»Giv en ged« er stadig et hit – men der er konkurrence om velgørenhedsgaverne

For 12 år siden kunne man pludselig give sine nærmeste en ged i julegave – ikke som et alternativt kæledyr, men som hjælp til en familie i Malawi eller Nepal. Som modtager fik man et bevis på, at giveren havde doneret geden. Det år blev mange husholdninger en ged rigere – der blev købt geder for ikke færre end 9,5 millioner kroner.

»Kampagnen blev taget rigtig godt imod af danskerne. Geden har været et hit fra dag et og er stadig vores absolutte bestseller,« fortæller projektleder i Folkekirkens Nødhjælp Thilde Marie Skaaning.

Nok er antallet af geder under træet faldet og ligger efter et dyk under finanskrisen nu på en årlig indtjening på 4,5 millioner kroner. Samtidig er andre gaver kommet til – fra høns og køkkenhaver til skolebænke og varme tæpper, og køberne er der. I en ny gallupundersøgelse foretaget for Berlingske er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning blevet stillet følgende spørgsmål:

»Hvor sandsynligt er det, at du vil købe velgørende julegaver som f.eks. Folkekirkens nødhjælps »giv en flok høns til en fattig familie« eller Unicefs »giv et jordemodersæt« eller »poliovaccine«?«

13 procent svarer, at det er »meget sandsynligt« eller »overvejende sandsynligt«, at de kommer til at give velgørende julegaver i år, mens det tilsvarende tal i 2008 lå en smule højere – på i alt 16 procent.

Samme undersøgelse viser dog, at den andel af danskerne, der med sikkerhed afviser at købe velgørenhedsgaver, er steget. For ti år siden svarede 38 procent af de adspurgte, at det var meget usandsynligt, at de ville give nødhjælpsgaver til jul, mens tallet i 2018 ligger på 58 procent – svarende til en stigning på 20 procent.

Verden ser ud ad helvede til

Når flere afviser at give velgørenhedsgaver, handler det blandt andet om, at der siden 2008 har været en eksplosion i måder, man kan støtte nødlidende på. Det mener livsstilsekspert Henrik Byager.

»Der er intet, som tyder på, at vi giver mindre til velgørenhed, men der er trådt en masse nye kommunikationsplatforme i kraft, og det betyder, at der i dag er langt hurtigere adgang til at dele viden, ting og penge. Det er på den scene, vi lægger mere af vores forbrug og opmærksomhed,« siger Henrik Byager.

Han tror også, det handler om, at mange ønsker at tage en pause fra problemer juleaften.

»Man påfører nogle gange en alvor, som ikke alle mennesker synes er interessant sådan en aften. Det kan også handle om, at verden ser ud ad helvede til, og at vi gerne vil glemme det lige præcis juleaften,« siger han.

Andre mener netop, at julen er den tid på året, hvor det er oplagt at give nødhjælp, mener projektleder hos Unicef Signe Hamann Alsøe.

Her er bestselleren en samlet julenødhjælpspakke, som indeholder varme tæpper, mælk og jordnøddemos til at behandle underernærede børn. Den koster 174 kroner, er her i julen især tiltænkt syriske børn i midlertidige nødlejre og har været solgt siden 2016.

Fra 2016-2017 steg salget til det dobbelte.

»Det at købe en komplet pakke med vinterhjælp til børn, der fryser, er noget, vi ser en stigende interesse for. Netop fordi vi befinder os i den årstid, hvor vi også skutter os i kulden, kan folk sætte sig ind i, hvordan det er at fryse,« siger Signe Hamann Alsøe.

Gavmilde Rosa

Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder i hovedstadsområdet, der er tilbøjelige til at give en ged eller anden nødhjælp som julegave. Ikke mindst hvis de stemmer til venstre for midten og har rundet de 60 år. Den fordeling overrasker ikke Henrik Byager.

»Hvis man arbejder med velgørende organisationer, ved man, at den kvinde, som man nogle gange kalder Rosa, er hende, man skal have fat i. Rosa er en traditionelt orienteret bekymret kvinde med et stort hjerte, og hvis man viser hende et billede af nogen, der ikke har det godt, får hun pengene op af lommen. Det kan lyde klichefyldt, men det er sådan, det er,« siger Henrik Byager.
Organisationerne har nu også godt fat i de yngste fra 18-35 år, mens de 35-60-årige er mindst tilbøjelige til at bruge nødhjælp som julegave.

Hos både Folkekirkens Nødhjælp og Unicef er op mod to tredjedele af køberne gengangere fra året før.
»I nogle familier er det blevet en tradition at bruge gaverne til eksempelvis pakkekalender eller adventsgaver som en anledning til at tage en snak med børnene om, at det ikke er alle, der har det så godt som os. Vi får god respons fra børn, som gerne vil hjælpe andre. De har ofte svært ved at forstå uretfærdighed,« siger Signe Hamann Alsøe.

Aftenens konge

Næste spørgsmål er modtageren. De fleste kan nok komme på op til flere børn, der ikke er så altruistiske, når det kommer til julegaver.
»Som en rent symbolsk gave er der selvfølgelig lidt en downside – at man som giver er velgører på modtagerens bekostning. Det er for eksempel ikke alle børn, der tænker, at det er interessant, hvis man har ønsket sig noget til sig selv,« Signe Hamann Alsøe, som har bemærket, at især mandelgaven er i høj kurs.

Derfor har Unicef i år udviklet et nyt mandelgavekoncept. Gaven indeholder en tegning af en marcipangris. Selve grisen får man ikke, men man får grisens sløjfe. Pengene, man betaler, er en donation til børn i Syrien.
»Traditionelt var den, der fik mandlen, aftenens konge, så man kan jo beslutte, at vinderen må sætte sløjfen om fingeren og bestemme resten af aftenen. På den måde har vi prøvet at tilføre merværdi til modtageren – samtidig med at man støtter et godt formål,« siger Signe Hamann Alsøe.

Overraskende kampagner og sociale medier bliver uden tvivl afgørende for, hvorvidt nødhjælpsorganisationerne også fremover vil få danskerne til at forære verdensgaver til deres nærmeste, mener Henrik Byager.

»Da geden kom frem, var det et conversation piece – mange syntes, det var en sjov idé, som var godt turneret. Mange organisationer er desuden dygtige til at lave øjebliksfilm, der florerer på de sociale medier og fanger vores opmærksomhed. Det er nok der, slaget skal slås. Jeg forestiller mig, at det er sværere at slå igennem med mere traditionelle tiltag,« siger han.