Gå på museum i påsken

ccc Philipp Hitz

Holder vejret ikke i påskedagene, er der rig mulighed for at gå på museum i København. På SMK er Alberto Giacometti-udstillingen virkelig en tur værd, hvis man skal tro Berlingskes anmelder Holger Dahl. Han var forbi og brugte både ord som »vidunderlig« og »mirakel« i sin anmeldelse og kvitterede med fem stjerner. Skal man en tur nordpå, er der også sendt fem stjerner efter Louisianas udstilling med Chaïm Soutine, der leverer et »amokløb mod sanserne« i det, der kaldes »museumshåndværk af første karat«.