»Fuck, hvad er det, jeg har kastet mig ud i? tænkte jeg, men jeg var samtidig SÅ klar til arbejdet. Det er en drømmerolle«

Alba August har hovedrollen i en film om hemmeligheden i Astrid Lindgrens liv. Det er historien om forfatterens forelskelse i en ældre mand, en uønsket graviditet, en fødsel i dølgsmål og sønnen Lasses første år på Håbets Alle i Brønshøj.

do.
25-årige Alba August spiller rollen som Astrid Lindgren i den svenske film »Unge Astrid', der har premiere i de danske biografer 31. januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

»Det er fantastisk,« siger den dansk-svenske skuespiller Alba August og betragter det bladløse, krogede æbletræ, mens hun fisker sin mobil op af frakkelommen for at tage billeder.

Det er en frostklar dag, og hun står i baghaven til »Villa Stevns« på Håbets Alle 36 i Brønshøj, en gade i et velstillet kvarter med allé-træer, murermesterhuse og patriciervillaer.

Her i en to-etagers villa boede den svenske forfatter Astrid Lindgrens nyfødte søn, Lasse, hos sin danske plejefamilie 1926-1930, og så sent som i oktober 1996 besøgte Astrid Lindgren huset, der i mellemtiden flere gange har skiftet ejere. Hvad den verdensberømte forfatter hæftede sig ved?

Æbletræet, som den lille Lasse havde klatret i!

Alba August uden for »Villa Stevens« i Brønshøj, hvor Astrid Lindgrens søn, Lasse boede de første år af sit liv hos den kærlige plejemor Marie Stevens og hendes søn Carl. Astrid Lindgren boede i den periode i Stockholm og kunne kun med mellemrum besøge sønnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Alba August lægger mobilen i lommen. Hun har aldrig besøgt adressen før og er betaget af tanken om, at den 19-årige Astrid Lindgren fødte sin søn 4. december 1926 på Fødselsstiftelsen i København og nogle dage senere afleverede ham til den kærlige og elskværdige fru Marie Stevens og hendes søn Carl i huset her på Håbets Alle. Allerede 23. december måtte den nybagte mor forlade sin søn og rejse hjem til Stockholm. De følgende år rejste hun med mellemrum til København for at besøge Lasse, der til sin biologiske mors sorg kom til at betragte fru Stevens som sin mor. Først 10. januar 1930 hentede hun sin søn hjem til Stockholm. På det tidspunkt talte drengen dansk og forstod ikke svensk.

»Når jeg står her, ser jeg for mit indre blik Astrid Lindgren gå op og ned ad gaden, og jeg forestiller mig de følelser, hun må have haft, når hun har været her. Følelserne har været afhængige af, om hun var på vej til at besøge Lasse, eller om hun var på vej hjem til Stockholm og måtte efterlade ham. Det har været en utrolig stor sorg. Hun må have været uendelig træt, fordi hun arbejdede så meget hjemme i Stockholm og måtte rejse så langt for at se sin søn. For mig er det her er et meget følelsesladet sted,« siger Alba August.

Hun har hovedrollen i filmen »Unge Astrid«, der får premiere 31. januar, og hendes begejstring for rollen som Astrid Lindgren er ufortyndet. Hun erklærer ligefrem sin lyst til at besøge »alle de steder«, hvor den svenske nationalbørnebogsforfatter, som skrev klassikere som »Pippi Langstrømpe«, »Ronja Røverdatter« og »Emil fra Lønneberg«, har været, og at hendes liv rummer stof til ikke mindre end ti spillefilm.

