Grønland indtager Tivoli

Festivalen »Grønland i Tivoli« afholdes for 40. gang søndag og mandag og skal give os et mere varieret billede af den stolte kultur mod nord. For grønlændere er det en mulighed foa

»Grønland i Tivoli« opstod, da grønlandske elever fra afgangsklasserne på Handelsskolen i København aftalte at mødes i Tivoli året efter. Det er nu 40 år siden. (Foto: Privat) Fold sammen
Læs mere

Korsang, kamikker, kaffemikker og ...

Grønland er lidt et frilandsmuseum i manges øjne. Men kulturen på verdens største ø kan rigtigt meget mere. Og arrangørerne bag »Grønland i Tivoli« har det hele med.

»Vi har både det traditionelle og det moderne,« siger Miki Jensen fra idégruppen.

»Vi præsenterer noget for enhver smag og kan ramme alle aldersgrupper. Grønland har for eksempel et kæmpe stort musikmiljø i alle genrer. Og selv en lille bygd har ikke sjældent livearrangementer flere gange om ugen!«

Den to dage lange festival i Tivoli afholdes for 40. gang i år. Jubilæet fejres med op mod 30 arrangementer og har bredt sig til hele haven.

Hvor man tidligere havde henlagt alt det vigtige til Plænen, finder der også et spændende arrangement i koncertsalen sted denne gang. Det er koncerten med komponisten og fløjtenisten Arnannguaq Gerstrøm og Nordic String Quartet i dag kl. 15. På programmet står musik af Grieg, Sibelius, Carl Nielsen og Arnannguaq Gerstrøm selv.

Herboende grønlændere har også benyttet lejligheden til uofficielle fejringer over hele byen. Fra grillfest uden for Det Grønlandske Hus i Løvstræde til fest på Christiania.

Opstået ved et tilfælde

»Grønland i Tivoli« er faktisk blevet verdens største manifestation af grønlandsk kultur uden for øen selv. Hvilket glæder en af initiativtagerne meget. Sidsel Møller er født og opvokset i Grønland og kom på Handelsskolen i København dengang midt i 1970erne.

»Afgangsklasserne aftalte at mødes i Tivoli året efter,« siger hun.

»Og de møder blev hurtigt til en tradition. De kom i faste rammer.«

Mødet mellem grønlændere internt spillede altså en hovedrolle for arrangementets opståen – og gør det endnu i dag. For der kan være meget langt mellem bygderne i alle dele af landet. Et gensyn i København kan slet og ret være det nemmeste.

Arrangørerne kender masser af historier om grønlændere, der har mødt deres grønlandske ægtefælle mellem Tivolis blomster. Nogle har endda genfundet deres egne søskende for første gang siden barndommen.

»Det kan føles lidt som i et lotteri,« siger Miki Jensen, til daglig ansat som sekretær i Folketinget.

»Man tager i Tivoli og møder måske en lærer, man har haft i skolen meget langt mod nord engang.«

Både han og Sidsel Møller er triste over mange menneskers stereotype billede af deres hjemland. Så selv om de har fundet plads til både korsangen og boderne med kamikker, satser de stort på variationen.

Musikalsk for eksempel på både Nive Nielsen og Ole Kristensen.

Den første er landets største singer-songwriter af den yngre generation. Hun giver koncerter over hele verden og har endda gjort sig i Hollywood.

Den anden er Grønlands svar på Kim Larsen målt i popularitet. En af hans CDer solgte hele 10.000 eksemplarer i Grønland alene. Hans album må med andre ord stå i stort set alle hjem på de kanter.

Naturen er den største forskel

Hvad er essensen af grønlandsk kultur?

»Noget med naturen,« siger Sidsel Møller.

»Du må overgive dig til den. Alle grønlændere kender de farer, der lurer. Alle kender nogen, der er døde i søen eller på isen. Så grønlandsk kunst er næsten altid en meget ægte kunst. Vores musik er ikke så kommercielt anlagt. Det er mere en følelse, der bare må have udtryk. Grønlandsk musik er i høj grad glæden ved at synge og spille og være sammen om det.«

Hun har for nylig boet i en lille bygd oppe nordpå og fik nye indsigter af det.

»Det lyder måske lidt flyvsk,« siger hun. »Men hvis der findes åndelige kanaler mellem mennesker – så føles de kanaler bare renere i Grønland. Vores drømme er et godt eksempel. Hvis vi drømmer én eller anden hændelse her i København, slår vi det hen som en drøm. Når man gør det i Grønland, må man tage den mere alvorligt. Den kan på én eller anden måde blive virkelig samme dag.«

Miki Jensen oplever naturen som den største forskel på livet i Grønland og København.

»Det er noget, man først for alvor mærker efter nogle år i byen. Alt hernede er menneskeskabt. Så mange københavnere føler sig på én eller anden måde større end naturen. Folk i Grønland lever med en anderledes respekt for den og er vel også mere stille som mennesker – mere indstillet på at lytte til hinandens erfaringer.«

Han ser også »Grønland i Tivoli« som et vigtigt visitkort. Mange tivoligæster opdager først festivalen på stedet.

»Så den kan forhåbentlig åbne folks øjne for flere kvaliteter i grønlandsk kultur. At vi måske nok er både korsang og trommedans. Men også en masse andet.«