Glem mudder - nu gælder det musik

Hver en celle i kroppen dirrer af forventning forud for dagens åbning af Roskilde Festival. Berlingske Tidendes festivalanmeldere giver en række bud på, hvor sandsynligheden for magiske oplevelser er størst.

På campingpladsens Pavilion scene var festen så småt kommet i gang allerede i går. I dag går det løs på alle scenerne. Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Det er en fysisk ting. Man bliver rastløs, fingrene trommer utålmodigt mod bordpladen. Begge fødder vipper hurtigere end Lars Ulrichs trommepedaler. Mellemgulvet er højspændt, og hjertet banker hurtigere end normalt. Så langt væk som i København, hvor disse linier skrives, føler man et fællesskab med de horder af unge vilde, som tidligt søndag morgen stormede ind over hegnet til Roskilde Festivals teltplads. Med rammer af øl under armen, et helt liv i rygsækken og skyhøje, naive forventninger til én uges liv i en anden verden uden på tøjet.

I dag på slaget 17 åbner selve festivalpladsen og dermed de veje, som fører direkte hen til de seks templer, musikscenerne. Ad dem vil horderne i pilgrims ånd valfarte i forventning om at gå derfra fire dage senere med fråde om munden, et sært, drømmende blik i øjnene og sjælen smurt ind i minder om magi for livet. Det er næsten ikke til at overskue, ikke til at rumme, og på det tidspunkt er musikken ikke engang begyndt at spille. Men det gør den kl. 18, hvor danske Volbeat sætter strøm til Orange scene mens de canadiske anmelderfavoritter Arcade Fire svinger taktstokken over forventeligt 20.000 publikummer i festivalens største telt, som huser Arena scene.

Herfra er der ingen vej tilbage. Herfra mærker ingen regn, mudder, stanken eller verden udenfor. Herfra er alt Roskilde, alt relaterer sig til Roskilde, sprog fra Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark blendes sammen til samme jargon med samme referencepunkter. Alt er ét.

Roskilde Festival har præsenteret langt bedre musikprogrammer end i år, alligevel skal man selv uden et på forhånd toptrænet øre være både døv, blind og en ualmindelig fesen og rigid karl for, enten uforudset eller planlagt, ikke at støde ind i et musikalsk navn, som borer sig igennem huden og videre direkte ind i hjertet. Som var det kærlighed.

På disse sider giver Berlingske Tidendes udsendte Roskilde-anmeldere Janus Køster-Rasmussen (køst) og overtegnede (Søie) en række anbefalinger til, hvor sandsynligheden for at finde den specielle festival-kærlighed er størst blandt de store, de mellemstore og de små navne.