Gary Oldman: Filmselskaber skruer ned for visionerne

Filmstjernen Gary Oldman beskylder filmselskaberne for at have mistet modet til at indspille nyskabende og eksperimenterende film.

Gary Oldman Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW COWIE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hollywood-skuespiller Gary Oldman, der nok er bedst kendt for sine præstationer i Harry Potter og Batman, kritiserer de store filmselskaber for at have mistet modet til at satse på nyskabende biograffilm.

"Vi er inde i en tid, hvor filmselskaberne har skruet ned for visionerne og i stedet tænker på profitten. Hvis selskabet eksempelvis kan spare et procent i budgettet på at filme på Sicilien i stedet for Nordafrika, jamen så vælger de Sicilien," siger Gary Oldman til Berlingske.

Udtalelsen kommer efter, Gary Oldman de sidste to år forgæves har forsøgt at rejse penge til sin egen film om fotografen Eadweard Muybridge, der blev berømt for sit fototekniske arbejde og spillede en central rolle i spillefilmens opfindelse.

Ifølge Gary Oldman ligger manuskriptet og fordelingen af de bærende skuespiller allerede klar.

Hvis filmen henter den nødvendige finansiering, bliver det eftersigende Ralph Fiennes, som spiller Voldemort i Harry Potter-filmene, der kommer til at spille Eadweard Muybridge. Ligesom Benedict Cumberbatch, der er er mest kendt for sin rolle som Sherlock Holmes i tv-serien Sherlock, også skulle stå på rollelisten.

Gary Oldman fik sin debut som instruktør i 1997 med det familiedramaet "Nil af Mouth", hvor Ray Winstone medvirkede og blev nomineret til Den Gyldne Palme i Cannes.

Det er endnu uvist, hvornår optagelserne filmen om Eadweard Muybridge går i gang.