»Game of Thrones« er stadig én stjerne fra storhed

Internettet er gået i selvsving. Igen. For fans af »Game of Thrones« verden over kappes om at placere dette fjerde afsnit fra den syvende sæson på deres Top 5- lister over de stærkeste afsnit indtil videre. Men de tager fejl.

Jamie Lannister (Nikolaj Coster-Waldau) har god grund til at se bekymret ud. HBO Fold sammen
Læs mere

Game of Thrones
Sæson 7, afsnit 4
Amerikansk TV-serie.
Kan streames fra HBO Nordic.
49 minutter

Internettet er gået i selvsving. Igen. For fans af »Game of Thrones« verden over kappes om at placere dette fjerde afsnit fra den syvende sæson på deres Top 5- lister over de stærkeste afsnit indtil videre. Men de tager fejl.

»The Spoils of War«, som afsnittet hedder, holder uden tvivl et voldsomt højt niveau for en TV-serie, og vi forkæles med sæsonens første reelle kampscene, der varer ti minutter og er både modbydelig, velkomponeret og helt igennem dragende. Selv om dette er et mindre slag i forhold til nogle af de helt store krigscener, vi har set i tidligere sæsoner, er betydningen samt den følelsesmæssige forløsning, det bringer, i en klasse for sig. Og så leverer opbygningen til slaget suspense i verdensklasse. Selvom vi som seere udmærket ved, hvad det er, der øjeblikke senere kommer til syne på toppen af bakken, føler vi de ventendes klaustrofobi. Kulminationen på afsnittet er altså fremragende, men de 35 minutter inden slaget mangler lidt af den filmiske kreativitet og originalitet, som serien byder på, når den er allerbedst.

Tænk engang på »Hold the Door«-afsnittet i sidste sæson. Eller da Jon Snow og hans hær i samme sæson tabte pusten rent bogstaveligt. Prøv at mindes opbygningen af det blodrøde bryllup eller kulminationen på Tyrion Lannisters retssag. Det er afsnit som disse – helstøbte afsnit med en konstant puls og kulsort fortællemæssig flair i verdensklasse – der er grunden til, at »Game of Thrones« har revolutioneret TV-serie-formattet og gjort avancerede og exceptionelt nørdede fantasybøger til mainstream-underholdning for Herr og Fru Streamer. Dér er vi altså ikke helt i dette afsnit.

Blandt andet trækker det ned, at Littlefinger fylder en hel del, men blot bruges til at lukke et par liter (påtaget kryptisk) varm luft ud. Det hjælper heller ikke, at Aiden Gillens portrættering af ham ikke har udviklet sig siden første sæson. Det er klart, at hele ensemblet ikke kan have samme niveau i en så enorm serieproduktion som denne, men med så stærke præstationer som eksempelvis Peter Dinklage og Lena Headey bringer uge efter uge, bliver kontrasten til de svagere skuespillere af og til for stor. Et andet ankepunkt – og dette er generelt for syvende sæson – er, at plottet eksekveres lige vel hurtigt. Figurerne flytter sig over kolosalle geografiske afstande, og måneder passerer nærmest fra klip til klip. Måske er tidsrammen, producerne har sat for afrundingen af serien for stram? Det får vi at se.

Under alle omstændigheder lader det til, at fans af serien higer så meget efter at genopleve følelserne fra tidligere højdepunkter, at de er villige til at kalde dette afsnit en klassiker. Men vi er stadig en stjerne fra storhed.