Det begyndte med et tilfælde:
Amatører havde gennem længere tid dykket rundt i Titicaca-søen mellem Peru og Bolivia og fundet fine ting.
Især et bestemt rev ved navn Khoa ud for øen Isla del Sol kastede jævnligt effekter fra gamle dage af sig.
Professionelle marinarkæologer fik så en ekspedition på benene og kunne forleden offentliggøre resultaterne af de talløse dyk fem meter under søens overflade.
De viser også, hvad undervandsarkæologien kan – nemlig sikre ældgamle ting mod både tidens tand og mennesket.Christoph Delaere, marinarkæolog
Man fandt en himmelblå puma af stenarten lapis lazuli. Man fandt også keramik, mængder af knogler og mange effekter enten af guld eller overtrukket med guld.
Og man fandt især eksotiske smykker skabt med skaller fra klapmusling, hentet i farvandet ud for Ecuador 2000 kilometer væk!
Hvordan så kostbare effekter helt præcist er endt så tæt på hinanden fem meter under søens overflade, står ikke helt klart endnu. Men historikerne tegner foreløbig et både flot og lidt blodigt billede:
Effekterne stammer formentlig fra kulturen Tiwanaku – en kultur med kulmination omkring år 800 e.Kr. og dermed lidt før Inkaernes storhedstid.
Ofret til stråleguden
Selv om egnen meget vel kan have været hjemsted for op mod en million mennesker, kender man ingen bygninger fra den spændende kultur.
Den mest berømte rest fra tiwanakuerne indtil nu har været en rigt ornamenteret triumfbue med tilnavnet Solens Port placeret i op mod 4000 meters højde.
Genstandene i Titicaca er så godt som sikkert lagt der med vilje: Præster har sejlet ud på søen med pyntede lamaer, ofret de skræmte dyr til tiwanakuernes strålegud og derpå siddet i bådene og spist og drukket til den store bladguldmedajle.
»De her ting er ikke kun af fineste kvalitet og utroligt smukke,« siger undervandsarkæologen Christophe Delaere fra University of Oxford til The Guardian.
»De viser også, hvad undervandsarkæologien kan – nemlig sikre ældgamle ting mod både tidens tand og mennesket.«