Gift ved første blik: »Mænd er reduceret til pyntepuder i hjemmet«

Hjemmestyre: Det er kvinderne, der afgør hjemmets indretning i tredje afsnit af »Gift ved første blik«. Og Christina og Michael er bryllupsgaven, der bliver ved med at give.

»Underholdningen er i hvert fald sikret med de to, for her bliver der tale om en tur i rutsjebanen. Eller skulle vi sige Dæmonen? Ville nogen blive overrasket, hvis hun som en anden Betty Blue løber ned af Ramblaen med dynen om sig, mens hun river sine ekstensions ud i næste afsnit?«, spørger Jakob Steen Olsen i sin anmeldelse af tredje afsnit af »Gift ved første blik«. DR

Læg mærke til, hvad der hele tiden sker i tredje episode af DRs både pine- og frydefulde realityshow »Gift ved første blik«. Det afsnit, hvor første nat i dobbeltsengen er overstået, og hvor parrene skal flytte ind hos hinanden forud for den bryllupsrejse, der skal presse dem maksimalt.

For det første: Hvem flytter ind hos hvem? Rigtig gættet: I fire ud af fem tilfælde er det mændene, der samler en flyttekasse (dårligt), hanker op i en sportstaske og installerer sig hos kvinderne. Men virker det ikke som om, han godt kan pakke sammen i det øjeblik, han pakker? Sådan er det nemlig inde i fjernsynet og i den virkelighed, vi lever i: Hjemmet er og bliver kvindens domæne, og hun skal nok ende med at få det, som hun vil have det.

Kastrationssaksen ligger klar i køkkenskuffen

Kig på de stakkels mænd i aftenens afsnit: Kameraet flimrer hen over tomme ølflasker og computerspillerens støvede PlayStation og fladskærme. Men hvad vælger Frederik? To pyntepuder i form af en fadøl- og en donutpude. Maja modtager sidstnævnte med et ærligt ubrud: »Hvor er den grim!« Hun går dog straks igang med at placere dem et sted, hvor de ikke får lov til at hvile ret længe, før de havner i skraldespanden. Lige til at smide ud igen – sådan som det i øvrigt ofte er med manden selv.

Eller hvad med Michaels pissegrimme pokaler? Et mirakel, de overhovedet overlever turen fra parkeringspladsen. De havner på en lille firkantet hylde, hvor de ikke kan gøre skade. Og ovre på Fyn, hvor Henriette trods alt har valgt at flytte ind hos Claus, viser hun sit sødeste smil og ler, mens hundjævelen in spe stilfærdigt siger, at hun nok hellere må kaste lidt glimmer over Claus’ indretning.

Velkommen til virkeligheden, Claus.

En mandeting

»Godt at se dig«, siger de alle sammen, når de modtager deres nye mænd i døråbningen. Men er manden egentlig noget, der skal ses og høres i hjemmet? Han kan værsgo få lov at gå ud i verden og nedlægge bjørne eller slæbe huslejen hjem, men inden for hjemmets fire vægge er han reduceret til en gæst, stumtjener eller sågar fadølsformet pyntepude. Det kan godt være, lillemor laver det meste derhjemme, men samtidig har hun sat sig godt og solidt på hele husføringen, børn, indretning og husregler.

Kastrationssaksen ligger klar i køkkenskuffen.

Ville nogen blive overrasket, hvis hun som en anden Betty Blue løber ned af Ramblaen med dynen om sig, mens hun river sine ekstensions ud i næste afsnit? Godt, de er så liderlige, at de bliver sammen lidt endnu. De er jo lige ved at parre sig i afgangshallen

I det hele taget går det ikke så godt for mændene i »Gift ved første blik« med at mande sig op. Heller ikke den noget videre plantebaserede Dennis får indtaget sit nye hjem med brask og bram. Han må overlade det til Anja og hendes far at få at få sat en hylde op. Imens flipper Michael ud, fordi den tidligere gokart-stjerne har glemt sit kørekort derhjemme og ikke kan køre sin forgyldte rose rundt i Barcelona og omegn: »Det er sådan en mandeting«.

Ikke hendes type

Og nu vi er ved Michael og Christina, så venter vi alle sammen på den bombe, der allerede var ved at detonere under brylluppet. Pludselig forstår vi, at »krisen« var meget værre end først antaget. Christina med elevatorpsyken meddelte åbenbart sin gom iskoldt under festen, at han »ikke var hendes type«, samtidig med, at hun straffede ham med tavshed. Hvorpå han er lutter lovord for hendes måde at håndtere situationen på. »WTF!«, som de unge ville have skrevet. Senere ser vi hende håndfodre sin nye hundehvalp.

Underholdningen er i hvert fald sikret med de to, for her bliver der tale om en tur i rutsjebanen. Eller skulle vi sige Dæmonen? Ville nogen blive overrasket, hvis hun som en anden Betty Blue løber ned af Ramblaen med dynen om sig, mens hun river sine ekstensions ud i næste afsnit? Godt, de er så liderlige, at de bliver sammen lidt endnu. De er jo lige ved at parre sig i afgangshallen.

Det kan man vist ikke sige om det andet par, vi tog ud i verden med.

»Jeg har sådan lidt mistet overblikket,« siger Maja, mens hun roder rundt i sin taske for at finde det igen. Der sidder hun på en fortovscafe i det billedskønne Bologna. Hvem sagde Lonely Planet? Der er ikke meget Lady og Vagabonden over dem, selv om de ligner.

Hvem er det, der hele tiden må finde vej? Hvem er det, der planlægger ruten? Hvem er det, der går forrest med mobiltelefonen i den ene hånd? Hvem er det, der hele tiden må finde på noget at sige med al den solskin i stemmeføringen, hun kan opbyde, selv om det hele efterhånden klinger mere og mere hult?

Rigtigt gættet: flinke og rare Maja, der prøver og prøver og prøver. Den socialt handicappede Frederik, hun har fået med på slæb, har ikke så meget sige. Jo, han siger »Ja«. Hele tiden. Ikke mere. Med andre ord: intetsigende.

»Jeg tror på, nogen udefra har kunnet se nogle ting, jeg ikke har villet kunne se,« betror Maja kameraet, mens håbet endnu lever.

»Ja«, må vi bare tilføje. Og noget, ingen andre heller ville kunne få øje på.

»Gift ved første blik«. DR 1 torsdage kl. 20. Streames på dr.dk