Chokoladeøen
I en by, der har flere indbyggere end London, Paris og Berlin tilsammen, løber turister ikke tør for ting at tage sig til. Man skal selvfølgelig se Den Røde Plads og Kreml, tage en tur i Banja og om muligt se en forestilling i Bolsjoj-teateret. Men Europas største by har mere at byde på. Et sted, der er værd at besøge en sen eftermiddag, er området ved Røde Oktober. De røde bygninger huser også nogle af byens kreative entreprenører og minder om Kødbyen i København.
Engang blev chokoladen Alenka produceret i fabriksbygningen på Bolotny-øen i midten af Moskva, men i 2007 rykkede chokoladeproduktionen ud – og den kreative elite ind. Navnet Røde Oktober kom, da den røde chokoladefabrik genåbnede sin produktion efter Oktoberrevolutionen.