George Michael væltede Århus

George Michael kiggede forbi Østjylland på sin 25 års jubilæumsturné, og lagde Århusianerne for sine fødder med endnu et brag af en koncert.

George Michael på scenen i Århus. Foto: Bo Amstrup / Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hans entre er ren verdensklasse.

Først fylder den karakteristiske stemme nattehimlen over Århus, og brølet fra 30.000 tilskuere løfter hele NRGi Park. Et par strofer senere kommer cue'et: "So here I am" og to skydedøre glider til side i den imposante scenografi.

I et blodrødt diskolys står han dér i silhouet: Stemmen fra firsernes uforpligtende partypop i duoen Wham, som han siden solo har

sofistikeret op gennem halvfemserne og frem til nu. Og hvilken stemme.

Selv har han rundet de 43 år. Pigerne blandt hans publikum er for hovedsagen blevet fruer og mødre siden dengang, fyrene - hvis man ser bort fra den høje frekvens af homoseksuelle - trinde og tyndere i toppen.

Men i aften danser de alle og glemmer realkreditlån og skole/hjem-samtaler, for hvis nogen kan skabe intim stemning af dansegulv på et betonstadion og samtidig opretholde nærvær og kontakt med et femcifret antal mennesker, så er det George Michael.

Det er ren fællessang, og manden i centrum er på.

Rammerne burde nok sige arrangørerne af efterårets Police-koncert på en pløjemark uden for Århus et og andet, så der ikke går Madonna i Horsens i den igen.

Når popkoryfæer i denne vægtklasse kommer forbi Danmark, er

billetpriserne nemlig efterhånden deroppe, hvor man kan få et nyt køleskab for samme pris som tre timers popmusik under åben himmel. Og så skal det jo gerne være en god oplevelse.

Hit på hit

Tilbage til George Michael, hvis 25 års jubilæumsshow fredag aften efter sigende stort set er identisk med novembers koncert i København. Men selv om der også er en del tilrejsende københavnere er gentagelse ikke noget, der bekymrer.

Så da den gamle Wham-traver "Everythings she wants" kommer som sang nummer seks letter overdækningen på bagtribunen. Og her ville den knap så store stjerne så piske publikum videre og videre i højt gear for ikke at tabe intensiteten.

George Michael sætter sig istedet på en barstol og synger Elton John og Bernie Taupin-balladen "Ticking" som en kommentar til forrige uges massakre på Virginia Tech. Og han kan tillade sig det, for han er en fremragende sanger med en sublim mikrofonteknik, så de små hår rejser sig jævnligt på armene.

Fordelen ved et jubilæum, der strækker sig over et kvart århundrede i

popbranchen, er også, at bagkataloget bugner af hits. Vi får bl.a.Fast

Love, Too Funky, Praying For Time, Star People, Shoot The Dog, Faith, Amazing, Careless Whisper og endnu én fra det gamle arvesølv i Wham: "I'm Your Man" - fra før der gik Jesus-metaforer i balladeteksterne og fra dengang kærlighedserklæringerne ihvertfald udadtil var rettet mod det modsatte køn.

Århus koger, og George Michael husker pligtskyldigt at sige navnet et par gange, selv om et "hello Denmark" sikkert havde været rigeligt.

Ja, han undskylder sågar, at det er første gang i sin 25-årige karriere, at han lægger vejen forbi Århus - men med sådan et publikum er han glad for at skulle spille der igen lørdag aften, siger han. Og vi æder det råt.

Så pyt med at lyden var lidt famlende - specielt før pausen - og den på billetten lovede "very special guest" (som forventningsfulde folk i køen gættede på var enten Andrew Ridgeley fra Wham eller Mary J. Blige, som synger duet med George Michael i den gamle Stevie Wonder-sang "As") udeblev.

Der blev alligevel fest.