Genoplev din første forelskelse med SKAM

Den norske serie »SKAM« er ikke blot en succes. Den er cool og kult. Som »Twin Peaks« var det tilbage i starten af 90erne. Som kun de bedste serier bliver. PR-foto PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har været der. Dybt nede i den første forelskelse. Holdt som gidsel af følelsen af ikke at kunne tænke klart, ikke at kunne finde forståelse blandt selv de bedste venner, ikke at kunne ænse, at verden handler om andet end lige netop én selv. Selv om man som Isak, der er hovedpersonen i tredje sæson af den norske kæmpesucces, er blandt venner, føler man sig fuldstændig alene. Man venter blot på næste livstegn fra flammen. Alt er kaos. Intet er ligetil.

Det er derfor, den ellers så skægge »SKAM« ofte føles som et klaustrofobisk drama. Som seer identificerer man sig med hver sæsons hovedperson. Man mindes alle de lignende episoder, man har haft. Jeg tror ikke, jeg sidder alene med følelsen af, at seriens skaber, Julie Andem, har optaget éns private episoder fra gymnasietiden med skjult kamera og omsat dem til denne TV-serie. Og hvilken TV-serie det er. Jeg mindes ikke seneste gang, det har været på mode at tale et andet sprog i gadebilledet på grund af 20-minutters fredagsunderholdning i fjernsynet.

Forleden til Mø-koncerten i Forum var der adskillige publikummer, der på dårligt norsk snakkede om skønne William fra anden sæson. Sågar herinde på Berlingskes redaktion – og guderne skal vide, at vi ikke er landets mest hippe forsamling af mennesker – fyger det med gebrokne udtaler af »serr« og »drittsek«. »SKAM« er ikke blot en succes. Den er cool og kult. Som »Twin Peaks« var det tilbage i starten af 90erne. Som kun de bedste serier bliver.

Selve sæsonen har udviklet sig positiv retning efter en langsom start. De godt 20 minutter lange afsnit midt i sæsonen holder niveau med de første sæsoner, og det er forfriskende med en mandlig hovedperson i denne omgang. Endnu mere forfriskende er det, at denne hovedperson er homoseksuel, og at der både er tale om Isaks første forelskelse, hans higen efter at afdække sin seksualitet og – måske – en ud-af-skabet-historie.

Som midtpunkt for serien er Isak ikke så sjov og uforudsigelig som Eva fra første sæson, eller så kompleks og intelligent som Noora fra anden. Men han føles lige så ægte, lige så tredimensionel som sine to forgængere. Han er stille, påtaget kæk, tænksom. Det er som altid i »SKAM« i de små detaljer, at TV-guldet ligger begravet, og hans live SMS-udveksling i tredje afsnit, hvor han lyver for sine venner for at blive hos sin flamme Even og spise dårlig toast og drikke stærke øl, er pinlig, rørende og velfortalt. »SKAM« er indbegrebet af show it, don’t tell it. Det samme gælder scenen, hvor Noora vender tilbage fra London for at fortælle om sine kæresteproblemer.

Det fantastiske er, at vi nu – ligesom de øvrige figurer i serien – er ligeglade med Noora og William. I sidste sæson betød de alt. Nu er de gamle, glemte nyheder, for vi investerer alt i Isak og Even. Dette er seriens største bedrift. At selv tredje sæson føles som seerens første forelskelse. At intet andet i verden bliver ligegyldigt, når det kaos, som den spæde kærlighed er, indtræder. At intet er ligetil.

Hvad: SKAM, Sæson 3, Afsnit 2-5.
Hvor: NRK. Det er muligt at følge med fra starten på DR3.