»Hun er en meget stor del af mit og min generations liv. Jeg er vokset op i Stockholm, og i hele min barndom kom vi meget på Junibacken, som er et forlystelsessted, hvor man kan opleve Astrid Lindgrens verden med bl.a. Pippi, Emil og Madicken. Min barnepige arbejdede der, og når stedet lukkede, fik min storesøster og jeg lov til at gå rundt og røre ved alle tingene. Min mor læste Astrid Lindgren for os, og så så vi filmatiseringerne af hendes bøger, bl.a. hver eneste juleaftensdag, hvor vi altid så »Jul i Junibacken« på TV.«

Datter af Pernilla og Bille August

Alba August er datter af den svenske skuespiller og instruktør Pernilla August og den danske instruktør Bille August. Forældrene blev tidligt skilt, og hun er vokset op hos sin mor i Sverige og har i sin barn- og ungdom pendlet frem og tilbage mellem Sverige og Danmark, hvor hendes far bor. De seneste fire år - indtil i sommer - har hun boet i København, hvor hun har gået på teaterskole.

Hun er 25 år og et menneske, der i sjælden grad har modet til at holde pauser i en samtale. Stiller man et spørgsmål, tænker hun længe, inden hun svarer, og der er ofte pauser i hendes sætninger. Hun tager samtalen alvorligt.

»Astrid Lindgren er en meget stor del af mit og min generations liv. Der er så mange børn, som føler, at Astrid forstår dem. Hun har faktisk været savnet af børn, før hun blev forfatter. Gad vide, hvordan Sverige ville have set ud uden hende?« siger Alba August. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Da hun efter en lang casting-proces fik hovedrollen i filmen, der er instrueret af danske Pernille Fischer Christensen, blev hun pludselig »virkelig, virkelig« nervøs ved udsigten til at skulle spille rollen som den verdensberømte forfatter.

»Fuck, hvad er det, jeg har kastet mig ud i? tænkte jeg, men jeg var samtidig SÅ klar til arbejdet. Det er en drømmerolle, hvor man får lov til at vise så mange sider af karakteren Astrid Lindgren. Jeg får lov til at fyre den af på dansegulvet og til at føde et barn. I starten af filmen er Astrid selv et barn, og i løbet af filmen udvikler hun sig til en kvinde. Det er det fedeste at have en rolle, hvor man får lov til at vise den udvikling.«

Filmen fortæller historien om den 18-årige journalistelev Astrid Ericsson (forfatterens pigenavn), der er på Vimmerby Tidning i Småland, og som bliver forelsket i avisens ejer og redaktør, Reinhold Blomberg, der er 30 år ældre end hende, og som elsker hende og kan se hendes talent. Hun bliver gravid med redaktøren, som er midt i en skilsmisse, og hun må rejse bort for at skjule den skamfulde graviditet for det religiøse lokalsamfund. Hun rejser til København for at føde og må altså efterlade den nyfødte søn hos familien Stevens på Haabets Alle i Brønshøj, mens hun selv arbejder som kontorist i Stockholm. Til sidst vælger hun at afslå Reinhold Blombergs ønske om ægteskab.

Alba August

»Historien om Astrid er også et stykke kvindehistorie.«


»For mig var hele historien ret chokerende. Jeg vidste ikke noget om Astrid Lindgrens barndom og ungdom eller om, hvordan det var at leve som kvinde i 1920erne. Hun var blot en af mange kvinder, der har gået gennem en uønsket graviditet og har skullet være stærk og modig. Historien om Astrid er også et stykke kvindehistorie.«

Hvad tænker du som ung kvinde om Astrids Lindgrens historie?

»Det er rørende, at hun har gennemgået graviditeten og fødslen alene. Der var så mange mennesker, der var fordømmende og fortalte hende, hvordan hun skulle handle, men hun var modig og fulgte sin intuition og var dermed forud for sin tid. Hun stod med en mand, der ville gifte sig med hende, men hun havde mod til at sige nej. Hun valgte aktivt at være selvstændig og uafhængig. Det er meget symbolsk, at hun i teenageårene klippede sit hår kort, hvilket var et oprør på den tid. Hun følte sig ikke tilpas i kvinderollen som passiv og føjelig.«

Charleston, stenografi og maskinskrivning

Alba August forberedte sig minutiøst til sin rolle i filmen, der blev optaget i 2017. Hun lærte ikke blot manuskriptet, men også stenografi og maskinskrivning, fordi Astrid Lindgren arbejdede på kontor.

