De gådefulde ringborge!

Vi møder dem flere steder i sommerlandet:

Marken hæver sig en smule, hævningen bliver til en gigantisk runding - og rundingen viser sig snart som en hel cirkel.

Slots- og Kulturstyrelsen vil søge Danmarks ringborge optaget på Unescos liste over kulturel verdensarv.

Listen har været et projekt under FN siden 1972 og sætter fokus på bevaringsværdige områder af global interesse.

Arkæologer og historikere ser gerne Unescos liste som et internationalt ridderslag.

Mange lande bruger den også som et vigtigt værktøj på lokalt plan. Hvis man bliver optaget, kan man bedre gøre den lokale forvaltning opmærksom på områdernes kvaliteter og dermed komme et skridt nærmere deres bevaring.

Danmark har i øjeblikket fem områder optaget som kulturarv:

Kronborg, Roskilde Domkirke, monumenterne i Jelling samt byen Christiansfeld i Sønderjylland og de nordsjællandske parforcejagtlandskaber.

Landets ringborge har længe været omgivet af stor mystik.

Den største er Aggersborg nord for Limfjorden og måler op mod en kvart kilometer fra kant til kant.

Man kender også Borgring ved Køge, Fyrkat ud for Hobro, Nonnebakken i Odense og Trelleborg et stykke vest for Slagelse - den tidligst fundne.

Borgene fremstår i dag som cirkulære jordvolde og har haft en åbning i hvert verdenshjørne plus veje i et karakteristisk kryds.

Alle kendte ringborge virker bygget stort set synkront og lige omkring 980 - altså i Vikingetidens sene ende.

Hvad deres formål har været, findes der mange teorier om.

De har i hvert fald ikke været »borge« i middelalderlig forstand. Snarere fæstningsanlæg med langhuse af træ og muligvis plads til skibe på korsvejene.

Forskere har på skift set dem som klostre, træningslejre for soldater eller kongemagtens forlængede arm i oprørske områder.

Man kender heller ikke bygherren. De fleste historikere hælder til enten Harald Blåtand eller en meget ung Svend Tveskæg. Hvis den sidste har ansvaret, kunne borgene være led i en magtkonsolidering efter hans oprør mod sin far.

Vesthimmerland Kommune med Aggersborg afsatte onsdag 100.000 kroner til arbejdet med at bestå Unescos optagelseskrav.

»Aggersborg er jo en kulturinstitution ud over alle grænser,« siger borgmester Knud Kristensen (K) til dr.dk.

»Hvis borgen kommer på verdensarvslisten, vil det trække masser af turister til området.«