George Michael er død

George Michael var ikke bare en stor sanger, han var også en stor sangskriver, der ofte syntes på flugt fra sin egen berømmelse.

Arkivfoto. George Michael døde 1. juledag. Her er han ved en pressekonference i Berlin i 2005. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBIAS SCHWARZ

Den britiske sanger George Michael er død blot 53 år gammel. Han sov stille ind i sit hjem i London 1. juledag.

Dermed er endnu et navn føjet til den i forvejen alt for lange liste over store musiknavne, der er gået bort i løbet af 2016. Et sandt rædselsår, hvor vi også har måttet tage afsked med kapaciteter som David Bowie, Prince og Leonard Cohen.

Selvom George Michael aldrig blev respekteret for sine kunstneriske meritter på samme måde som de tre ovenstående giganter, skal man ikke tage fejl af ham. Popikonet George Michael var ikke bare en af 80ernes og 90ernes bedste hvide pop- og soulsangere, han var også selv sangskriver, arrangør og producer på stort set alle sine store sange og hits. Og her snakker vi altså om en sanger med et samlet albumsalg på 100 millioner.

Gennembruddet kom i en ganske ung alder for det britisk/græske stortalent med det borgerlige navn Georgios Kyriacos Panayiotou. Sammen med barndomsvennen Andrew Ridgeley dannede han i 1981 popduoen Wham! I oktober 1982 kom de med på et afbud i tv-programmet Top Of The Pops og herefter så duoen - og især den dengang 19-årige George Michael - sig ikke tilbage.

Lyden var ung, frisk og energisk, og især teenagepigerne faldt i  svime over Wham! »Wake Me Up Before You Go-Go«, »Last Christmas« og »Club Tropicana« hed nogle af de største hits. Men nøglen til duoens succes var måske i ligeså høj grad, at de var gode til at sælge fantasien om en forførende aften sydpå i selskab med den letpåklædte, solbrune George Michael. Med de dybe øjne, det blonde hår, de lækre moves og den dejlige stemme.

Det var dog også i denne periode, at George Michael skrev en af 80ernes definitive kærlighedsballader i form af »Careless Whisper«, der kom med på det sidste Wham!-album, men allerede i 1984 var blevet udgivet som single i George Michaels eget navn.

Wham! gik i opløsning i 1986, og allerede året efter udsendte han solodebuten »Faith«, der blev et globalt megahit anført af singler som titelnummeret, »Father Figure« og ikke mindst den kontroversielle »I Want Your Sex«.

Hans image var nu mere råt og maskulint sexet med skægstubbe og læderjakke - en bevidst bevægelse væk fra det feminine og bløde image, han havde dyrket i Wham! Samme tendenser gik igen i musikken, der var mere kantet, hårdtslående og ambitiøst iscenesat. George Michael ville gerne tages seriøst.

Stort set hele hans solokarriere var ét langt forsøg på at distancere sig fra Wham!-dagene. Èt langt opgør med hans fortid som bubblegum-teen-idol. Næsten i en grad, så det indimellem har lignet et kompleks i hans eget hoved. At folk ikke ville respektere ham som kunstner, fordi han var så stor en popstjerne. Som om de to ting var uforenelige.

Det mest udtalte eksempel er opfølgeren »Listen Without Prejudice Vol. 1« fra 1990, hvor George Michael nægtede at lave promotion, turnere og optræde på hverken cover eller i musikvideoerne. Fordi han ville have, at folk skulle lytte til musikken først og fremmest. Fordi han havde brug for endegyldigt at tage afstand til sin egen fortid.

»Heaven knows I was just a young boy / Didn't know what I wanted to be,« som han proklamerede med reference til Wham! på hittet »Freedom! 90«. En sang der i øvrigt blev ledsaget af en af årtiets mest ikoniske musikvideoer, instrueret af en ung David Fincher og med supermodeller som Naomi Campbell, Linda Evangelista og Cindy Crawford i de bærende roller.

Bag kulisserne var der måske også en anden grund til, at George Michael havde behov for at distancere sig til fortiden. Gennem hele Wham!-tiden havde han vidst, at han mest var til mænd. Men det var forblevet en hemmelighed - både overfor offentligheden og hans egen familie - og derfor havde han følt sig som en bedrager.

90erne blev en tid præget af stor turbulens på de indre linjer for George Michael.

Dels var der det juridiske slagsmål med pladeselskabet Sony Music, der var vrede over hans manglende lyst til at promovere »Listen Without Prejudice Vol. 1«.

Dels blev han ramt af to personlige tragedier. Blot seks måneder efter at have indledt et kærlighedsforhold til Anselmo Feleppa fik den brasilianske kjoledesigner konstateret HIV. Han døde i 1993 af en AIDS-relateret hjerneblødning. Sorgen fik George Michael afløb for i den dybfølte ballade »Jesus To A Child«, der var blandt singlerne fra 1996-albummet »Older«.

Netop som succese igen rullede med »Older«, fik hans mor konstateret kræft. Han fik det at vide, da han ringede hjem for at fortælle hende, at han havde fået en ny kæreste. Hendes død året efter tog virkelig hårdt på George Michael, der senere har udtalt, at var det ikke for hans nye kæreste Kenny Goss, havde han nok begået selvmord dengang.

I de sidste knap tyve år af hans liv begyndte skandaler og utilregnelig opførsel desværre at overskygge både hans output og kunstneriske bedrifter. Kun et par cover-albums og et enkelt reelt studiealbum i form af »Patience« fra 2005 blev det til.

I 1998 blev han anholdt efter at have blottet sig på et offentligt toilet foran en politibetjent i civil. En sag der førte til, at han endegyldigt sprang ud af skabet og senere på året tog tykt pis på det hele i sangen og videoen til »Outside«.

I 2006 blev han igen taget med bukserne nede i offentligheden, denne gang i London. Samme år blev han taget med stoffer på sig. En forseelse, der gentog sig i 2008 og kulminerede endelig i 2010, da han kørte ind i en butiksfacade i London i påvirket tilstand. Otte ugers fængsel og fem års fratagelse af kørekortet førte det til.

Jo, George Michael var en mand i sine lasters vold. En mand i evig konflikt med sig selv og offentlighedens billede af ham. En mand der fik revet nogle af sine nærmeste fra sig, da han havde allermest brug for dem. Men også en mand, der med sin musik gav så utrolig mange glade, festlige og rørende stunder til millioner af mennesker verden over.

Nu hvor han er gået bort alt for tidligt, ligner hans indre konflikt både hans velsignelse og forbandelse. For det fik ham til at stræbe - og ramme! - utrolige højder. Men så sandelig også at skrabe bunden. Tingene hang desværre sammen. Højt at flyve, dybt at falde, som man siger.

Må han hvile i fred.