»Hvad er det for en larm, du laver?« spurgte en nysgerrig nabo, fordi hun sad derhjemme om aftenen og øvede sig i skrive på noget så eksotisk som en skrivemaskine.

Hun læste også Jens Andersens Lindgren-biografi, »Denne dag, et liv«, læste alle Lindgrens bøger, så dokumentarfilmen »Sorgfugl«, læste om kvinders liv i 20erne, lærte sig at danse charleston og besøgte et landbrug med køer for at få en fornemmelse af livet på landet, fordi Astrid Lindgren voksede op på en gård i Småland ved Vimmerby.

Så sent som i oktober 1996 besøgte Astrid Lindgren »Villa Stevns« i Brønshøj. Hvad den verdensberømte forfatter hæftede sig ved? Æbletræet, som hendes søn Lasse havde klatret i! Træet står der endnu - her besøger Alba August villaen i Brønshøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Hvordan forberedte du dig på rollen som mor - du har jo ikke selv børn?

»Jeg har små søskende og har også arbejdet i en børnehave i Stockholm, så det ligger ret naturligt for mig at være sammen med børn. Det med at føde et barn var vanskeligere. Hvor skulle jeg starte? Jeg så selvfølgelig en del videoer med fødsler, og det var ret voldsomt. Når man får et filmmanus, prøver man at forestille sig, hvilke scener der er vanskelige, men det er ikke til at forudse. Fødselsscenen lykkedes faktisk i første optagelse. Vi havde også en jordemoder til stede, som guidede mig, og der var mange kvinder på filmsettet, som havde født, og som gerne ville fortælle. Både Pernille Fischer Christensen og Trine Dyrholm, som spiller Marie Stevens, kom med input. Hvis man har prøvet at føde, så husker man det.«

Hvad gør størst indtryk på dig i historien om Astrid Lindgren?

»Hendes empati for børn. Man siger jo også, at hun taler børnenes sprog. Det er  rørende og interessant, at hun har siddet hjemme i sin lejlighed i Dalagatan i Stockholm og svaret på mange af de tusindvis af breve, hun modtog fra børn. Det kan ikke have været sjovt, men hun havde så meget empati for andre mennesker, at hun ikke kunne lade være. Hun følte nok, at hun havde svigtet Lasse, og måske var det hendes måde at give tilbage på - at blive hele verdens mor. Der er så mange børn, som føler, at Astrid forstår dem. Hun har faktisk været savnet af børn, før hun blev forfatter. Gad vide, hvordan Sverige ville have set ud uden hende? Det kan man ikke vide, men hun har været en inspiration for mange mennesker og forfattere.«

Hvad tænker du, at hun har påvirket med?

»Hvis jeg tager udgangspunkt i de bøger, jeg fik læst højt og selv læste som barn og ung, så handlede mange af dem om prinsesser og søde piger. Man blev hele tiden fortalt, at det var sådan, man skulle være som pige. Og så kommer Pippi Langstrømpe og gør, som hun har lyst til, og sætter spørgsmålstegn ved alt. Det, at man også kunne være på den måde, har underbevidst påvirket én mere, end man tror. Det var et opgør med en kvinderolle.«

Alba August

» Skammen over en uplanlagt graviditet findes stadig, og det skal vi modarbejde. Jeg har mødt mange, der fortæller, at deres mødre eller bedstemødre har oplevet det sammen som Astrid Lindgren.«


Hvad siger du til, at Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, har kritiseret filmen - hun siger bl.a., at man beskæftiger sig så meget med det private, fordi hun er kvinde?

»Jeg tror snarere, at det handler om, at vi kvinder har mod til at vise det private, men jeg ved fra min egen familie, at det kan være sindssygt provokerende, at andre lægger ordene i munden på ens forældre. De reaktioner, jeg har fået på filmen, viser, at den giver god mening. Skammen over en uplanlagt graviditet findes stadig, og det skal vi modarbejde. Jeg har mødt mange, der fortæller, at deres mødre eller bedstemødre har oplevet det samme som Astrid Lindgren eller noget værre. Historien kunne handle om en hvilken som helst kvinde dengang, og vi må være taknemmelige for, at vi må låne Astrids egen historie til at fortælle den store historie.«

Karin Nyman siger også, at hendes mor ville have sagt nej til filmen, hvis hun var blevet spurgt?

