Grøn samvittighed i Geneve

For den udeforstående kan det virke som om, bilindustrien pludselig er ramt af en kollektiv dårlig miljøsamvittighed, der driver bilproducenterne i retning af at producere flere el- og hybridbiler. Som om de alle med et kerer sig uforholdsmæssigt om polernes afsmeltning og de lavtliggende øsamfund i Stillehavets direkte kurs mod redningsbådene.

I de store haller, der udgør Palexpo-udstillingscenteret i Geneves vestlige udkant, er det nemlig næsten ikke til at sparke sig frem for elektriske ambitioner. Stort set alle udstillere disker op med enten fuld-elektriske eller plug-in-hybrider (PHEV som er biler med benzin- eller dieselmotor, men som samtidig har en elmotor og et stort batteri, der gør, at de kan køre op imod 80 km på ren el, inden den får brug for forbrændingsmotoren).

Jeg kan ikke afvise, at der er en del kollektiv ansvarlighed over udviklingen. Men mon ikke også det er EUs krav om, at den gennemsnitlige CO₂-udledning for producenterne inden 2021 skal ned på under 95 g CO₂ per kilometer for deres modeller, der for alvor har sat skub i tingene?

For når de ikke deres mål, så vanker der bøder i milliardklassen, og så er det pludselig ikke så dum en businesscase at få nogle el- og hybridbiler i modelprogrammet. For selv om strømmen til elbilerne kan være lavet på både brunkul og olie, så tæller de for 0 g CO₂ pr. kørte kilometer i producentens miljøregnskab overfor EU. Og hybridbiler – især PHEV-modellerne – CO₂-værdisættes også helt i kælderen, så de skal også helst ud i udstillingslokalerne før 2021.

At kunderne også efterhånden synes klar til at købe elektrificerede biler, tæller naturligvis også for producenterne, men marginalerne på de elektrificerede biler er ikke så gode som på biler uden store batterier, da batterier er elbilernes og hybridernes dyreste del. Så der skal mere end grøn samvittighed til at lokke dem til kollektivt at have besluttet, at nu skal den grønne ambition have én over nakken.

Men det interessante for os som forbrugere er først og fremmest, at nu sker der noget, og bilåret 2019 bliver året, hvor bilkøberne for alvor skal til at tage stilling til batteristørrelse, ladetider og forbrug af kWh pr. kørte kilometer.

Det grønne hjørne

Tyske BMW benytter Geneva International Motor Show til at lancere nye eller opdaterede PHEV-udgaver af en lang række af deres modeller. Den nye 3-serie vises i en 330e-udgave med 252 hk og en elektrisk rækkevidde på 60 km. Samme PHEV-drivlinje introduceres i X3, og den får en elektrisk rækkevidde på 50 km, inden benzinmotoren træder til. BMW X5 og 7-serie introduceres også i PHEV-udgaver, men de har en større motor og en samlet ydelse på 394 hk. X5eren vil i denne udgave kunne køre helt op imod 80 km på ren el. PHEV-udgaverne af 2-serie Active Tourer og 5-serien opdateres ved samme lejlighed og 530e vil fremover også kunne præsterer 60 km på ren eldrift.

Audi har fået samme idé som BMW, for de lancerer også PHEV-versioner af både A8, A7, A6 og Q5. De er ikke så specifikke i forhold til rækkevidden på eldrift, men lover over 40 km på en opladning. Ligesom BMWerne introducerer Audi deres udvidede PHEV-program fra sensommeren og frem.

Men Audi har mere end nye PHEV-modeller i ærmet. De viser Audi e-tron GT frem for første gang i Europa. En 590 hk performancecoupé med et batteri på 90 kWh og en lang række fælles komponenter med Porsches første elbil, Taycan. Den ser forbløffende lav og ond ud, som den står på scenen på Audis stand, og er en visuel kindhest til alle dem, der stadig hævder, at elbiler er fodformede og kedelige miljøgryder. Den ligner noget, der leverer både forureningsfrikørsel og fuld valuta på underholdningskontoen, når den lander engang i 2020. Sidste nævneværdige nyhed hos Audi er Audi Q4 e-tron, der også introduceres i 2020, og som er en ren elektrisk SUV, der bliver produceret på en anden platform end e-tron, og som bliver en anelse mindre end Audi Q5.

Også i Italien er elektrificeringen ved at indfinde sig – om end en anelse forsinket. Alfa Romeo viser konceptbilen Tonale. En SUV, der er nummeret mindre end Stelvio, og som tænkes introduceret med en PHEV-drivlinje. Men hvornår bilen er klar i en produktionsudgave, og hvor kraftig den bliver, det melder historien ikke noget om. Men visuelt er den forførende som en fuldblodsitaliener formodes at være det. Hos Jeep, der ejes af samme moderselskab som Alfa Romeo, viser de færdige PHEV-udgaver af både Renegade og Compass, der begge præsterer ca. 50 km på ren el-drift og en samlet drivlinjeydelse på 240 hk.

