Godt vi har hipsterne

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hipstere har mange naturlige fjender i storbyen. Der er noget ved de ironiske T-shirt, de velovervejede vildtvoksende skæg, tatoveringerne, Apple-udstyret og de dyre cykler, der provokerer nogle mennesker. Faktisk er de selv blandt de første til at føle sig overrendt, når de har overtaget et byrum. Så sendes de første afsted mod nye kvarterer. I Neukölln i Berlin, i Shoreditch i London, i Williamsburg i New York og på Vesterbro i København er lokale medlemmer af den flydende globale storbykultur blevet beskyldt for at fortrænge de oprindelige beboere og ødelægge kvarterets særpræg. Det er alt for sjældent, at nogen takker dem for alt det gode, de gør for vores storbyer.

I Shoreditch i det østlige London er de forladte fabriksbygninger omdannet til kontorer, barer og restauranter med respekt for arkitekturen. Indretningen er karakteristisk industriel, og mad og drikke er på et højt grill-niveau. Der brygges craftbeer. Høflige mænd i skovmandsskjorter og opsmøgede jeans gør sig umage, når de mixer cocktails. Bøffer hænger og modner på kroge i glasskabe. The Hoxton Hotel er dekoreret med en fotostat af en gammel reklame for en tidlig harddisk. Retroen er ikke ny og nok ikke længere ironi. Det er ikke specielt for unge mennesker, men alligevel let at kende fra den gamle verden. Mens jeg var der, kom en mand gående ind i restauranten med en sammenklappelig cykel. Det var måske så en tand for meget, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvilken vrede den slags kan udløse.

»Hvad jeg hader mere end Shoreditch selv, er ideen om Shoreditch og den måde, mange af Londons kvarterer er blevet Shoreditched, bliver Shoreditched og vil blive Shoreditched,« skrev galleristen Alex Proud fra Londons West End for nylig i den konservative avis The Telegraph.

»Selvfølgelig hader jeg også Shoreditch på den ligefremme, åbenlyse måde. Jeg hader de dumme skæg og stramme jeans. Jeg hader »dirty burgers« og den indforståede sætten sig på 1980er-ikoner, der ikke var særligt gode til at begynde med. Jeg hader, at alle steder ligner hinanden,« skriver han.

Hipsteriet har ganske rigtigt sine egne formler, men for enhver, der har tilbragt tid på West End-hoteller med polstrede møbler og tæpper på gulvene, har spist på kæderestauranter og drukket øl på Englands pubber, er kritik af ensartethed naturligvis en kende absurd. Alex Proud kritiserer på samme tid, at Shoreditch vil være smart, og at det ikke er det længere. Øv-bøv. De smarte er flyttet til Peckham.

I Berlin trives den tyske variant af hipsterkulturen især i bydelen Neukölln. Der er dukket cocktailbarer op mellem knejperne, og burgere fås nu meget bedre. I Neukölln-romanen »Hipster wird’s nicht« hitter den gamle politiserie Derrick i kollektiverne. Keith laver gourmetdönere med chokoladesovs og spørger, om det står i en eller anden »lortelov«, at kun tyrkere må lave dönere. Nogle i kvarteret brokker sig over, at de nye beboere fortrænger de oprindelige. To fyre sidst i 30erne trådte sidste år frem i lokalpressen. De havde åbnet en butik med dyre gummisko midt i det fattige kvarter. I de første tre uger måtte de male muren over syv gange, fordi den blev sprøjtet til med maling. »Neukölln skal forblive beskidt,« stod der med graffiti i gaden. De satte en seddel i vinduet, hvor de forklarede de autonome, at de ikke kun solgte gummisko til yuppier. De fortalte i avisen, at der jo var masser af tomme butikker. Det måtte være en misforståelse, at de var blevet gjort til fjendebillede. De havde ikke noget job, før de åbnede butikken.

Huslejen stiger med hipsterne, men det er, fordi de gør kvarteret mere attraktivt med deres vinbarer og pop-up-caféer. Så kommer start-up-firmaerne, reklamebureauerne, yuppierne og til sidst børnefamilierne. Man kan også indvende, at pulled pork-sandwichene i London og Berlin smager ens, men de smager godt, og alternativet er bestemt ikke mere mangfoldigt. Tværtimod. På den trøstesløse Sonnenallee, der ikke er blevet gentrificeret, ligger spillehallerne og bookmakerne tæt. Der er heller ingen mangel på jævne tyske restauranter i Berlin.

Hipstere er holdt op med at søge til Prenzlauer Berg. Der er til gengæld opstået en del caféer, som drives af almindelige, let alternativt sindede mennesker. De indrettes uden synlig ambition og sandwichbrødet vender nogle gange lidt opad i kanten. Der kunne godt bruges nogle flere kvalitetsbevidste hipstere.