»Hvis man siger, at denne historie ikke må fortælles, fordi den er for privat, så skal man også tænke på, at Astrid også var den, der turde sige ting højt, som man ikke talte om, og jeg tror og håber, at hun ville synes, at filmen er en god idé, fordi vi fortæller om nogle ting, som har været tabu. Hvis man vælger ikke at fortælle disse historier, så bliver man ved med at kaste skam - i stedet for at fjerne tabuet. Vi skal fortælle, hvor meget kvinderne har kæmpet gennem tiderne,« siger Alba August.

Astrid Lindgren (1907-2002) betyndte som journalistpraktikant på Vimmerby Tidning i Småland, hvor hun kom fra, og blev en af verdens mest elskede børneforfattere, bl.a. på grund af Pippi-bøgerne. I mange år var historien om, at hun blev gravid med den 30 år ældre redaktør på Vimmerby Tidning, fødslen i København og sønnen Lasses første år i Brønshøj ikke kendt af offentligheden. Nu beskriver filmen »Unge Astrid« historien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Hun taler et lydefrit dansk efter fire år på skuespillerskolen i København. Hun svarer på spørgsmål med en alvor, som ifølge hende selv ikke er typisk dansk (det vender vi tilbage til), men hun har stor sans for det komiske. I en pause tjekker hun sin mobil og finder en russisk video og giver sig spontant til at at gengive det russiske sprog, svulmende og overdrevet - lidt a la Dirch Passer.

Forskellen på danskere og svenskere

Hvad vil du gerne som skuespiller?

»At være skuespiller handler om at få mennesker til at føle noget, så de kan forstå sig selv eller andre mennesker bedre og se på sig selv og på livet på en ny måde.«

Dine forældre er succesfulde film- og teaterfolk - føles det ikke som et pres at være i samme branche som dem?

»Jeg har fra starten tænkt, at man skal arbejde så hårdt for at blive skuespiller, at det næsten er umuligt. Jeg ved, at hvis jeg ikke giver alt, så kommer det ikke til at lykkes. Jeg har set mine forældre kæmpe for at opnå noget og set, at de er virkelig dygtige, og det er blevet mit billede af, hvad det vil sige at være skuespiller og instruktør.«

Med en svensk mor og en dansk far, en opvækst i Sverige og en uddannelse i Danmark står hun med et ben i begge lande, og lige nu har hun overvejelser om, hvorvidt hun skal blive boende i København, som hun elsker, eller flytte til Sverige, fordi hun elsker svenskere, som hun siger og griner.

Hvad er forskellen på Sverige og Danmark?

»Danskere er rigtig gode til at være åbne og hygge, men de er lidt bange for at være alvorlige, være sig selv og åbne op for det inderste rum. I Danmark tænker jeg nogle gange: »Hvornår kommer man ind til kernen af folk?« Der er virkelig meget jargon i Danmark. Der går lang tid, før man får en samtale om noget, der gør ondt. Der er svenskere anderledes. I Sverige kommer man ret hurtigt til at tale om sine dybe tanker. Jeg har det måske sjovere i Danmark, men arbejdet med »Unge Astrid«, som er optaget i Sverige, har været nemmere, fordi man dér tør være stille og koncentreret. Danskere er mere rastløse. Der bliver joket HELE tiden i Danmark, og det er virkelig grineren, men nogle gange ender det med bare at blive jargon. Men jeg kan godt lide, at alt i Danmark ikke er så gennemtænkt, at man ikke er bange for at ramme ved siden af. Svenskere er ret bange for at sige noget forkert.«

»Unge Astrid« har premiere i biografer landet over 31. januar.