Volkswagen har nu i årevis vist den ene mere forførende elektriske konceptbil efter den anden, og Geneve er ingen undtagelse. Tyskerne genopliver den klassiske beachbuggy ved at at vise I.D. Buggy, der er en glad sandstrandsædende buggy med 204 elektriske hestekræfter og en teoretisk rækkevidde på omkring 250 km. Den kommer formentlig ikke i produktion i VW-regi, men bilen skal vise, hvor modellerbar den elektriske platform, bilen er bygget på, er, og de har allerede lavet en aftale med en ekstern samarbejdspartner om at udvikle en bil på denne platform.

Hos Seat viser de afløseren for Altea. Den hedder el-Born og er ligesom Altea en MPV, men den lanceres udelukkende som elbil, når den lander i begyndelsen af 2020. Den får en batteripakke på 62 kWh og en teoretisk elektrisk rækkevidde på 420 km.

Polestar – der er Volvos performancemærke, viser Polestar 2 i Geneve. Det er en ren elbil med en batteripakke på 78 kWh og en teoretisk rækkevidde på omkring 500 km. Den yder imponerende 408 hk og rammer 100 km/t på under 5 sekunder. Med en forventet frapris på 40.000 euro i Tyskland, er den prissat til at tage konkurrencen direkte op med Teslas Model 3. Den skal produceres i Kina, og de første kunder får bilerne i starten af 2020.

Danskerbilerne

Men Geneve er andet end hybrid- og elbiler. En ny Clio skal bringe Renault tilbage i kampen om kunderne i det vigtige minibilsegment. Her har Peugeot regeret i årevis med deres 208, og det kan de roligt gøre sig forhåbninger om at fortsætte med. For til efteråret lanceres en ny 208er, og den har verdenspremiere i Geneve. Mere aggressiv og maskulin end forgængeren og med en kabine designet som en kulisse til en sci-fi-serie, og den ligner et karakterfuldt hit som den nuværende 208er. Den kommer desuden også som ren elbil, og så er Peugeot stemplet ind i miljøkampen med elbilteknologi.

Hos Skoda overrasker den nye mini-SUV Kamiq med gavmild plads og høj kabinekvalitet. Faktisk er kabinen lmere lækker end både Seat Arona og Volkswagen T-Cross, som er dens søstermodeller i Volkswagenfamilien. Læg dertil den længere akselafstand og bedre kabineplads, og det bliver svært at argumentere for at vælge en af de andre over Kamiq, når den introduceres i Danmark i starten af 2020.

Mazda viser nyheden CX-30. En skarptsleben SUV, der skøjter ind i modelprogrammet mellem CX-3 og CX-5 og altså angriber publikumsfavoritten Nissan Qashqai lige på og hårdt. Den kommer med både diesel- og benzinmotorer, men ingen hybrid eller el. Hos Mercedes er det CLA Shooting Brake, der løber med opmærksomheden. En coupé-inspireret stationcar i Golf-klasse-størrelse. Den oser af livsstil og lækkert design og rammer de danske forhandlere efter sommerferien.

Superbilerne

Selv om miljøet og den globale opvarmning fungerer som kulisse for hele motorshowet, så byder udstillingen også på højpotente sportsvogne. Ferrari viser afløseren til 488 GTB.

Nyheden hedder Ferrari F8 Tributo og er en V8-motoriseret centermotorsportsvogn med 720 hk fra samme basismotorkonstruktion, som 488 GTB benyttede. Det rækker til en 0-100 km/t på 2,9 sekunder og en topfart på 340 km/t.

Så skulle man tro, at den ville være den mest potente nyhed, men den titel går til Aston Martins hyperbil Valkyrie. Den får verdens kraftigske benzinsugemotor – en 6,5 liters V12 på 1.176 hk udviklet af engelske Coshworth – med en omdrejningsbegrænsning helt oppe ved 11.000 o/min. Den ligner en Formel 1-bil iført en lidt mere dækkende badekåbe, og den er da også udviklet af Red Bulls Formel 1-troldmand, Adrian Newey.

Nej, stop og lad være!

Intet Geneva International Motor Show uden et par biler, som verden i den grad kunne være foruden. Her er tyske Mansory ALTID leveringsdygtig. De ombygger luksusbiler til kundernes specifikke krav og fungerer øjensynligt som en global magnet på folk med dårlig smag. Om det er den mintgrønne Mercedes cabriolet med mintgrønt interiør, eller om det er den kulfiber-wannabe ombyggede Lamborghini Urus, der løber med titlen på Mansorys stand, er svær at afgøre. Men begge er de stygge som arvesynden på en dårlig hårdag.

Russiske Aurus er en anden kandidat til et bilmærke, der skulle fratages retten til at producere biler. De lancerer deres første model i Geneve med efternavnet Senat. Den ligner en dårlig kopi af en Rolls-Royce og er formodentligt et bestillingsarbejde fra Kreml, som ikke prestigemæssigt kan leve med, at den russiske præsident er tvunget til at køre i vestlige luksusbiler. Hvad end dens raison d'être er, så skulle den være stoppet af en voksen, længe inden den havnede på en udstillingsstand på Geneva International Motor Show.