Godt, at »Ditte & Louise« stopper

Hvis »Ditte & Louise« var fortsat ud over sæson et og to, var den nok alligevel blevet dårlig. Fold sammen
Læs mere

Vi lever i TV-seriens guldalder. Det har jeg indimellem hørt nogen sige. Og at det i dag er dér, i serierne, de bedste manuskriptforfattere arbejder. Ja, dét, de dygtigste skriver, er at sammenligne med stor romankunst. Intet mindre.

Jeg ser selvfølgelig også serier. Med begejstring. Men efterhånden kun et par sæsoner af hver. Så står jeg af. Ikke fordi jeg har lyst, men fordi serierne altid taber højde dér. Og som det ofte er, så er velsignelsen og forbandelsen den samme, nemlig penge.

Et illustrativt eksempel er »The Affair«, der kan ses på HBO. Første sæson var brillant. Fuld af fortællemæssigt overskud og finttegnede karakterer. Anden sæson var tålelig, men den tredje decideret dårlig. Overfortalt, melodramatisk, klichetung.

Når sådan en nedadgående udvikling igen og igen finder sted i de nye serier, skyldes det, at markedskræfterne får frit spil: Første sæson bliver produceret for at se, om der er nogen interesse derude ved skærmene. Er der ikke det, lukkes serien. Er der derimod interesse, efterspørgsel, produceres en ny sæson. Det lige meget, om manuskriptforfatterne har mere at fortælle eller ej. Og vil de ikke være med længere, hyres andre, der vil. Også selvom de ikke kan.

Det er der en ond ironi i, for det betyder, at de bedste serier er dømt til at blive dårlige. Det gælder i øvrigt ikke kun i TV-serier. Tænk bare på filmverdenens uendelige prequels og sequels eller litteraturens serier.

Men lad os lige blive ved TV-serierne. For stoppes de gode af dem i tide, lyder der alligevel et ramaskrig. Som da »Ditte & Louise« efter to sæsoner på DR blev lagt i graven. Det fik Facebook, Twitter og mange andre medier til at koge af forargelse og vrede. Det var for dårligt, det var en skandale. Endelig noget godt – og så lukkes det!

Men var det nu også en dårlig ide? Vel var DRs argument for at lukke serien tvivlsomt: At den ikke havde seere nok. Men lave seertal er jo en størrelse, et licensfinancieret mediehus kan tillade sig at ignorere. Så jeg forstår ikke DRs argumenter for lukningen, der går med på den logik, HBO, Netflix og alle de andre tjenester, der kun er sat i verden for at tjene så mange penge som muligt, må adlyde.

DR har nu alligevel gjort det rigtige. Men er også blevet offer for et catch 22: Lukkes en god serie, savner vi den, kører den videre, bliver den oftest kun dårligere.

Så hvad skal man som seer gøre? Ja, man kan jo indføre en dogmeregel hjemme foran skærmen: Se første og anden sæson. Og stop så, hvis ikke pengemændene stopper serien for dig. Stop med gode minder og engagement. Det samme gælder film og roman- serier. Læs eller se etteren. Til nød toeren. Resten skuffer bare. Og tilsmudser det fine, der engang var.