Frihedens dåbsattest gik for en sølle pris

Tirsdag blev en 710 år gammel kopi af menneskerettighedserklæringen, også kaldet Magna Carta, solgt på auktion for 100 millioner kroner. Det var en skuffende pris.

Hvor meget er menneskerettighederne værd? Mindre end forventet, hvis man ser på tirsdagens auktion i New York, hvor en af i alt 17 kopier af menneskerettighedserklæringen, Magna Carta, blev solgt for 21,3 mio. dollar eller i omegnen af 100 millioner kroner. Og det var noget af en skuffelse, idet auktionshuset Sotheby’s havde regnet med bud på 30 mio. dollar eller mere.

Dokumentet er 710 år gammelt (altså fra 1297), bærer Kong Edward Is segl og blev berømmet, da det blev indopereret i britisk lov og definerede menneskerettigheder som grundlaget for frihed og demokrati, som vi kender det i dag.

Dokumentets historiske betydning var da også åbenlys for Sotheby’s vicedirektør David Redden, der kaldte Magna Carta »det vigtigste dokument i verden, en dåbsattest for frihed.«

Og det var David Rubenstein fra The Carlyle Group, som Osama Bin Ladens familie tidligere har investeret i, åbenbart enig i, for det var ham, der havde den store pengepung fremme.

Sælgeren
Sælgeren var Perot-fonden, der blev grundlagt af en texansk milliardær, som har ejet Magna Carta siden begyndelsen af 1980erne og i sin tid købte dokumentet af en britisk familie for 1,5 millioner dollar.

Mens Magna Carta har været i Perot-fondens varetægt, har det siden 1988 været udstillet på nationalarkivet i Washington. Her delte menneskerettighedserklæringen opmærksomheden med to prominente efterfølgere, nemlig den amerikanske uafhængighedserklæring og den amerikanske grundlov, og anslås at være blevet set af mellem 40 og 50 millioner mennesker, hvilket gør den kopi af erklæringen til den mest sete i verden. Perot-fonden solgte deres kopi for at få penge til medicinsk research og til at hjælpe sårede soldater og deres familier.

Den kopi af Magna Carta, der blev solgt i New York, er den ene af to kopier, der findes uden for Storbritannien. Den anden kopi findes i Australien.

Magna Carta blev første gang nedskrevet i 1215, da en række engelske baroner ville begrænse kongens enevældige magt. Men principperne blev altså først indskrevet i britisk lov i 1297. Magna Carta er latin og kan oversættes til »store frihedsbrev« men betyder reelt »store papir.«