Gider børn læse digte?

Det små-boomer med smukt illustrerede digte og kortprosa til børn, gerne lidt dystre og kunstneriske. De ser godt ud til børnefødselsdagen. Men hvem gider læse dem?

De ser vildt godt ud de nye børnebøger, der i en poetisk tone behandler livets store spørgsmål. Illustration af Stian Hole fra Synne Leas »Nattevagt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En kløe, der bliver til en bjørn. Guds problemer, før verden blev til. Skyer, der måske er drømme.

De seneste år er der kommet flere børnebøger, der i en poetisk tone behandler livets store spørgsmål. De ser vildt godt ud. Papiret er lækkert, og farverne er stemningsfulde.

De tre eksempler er fra henholdsvis »Bjørnen, som ikke havde været der før« af Oren Lavie, »Da gud var dreng« af Skt. Nielsen – alias Claus Beck-Nielsen – og »Nattevagt« af Synne Lea. De er udkommet inden for de seneste to år, og de er kun toppen af det poetiske bogbjerg: »Der er ingen tvivl om, at vi lige nu oplever et lille poesiboom inden for børnelitteratur,« siger Nina Christensen, der er leder af Center for Børnelitteratur ved Aarhus Universitet.

Men handler det »lille poesiboom« om, at danske børn har fået øjnene op for sprogets forløsende kraft?, spørger jeg, der er selv er far til små børn. Eller svarer det blot til det, som tidligere landstræner i fodbold Morten Olsen ville kalde et alibi-indlæg?

Morten Olsen brugte udtrykket, når en spiller sparkede bolden indover, velvidende, at den aldrig ville blive sparket i mål. Så igen: Bliver børnepoesien udgivet, så forlagene kan sige: »Vi gjorde vores«? Så onkel og tante kan have noget smukt og opbyggeligt med til fødselsdagen? Så bogens kunstneriske støv drysser ned over alle involverede? – på nær børnene, der aldrig åbner den, men lægger den til side og tænder deres iPad?

»Jeg forstår godt, hvad du mener. Men jeg insisterer på, at der er noget interessant ved den her nye bølge,« siger Nina Christensen.

»Men det vildeste var, / når han gik i ét med mørket / så var han ligesom helt væk / og så var der ingen, der nogensinde ville have fundet ham / han ventede og ventede og ventede / til sidst var han nødt til selv at komme frem og råbe / Her er jeg!« står der i Skt. Nielsens bog om Guds liv, før han skabte verden. Senere får Gud skabt både youghurt og sure tæer, før han tænker »Tak, skæbne« og lister ud i det blå.

Det abstrakte går igen i den israelske digter Oren Lavies bog om en bjørn: »Der var engang en kløe. / Det var ikke en stor kløe. / Det var ikke en lille kløe. / Det var sådan en mellemstor kløe. / Og kløen ønskede at klø sig. / Dengang, der var engang.« Kløen bliver til en bjørn, for »kløe kradser sig, når den er bjørn.«

I norske Synne Leas »Nattevagt«, illustreret af ligeledes norske Stian Hole, er digtene mere »digte« - små sanseligheder og billeder, masser af linjeskift og igen narrativ. Som her: »Månen bærer ikke på noget/løfter bare lidt/af tyngden væk/så du kan løbe gennem natten i fred./Men det er ikke månens skyld/hvis du falder og alle/ser det før den første time i skolen/og det er heller ikke din skyld.«

Andre former for poesi

De poetiske børnebøger har det tilfælles, at kritikerne elsker dem. »Nattevagt« har hjemme i Norge modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Kulturdepartementets Illustrationspris 2013, »Da gud var dreng« er nomineret til Nordisk Råds Børne- Og Ungdomslitteraturpris 2016, og bogen om kløen, der bliver til en bjørn, fik følgende ord med på vejen i Kristeligt Dagblad: »Aldrig før har bjørne været så smukke«.

Det nye er ikke, at der kommer poetiske tekster til børn. Traditionen går næsten lige så langt tilbage som børnebogen, og i Danmark skød rim og remser for alvor frem i starten af 1800-tallet, fortæller Nina Christensen. De stammer fra en folkelig tradition, og mange af dem er formodentlig flere hundrede år ældre, men den første til systematisk at indsamle dem i en bog var Just Mathias Thiele, der udgav resultaterne i 1819.

