Gamle København

I det middelalderlige København, da byens befolkning næsten var én stor familie, blev et herligt varmt bad betragtet som en menneskeret.

Rysensteen Badeanstalt set fra havnen. Træbevoksningen bagved er Vestervold og møllen i det fjerne befinder sig på Schacks Bastion ud for Vestergade. (Foto fra ca. 1865 fra Før og nu, 1. årg.) Fold sammen
Læs mere

Til det formål blev der oprettet badstuer, hvor mænd og kvinder i fællesskab kunne nyde at få vand på kroppen og bagefter opholde sig en stund i den hede damp. Det var meget yndet, også selv om de familiære relationer blandt badegæsterne undertiden kunne forekomme noget fjerne. Der blev arrangeret udskænkning, og efterhånden gik bad og forlystelser op i en højere enhed.

Kirkens mænd, og hvem der i øvrigt var sat til at vogte over den offentlige moral, havde ikke meget godt at sige om den form for kropspleje. Og slet ikke, da fruentimmerne fra de berygtede huse rundt om i byen også fik smag for badelivets glæder med det resultat, at slemme sygdomme begyndte at vise sig, hvor man mindst ventede det. Badstuerne blev lukket i forbindelse med reformationen, og i et par hundrede år blev københavnerne herefter kun vasket til husbehov. Ubehagelige uddunstninger holdt man i ave med pudder og parfume.

I slutningen af 1700-tallet begyndte det imidlertid atter at blive mondænt for unge mænd at svømme og at lave gymnastiske øvelser. Man fulgte Rousseaus anbefaling om at vende tilbage til naturen, men det kunne damer anstændigvis ikke gøre i samme udstrækning. Muligheden var ellers til stede, for i det øde område ved Kalvebod Strand for enden af Vestervold, hvor Langebro også dengang førte over til Amager, lå grosserer Larsens Bade. Det var en moderne badeanstalt med separate skure til damer og herrer, hvorfra man ganske ubeset kunne lade sig glide ned i vandet. Sikkerheden var imidlertid ikke i orden. Det handlede ikke om risikoen for drukneulykker, men om risikoen for at blive set. Damerne iført højhalsede badedrager med tilhørende strømper og sko følte sig beluret, Det samme problem havde den offentlige badeanstalt med varmt vand, som åbnede i Hotel du Nord på Kongens Nytorv. Også her var adskillelsen mellem herre- og dameafdelingen utilstrækkelig, og så måtte ejeren snart opgive forretningen.

I maj 1825 åbnede Rysensteen Badeanstalt netop på det sted, hvor grosserer Larsen tidligere uden succes havde prøvet lykken. Det var et aktieselskab med kongelig støtte, og badeanstalten ved Langebro viste sig med tiden at blive et meget populært udflugtsmål. Her var der noget for enhver, og der var tænkt på det hele. Indendørs fandt man syv badekamre for damer med otte badekar og det samme for herrer. Men i et helt andet hus, forstås. Der var dampbad – dog kun for herrer, og der var et kammer med medicinske bade og svovlbade og brusebad og regnbad.

På strømmen, det vil sige ude i den lavvandede Kalvebod Bugt, var der anbragt tømmerflåder med indbyrdes passende sikkerhedsafstand for henholdsvis damer og herrer. Og for de helt dristige svømmere var der ude i sejlrenden andre flåder, hvorfra man kunne bade ganske efter eget ønske. Enten alene i et indesluttet rum bag en markise, eller i et stort bassin sammen med andre. Det bemærkes i en reklame fra 1839, at der findes særskilte aftrædelsesværelser for damer og herrer, en fælles konversationssal og en restaurant. Der er egen have for damerne og en større have, der kan besøges af damer såvel som herrer. Logiværelser for badegæster kan skaffes, når det ønskes, ligesom der er staldrum til flere heste.

Oprindelig var det selskabets plan, at Rysensteeen Badeanstalt skulle udvikle sig til et mondænt kursted af den type, man kendte fra Mellemeuropa. Et sundhedstempel, hvor dygtige læger ordinerede indtagelse af betydelige mængder brøndvand til korpulente herrer, som havde forset sig på bordets glæder og følte ubehag derved. Med det blev aldrig til noget, og den planlagte kuranstalt blev i stedet indrettet i Rosenborg Have.

Indtil begyndelsen af 1850erne lå badeanstalten egentlig på militært område. Rysensteens Bastion var nemlig den yderste forpost på volden, hvorfra man havde udsigt over Kalveboderne ned mod Køge Bugt.

Da vagterne trak sig tilbage fra byportene, og hele voldområdet blev overtaget af kommunen, eksploderede byens vækst i løbet af få år. Det blev badevandet ikke bedre af, og godt havde det aldrig været. For indholdet af byens åbne og lukkede render endte før eller siden i Kalveboderne. Det kunne man både se og lugte. Derfor var det ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden, når badeanstalten reklamerede med, at man kunne træde ned på en god og ren sandbund. Der var så meget andet end sand at træde på.

Alligevel overlevede Rysensteeen Badeanstalt lige til 1893. Så blev den revet ned. Den lå i vejen for byens nye boulevard, som nu bærer H.C. Andersens navn.