderjakke, der er på vej ud. Han er kommet til Bethlehem fra det nordlige England, udelukkende for at erhverve sig et Banksy-værk på de godt 48 timer, han er i byen. Adam har lige set på en englefigur, der har vinger af ægte fjer og bløder efter at være blevet ramt af en brosten. Pris? 150.000 dollar (750.000 kr.) Længere inde i galleriet vælder femten vagttårne frem fra en afsats, konstrueret af Banksy og støtte-kunstnere. Interesserede kan blive ejer af et israelsk vagttårn i miniature for en beskeden pris på mellem 25.000-80.000 kr. En reproduktion af rotte-graffitien fra flygtningelejren kan erhverves for 625.000 kr, mens man skal slippe 650.000 for et billede af en fredsdue. Der er imidlertid også billigere reproduktioner til omkring 5.000 kr.

Samtidig vil man have købt en bid af den mystik, der omgærder Banksy, som end ikke kuratorerne på galleriet har mødt. Banksy brød igennem berømthedens mur i 2003. Siden da har han kun givet ét interview og arbejder bevidst på at skjule sin identitet og sin færden.
En efterforskning, som den britiske avis the Guardian står bag, hævder, at Banksys virkelige navn er Robert Banks, at kunstneren er 33 år og voksede op i Bristol i Storbritannien. Hverken Banksy eller nogen af hans pårørende eller kolleger har imidlertid ønsket at bekræfte disse oplysninger.

Fakta er imidlertid – vistnok – at Banksy begyndte at lave graffiti, da han var ganske ung og snart skiftede de traditionelle sprays ud med mere raffinerede maler-teknikker. I London har Banksy blandt andet fremstillet en af dronningens livvagter urinerende mod en mur og tilføjet et ekstra, fiktivt vindue til et hus i Bristol. En nøgen elsker kravler ned ad muren fra vinduet, mens vinduet omkranser en kvinde og hendes skinsyge husbond.

Banksy kom første gang til Bethlehem i 2005 og efterlod en række ironiske billeder på sikkerhedsbarrieren mellem Israel og de palæstinensiske områder, som i Bethlehem er en grå betonmur. Banksy vendte i november-december i år tilbage til byen, hvor Jesus blev født, kreerede sine værker med hjælp fra andre kunstnere, og den 4. december åbnede udstillingen på galleriet, som kaldes »Julemandens Ghetto«.

En taxi-chauffør beskriver, hvordan han overværede et af Banksys billeder, mens det blev til:
»Jeg så ham [Banksy] og to venner, der i ly af nattens mørke arbejdede på billedet af fredsduen i en skudsikker vest.« Graffitien er placeret på en husmur omkring en halv kilometer væk fra sikkerhedsbarrieren. Det er imidlertid langt fra alle beboere, der er lige begejstrede for Banksys kreationer. Brødrene Mahed og Muhammed Habakar sidder og iagttager et par af graffiti-billederne på muren fra en slags udendørs teater-ruin på grænsen af flygtningelejren Dehesha.

»Det er meget sjovt,« siger Muhammed på 26, der er i ført jeans, hættetrøje, et bæltespænde med Che Guevara og grønne underbukser, der titter frem. Muhammed droppede ud af sine studier efter Det andet palæstinensiske Oprør i år 2000. Hans bror Mahed udlægger et billede af to æsler med bagdelene vendt mod hinanden således:
»For mig at se forestiller det de to ledere Abu Mazen og Ehud Olmert – de gør ikke noget for at skabe fred.« Broren Muhammed tilføjer imidlertid: »Men det er blot billeder. Muren er en mur, som afskærer os fra omverdenen, og den forbliver, når billederne og virakken er forsvundet.