Godt med gæster

Klassisk musik 2007 Både hjemlændinge og udlændinge levede op til de store forventninger. Og så var det året, hvor den klassiske musiks død blev aflyst – kig bare på opmærksomheden fra selv de yngste generationers side.

Hvor salget af musik på CD fortsatte sit lodrette fald, blev der downloadet mere end nogensinde – i øvrigt også af folk i pensionsalderen. Faktisk siges den samlede afsætning af melodier fra Monteverdi til Mahler at vokse en smule for hver måned. Dét havde de færreste forudset.

Faldet i abonnenter på den levende musik synes også bremset. Dels holder hovedstadens symfoniorkestre i store træk status quo, dels melder nyere initiativer i kirkelige og private koncertsale igen og igen om udsolgt.

Og så bød 2007 ellers på rekordmange, spændende pust fra udlandet. Vi fik besøg af verdens bedste strygekvartetter: Juilliard Kvartetten, Guarneri Kvartetten, Alban Berg Kvartetten – de sidstes koncert blev ligefrem deres svanesang her i landet, viste det sig. Klaverkonger som András Schiff og Murray Perahia kom forbi, begge i forbløffende topform. Og på den helt store klinge kunne man opleve filharmonikerne fra Israel med Zubin Mehta i spidsen og dem fra Dresden med Rafael Frühbeck de Burgos. Især de sidste viste takter af en verden, vi ikke rigtig er vant til.

Men vi mistede også nogen – store ånder som tenoren cellisten Mstislav Rostropovich og komponisten Karlheinz Stockhausen. Ved deres død er det 20. århundrede endegyldigt forbi. Den første gennemlevede hele udviklingen fra Stalins kulturterror til Berlinmurens fald og blev inspirationskilde for hele generationer af komponister og musikerkolleger. Den anden gav på godt og ondt stødet til begge sider af vor tids musik, både den mekaniserede og den i luften frit svævende.

Og så var det året, hvor DR Radiosymfoniorkestret med tilhørende kor fik fyret chefen gennem næsten 20 sæsoner. Hvad blev der egentlig sagt til Per Erik Veng ved den lejlighed? Hvad sagde han selv? Og hvad var i det hele taget grunden til det dramatiske skridt?

Vi ved det tidligst til februar – på det tidspunkt udløber parternes formelle aftale om tavshed. At han overhovedet blev hældt ud, kan man både mene godt og skidt om. Uanset hvad, virker et kig på fremtiden ikke for lovende. Således har DR hverken fundet en værdig afløser for orkesterchefen eller gjort sig mange tanker om DR Koncerthusets indhold endnu. Og efter fyringen af en lang række vidensbelastede medarbejdere ligner institutionens løfter om opgradering af klassisk på radio og TV stadig mere orwellsk newspeak.

Alt i alt ligner DRs musikrelevante ledelse efterhånden en afsmeltet kiksekage: Øverst ligger en disneyficeret generaldirektør ved navn Kenneth Plummer. Under ham lå programdirektør Lars Vesterløkke, en god mand for orkestret. Længere nede ligger en ikke særlig klassisk orienteret divisionschef ved navn Morten Hansen Pankoke. Og under ham igen lå Per Erik Veng så. Hvem af de fire herrer sidder tilbage i dag – kiksene eller kagerne? Gæt selv og gys.

Men hvad skal man stille op ... At give musikerne mere magt har i hvert fald aldrig hjulpet noget. Ganske vist under man dem gerne lidt indflydelse på deres arbejdsplads. Det fører bare alt for nemt til den samme musik hele tiden – til flere af de gamle klassikere og færre af de vordende. Og den gren gider vi ikke rigtig save over. Vel?

Godt Nytår, som man siger.