Det har vakt opsigt, at modelbureauet Unique Models netop har ansat 21-årige Amina Adan som den første model herhjemme, der bærer det muslimske tørklæde, hijab. Nogle taler begejstret om øget diversitet og mangfoldighed, og flere moderedaktører har allerede booket den 178 centimer høje, smukke model. Andre mener, der er tale om et knæfald for et udemokratisk symbol på kvindeundertrykkelse og manglende accept af danske værdier som frihed og ligestilling.

Men det er en sag, der mere end to holdninger til. Vi har talt med fire samfundsdebattører med både dansk og muslimsk baggrund.

Berlingske ville også gerne have talt med Amina Adan selv. Men direktør Jesper Thomsen fra Unique Models oplyser, at Amina Adan har ønsket at vente lidt med at udtale sig til pressen.

»Amina har kun været her ganske kort og har endnu ikke været ude på sit første job som model. Derfor vil hun gerne lige snuse lidt mere til branchen og til det at være model og bære hijab, inden hun taler med pressen,« siger han.

 

»Når man vælger at bruge en tørklædemodel, har man affejet alt det kulturelle og religiøse«

Halime Oguz, cand.mag. og folketingskandidat for SF

»Når man vælger at tage tørklædet på, hvad enten det er af religiøse eller kulturelle årsager, er det, fordi man gerne vil afseksualisere kønnet. Det er jo det, det går ud på. Og når denne kvinde med tørklæde gerne vil være model, ser jeg det som om, hun forsøger hun at finde nogle omveje til at seksualisere sig. For mig at se er der en dobbelthed i det, som godt kan bekymre mig. For er tørklædet så noget, hun fuldt bevidst har taget på – eller er det påduttet hende på en eller anden måde? For tørklædet handler jo om at afseksualisere kvinden, men det at ville være model er jo et netop at seksualisere sig selv. Og det er tørklædet i fuldstændig kontrast til.

Men uanset modellens egne motiver hvad synes du om, at modebranchen breder det muslimske tørklæde ud på linje med alle andre modebilleder?

»Hvis jeg skal være ærlig, har jeg ikke noget imod det. Forstået på den måde, at når man vælger at bruge en tørklædemodel, har man affejet alt det kulturelle og religiøse. Det, at hun går med i den her modebranche, betyder jo, at man netop ser bort fra både islam og det kulturelle. Jeg kan ikke se noget politisk motiveret i det her. Havde det været en kvinde i burka eller niqab, havde det været noget andet. Men at en meget smuk kvinde bærer et tørklæde, der kun dækker håret, har jeg sådan set ikke noget imod.«

 

»Tørklædet symboliserer, at man er fremmed for en lang række af danske værdier«

Mikkel Andersson, historiker, journalist og debattør

»Umiddelbart finder jeg det problematisk, at man inddrager et symbol, der – ikke altid, men meget ofte – repræsenterer nogle for mig at se indlysende reaktionære værdier. Ligesom hvis en model brugte andre politiske eller religiøse symboler, som, jeg mener, i vid udstrækning repræsenterer noget problematisk. Men jeg anfægter ikke på nogen måde Unique Models’ ret til at hyre lige præcis de modeller, de vil, om de er tykke eller tynde eller går med politiske eller religiøse symboler – det er jo en del af ytringsfriheden.«

Hvad betyder det, at man bruger netop mode til at markedsføre et livs- og kvindesyn, som nogle finder problematisk?

»Hvis jeg havde været direktør for et modemagasin eller modelbureau ville jeg ikke have gjort det, for jeg mener grundlæggende, at tørklædet repræsenterer et kvindesyn, hvor kvindens seksualitet er noget, som er potentielt lokkende for mændene, og symboliserer, at hvis en kvinde, der ikke går med tørklæde, bliver udsat for seksuel krænkelse, så er hun til en vis grad selv ude om det.

Jeg synes også, der er en uheldig tendens til, at fordi man kobler tørklædet til den mangfoldighedsfetichsime, man især dyrker på venstrefløjen, så bliver tørklædet pludselig smart og trendy. Hvis det var Indre Mission, der havde sagt, at kvinder skulle dække sig til af hensyn til deres ærbarhed, så er jeg sikker på, at de fleste, også på venstrefløjen, havde kunnet se det problematiske i det.«

Der er flere, der mener, at tørklædemodeller i bladene tværimod bidrager til at afdramatisere tørklædet. Det kan du ikke følge?