Det sjove lå i lydene, rytmen og glæden ved at lege med sprog, og den tradition er fortsat op gennem dansk litteraturhistorie: Hans Peter Andersens »Ride Ranke« fra 1843, Jens Sigsgaards »Okker gokker gummi klokker« fra 1943 og selvfølgelig »Den lille frække Frederik og andre børnerim« fra 1951, »Halfdans ABC« fra 1967 og mange andre skønne rim for børn af den mest kendte rimer af dem alle, Halfdan Rasmussen.

Flere nulevende forfattere har også taget den humoristisk legende handske op. Forfatteren Knud Romer udgav i 2014 »ABC« med illustrationer af den respekterede danske billedkunstner John Kørner, og én af de mest produktive i den rimende sammenhæng er Marianne Iben Hansen, der blandt andet står bag nyklassikeren »Nanna Nokkefår får nok« fra 2006.

Bogen trækker tråde tilbage til den rimede fortælling, der herhjemme nok er mest kendt fra Johan Jacob Krohns »Peters jul« fra 1866. (Den med »Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, og saa maa Julen komme!)

»Men nu kommer der andre former for poesi på banen, for eksempel også konkret poesi. Det er sjovt at se, at nu pibler det frem,« siger Nina Christensen, og som eksempler på konkret poesi til børn nævner hun Karen Filskovs »Skoven fra oven« (2014) og Thorstein Thomsens »Cirklen og andre cirkeldigte« (2012).

I sidstnævnte er digtene cirkulære. Hvis man begynder på toppen af én af cirklerne, lyder ét af dem sådan her: »... op på toppen, hvor den kører til højre og nedad og begynder at køre opad, til den kommer ...« osv.

Fra »Bjørnen, som ikke havde været der før« af Oren Lavie. Illustration af Wolf Erlbruch. Fold sammen
Læs mere

Forskellige kontekster

Men hvem er den nye form for poesi for børn sjov for? For voksne eller børn?

Min datter har et helt særligt ansigtsudtryk, hun putter på, når jeg trækker konkret og filosofisk børnepoesi med hjem fra redaktionen. Udtrykket er en blanding af skuffelse, irritation og apati. Helt anderledes lykkelig bliver hun, hvis poserne gemmer på bøger om Vitello af Kim Fupz Aakeson og med Niels Bo Bojesens tegninger eller én af dem om Villads, som Anne Sofie Hammer har skrevet og Dina Gellert illustreret.

På forlaget Høst & Søn, der har udgivet »Bjørnen, som ikke havde været der før«, »Da gud var dreng« og »Nattevagt«, minder forlagschef Anne Mørch-Hansen om, at børn er lige så forskellige som alle mulige andre læsere.

»Der vil være nogen, som sådan nogle bøger ikke siger noget som helst. Andre vil elske dem,« siger hun.

»Nogle gange må man stå på tæer for at forstå meningen. Det gør ikke så meget, at man ikke forstår det hele.«

Anne Mørch-Hansen siger også, at hun har mødt mange skolelærere og bibliotekarer, der fortæller, hvor spændende det er at bruge eksempelvis »Nattevagt« i undervisningen. Den er som nævnt illustreret af Stian Hole, der også selv har skrevet flere børnebøger med filosofiske og poetiske træk.

»Børn går på opdagelse i tekst og billeder. Der er så meget usagt, så børnene selv går ind og digter videre,« siger Anne Mørch Hansen.

Ideen om, hvad børn kan lide, har ændret sig gennem historien, og den har aldrig været helt dækkende for, hvad børn faktisk kan lide, siger Nina Christensen fra Aarhus Universitet.

»Vi voksne har rigtig mange meninger om, hvad der er godt for børn, og ofte er holdningen, at barnet helst skal udvikle samme smag som os.«

Vi glemmer ifølge Nina Christensen, at sammenhængen er afgørende. Et barns liv i dag er forskelligt fra et barns liv for 30 år siden. Ligesom to børns liv aldrig er de samme. Og ligesom to dage ikke er ens. Den ene dag løber den lille pode rundt og leger Messi, den anden dag vil han eller hun bare gerne putte sig tæt ind til en forælder og få læst noget filosofisk.

»Man glemmer, at der kan være forskellige kontekster. Så kommer man til at sige: Den bog er ikke for børn. Men det er et forsimplet udsagn,« siger Nina Christensen og tilføjer:

»Barnet er i gang med at danne sin egen smag. Det interessante lige nu er, at der stilles nogle forskellige muligheder til rådighed.«

Fra »Da Gud var dreng« af Skt. Nielsen – alias Claus Beck-Nielsen. Illustration af Madam Karrebæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.