»Nej. Dybest set synes jeg, at tørklædet symboliserer, at man er fremmed for en lang række danske værdier. Selvfølgelig er ikke alle med tørklæde fundamentalistiske muslimer, men en meget stor del har i en eller anden udstrækning et konventionelt og reaktionært syn på islam. Man signalerer nogle værdier, for eksempel at man ikke tror på ægteskab uden for sin egen gruppe, ikke tror på kæresteri før ægteskabet, og at man i det hele taget ikke kan være med i majoritetens danske kultur. Tørklædet symboliserer, at man for manges vedkommende distancerer sig fra nogle af de værdier, som – synes jeg – er bedre end de værdier, tørklædet symboliserer. Det er en helt reel værdikonflikt. Den konflikt ville jeg også have i forhold til folk, der var medlem af Indre Mission.«

 

»Her dækker tørklædet jo på ingen måde seksualiteten«

Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør

»På den ene side synes jeg, det er en elendig idé, fordi vi giver det så meget opmærksomhed. Problemet opstår, når vi gør tørklædet til noget særligt, som man jo gør ved at hype denne historie. For dermed er vi med til at helliggøre tørklædet og give det mere mening, end det burde have i et sekulært samfund.

Omvendt er der jo en naturlig ting, når der er et marked, hvor unge piger med tørklæde også gerne vil læse dameblade og se på modeller, og det er helt fint, hvis man gerne vil satse på noget, der er mere målrettet dem.«

Men er det ikke et problem, at man derved blåstempler tørklædet som et religiøst symbol eller politisk statement?

»Det er jo et spørgsmål, hvem der blåstempler hvem. Modelbureauerne gør det, fordi de ser en forretningsmæssig mulighed, og det er helt fint, så længe tørklædet bliver ligestillet med alt andet. Men modelbranchen skal ikke imødekomme tørklædet og de værdier, der følger med tørklædet. Det er en privat sag.

Problemet er, at lige så snart tørklædet bliver indblandet i denne debat, begynder vi at tale om de hellige ting ved tørklædet, og at det muligvis undertrykker kvinden. Men de billeder, der bliver vist her, er alt andet end en undertrykt kvinde. Det er bare en kvinde med et stykke stof på hovedet. Man ser ikke det religiøse i tørklædet. Traditionelt har tørklædet jo til formål at dække kvindens seksualitet. Men her dækker tørklædet jo på ingen måde seksualiteten. Jeg tør vædde på, at de mænd, der ser de her billeder, også tænder på hende.«

 

»Det er enormt vigtigt, at der også er rollemodeller for de muslimske piger og kvinder, der går med tørklæde«

Özlem Cekic, fhv. folketingsmedlem, formand for Foreningen Brobyggerne

»Bedre sent end aldrig, fordi de her piger er forbrugere ligesom alle andre piger. Jeg synes, det er et helt fantastisk skridt, man tager, og hele debatten om, hvorvidt det fremmer den ene eller den anden holdning, er fuldstændig at ramme ved siden af.

For mange piger er tørklædet et aktivt tilvalg. Men indtil videre har der ikke været nogen firmaer, der har set potentialet i at kunne lave tøj, der var flot og smukt også til de kvinder, der går med tørklæder. Jo, de rigtig store modefirmaer i udlandet har været bevidst om det for at kunne komme ind på de arabiske markeder. Men jeg synes, det også herhjemme er en utroligt vigtig signalværdi på denne måde at vise, at man også er smuk, når man er brun, og man er også smuk, når man har tørklæde på.«

Men er det at bruge tørklædemodeller i modeblade ikke en blåstempling af et udemokratisk værdisæt, som afviser kvinders ligeret og frihed til at bestemme selv?

»De mennesker, der synes det, fokuserer alene på dem, der bliver tvunget til at gå med tørklæde. Jeg er enig i, at vi må kigge på, hvordan man kan frigøre de kvinder. Men vi skal også anerkende den anden del af sandheden, nemlig at der også er nogle, der aktivt vælger det til. Og i et land som Danmark har vi altså frihed til forskellighed. Faktisk synes jeg, det er lidt bizart, i betragtning af, at der er så mange piger, som læser på universitetet og står frem og siger, at tørklædet er et aktivt valg, de har truffet – og så står der nogle etnisk danske kvinder på den anden side og siger, at »jeg ved jo godt, at det ikke er noget, du vælger bevidst«. Jeg synes, det er en måde at tale ned til mennesker på, som ikke er særligt rar.

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at modebranchen følger med, så der også er rollemodeller for de muslimske piger og kvinder, der går med tørklæde. Både modebranchen og mange andre brancher bør være repræsentative i forhold til folket. Når jeg køber dameblade, savner jeg, at der – bare en enkelt gang om året – er en kvinde med minoritetsbaggrund på forsiden. Jeg vil også gerne kvinder med minoritetsrødder reklamere for tøjet. Og når min datter vokser op, er det også vigtigt for mig, at hun se, at modebranchen er lige så mangfoldig som samfundet er.

Jeg vil langt hellere have at de muslimske piger med tørklæde ser smarte ud i tøjet og følger nyeste mode end det der sorte, flagrende tøj. Det er også med til at bygge bro mellem kvinder med tørklæde og de danskere, som synes, at muslimske kvinder med tørklæde er undertrykte, hvis man kan se de kvinder i bladene på lige fod med alle andre modeller.«