Fremtiden syner sort i de nye populære science fiction-fortællinger, og publikum elsker dem. Adskillige forfatteres tankespind om dystopiske samfund er blevet verdensomspændende boghit, og de store filmselskaber er hurtige til at lægge billet ind på filmrettighederne.

»Det er indlysende, at dystopier trives i krisetider, og genren er meget synlig for tiden, hvor der kommer rigtig mange bøger om dystopiske samfund. En del af dem rammer en meget bred målgruppe,« siger Niels Dalgaard, der er ph.d. i nordisk litteratur og science fiction-ekspert.

Suzanne Collins Hunger Games-trilogi har vist vejen. Bøgerne har storsolgt på verdensplan, været fast inventar på New York Times’ bestsellerliste i mange måneder, og da filmen »The Hunger Games« fik biografpremiere tidligere på året, blev den øjeblikkeligt en kassesucces af de helt store. Og nu venter de mange fans bare på, at de to øvrige bøger i trilogien bliver omsat til i alt tre film, som vil nå biograferne i henholdsvis 2013, 2014 og 2015.

Romanen »Delirium« af Lauren Oliver er netop udkommet på dansk. I lighed med Hunger Games-bøgerne er det en dystopisk fortælling, der er skrevet til det publikum, som amerikanerne kalder »young adults«, mens Politikens Forlag, som står bag den danske udgivelse, regner med, at bogen appellerer bredere. Romanen er blot første bind i en serie, som er blevet et bogfænomen i USA. Den er solgt til 30 lande, og Fox har sikret sig filmrettighederne.

»Delirium« handler om et overvågningssamfund, hvor forelskelse er en frygtet sygdom, som bliver bekæmpet med et neurokirurgisk indgreb, som de fleste borgere ser frem til og velvilligt underkaster sig.

»Historier om vores verden, der er kørt af sporet, kombineret med en kærlighedshistorie og et spinkelt håb i form af menneskets kamp mod det store apparat har åbenbart sin tid lige nu. Måske fordi bekymring for fremtiden er noget, der fylder i unges hoveder. Så længe vores verdensbillede er så anspændt, som det er lige nu, har denne genre måske noget at give,« siger redaktør Jesper Roos Jacobsen fra Politikens Forlag, som opdagede Delirium-trilogien kort tid efter en bogmesse, hvor alle talte om dystopien som det nye sort.

Kærlighed og død

Forfatteren selv har ikke sat sig til tasterne med den hensigt at prøve kræfter med science fiction og dystopi. »Delirium« er Lauren Olivers anden roman, den første hedder »Før jeg falder«.

»Gabriel García Márquez skriver i et essay, at alle historier enten handler om kærlighed eller død. Da min første bog handlede om døden, ville jeg skrive om kærlighed. Jeg ville undersøge bagsiden af kærlighedens medalje, som er, at den kan virke farlig. Jeg ville også have folk til at tænke over, at frygt for noget nemt kan sprede sig, når nogen beslutter sig for at overbevise os om, at noget er dårligt – selv når der er noget naturligt og godt,« siger Lauren Oliver.

En anden populær dystopi er Karen Thompson Walkers »Miraklernes tid«, der er udkommet på dansk dette efterår. Bogen er solgt til over 30 lande, og filmrettighederne er også afsat. Også den danske forfatter Lise Bidstrup udkom i sidste måned med ungdomsromanen »Spillets by« i samme genre. Andre dystopiske ungdomsromaner, som har nået det danske publikum i år er bl.a. »Den druknede soldat« af Ida-Marie Rendtorff, »Høstens engle« af Alden Bell og Veronica Roths »Afvigeren«, som er andet bind i den storsælgende Divergent-serie.

Science fiction-forfatternes fremtidsuniverser er sjældent fri fantasi.

»Man kan tydeligt se den aktuelle dagsorden i science fiction. Det kan godt være, at historierne foregår i fremtiden, men fortællingerne handler på en eller anden måde altid om samtiden. Man plejer at sige, at science fiction giver et forvrænget billede af virkeligheden, som hjælper læseren til at se sin egen virkelighed udefra. En af måderne er at ekstrapolere. Eksempelvis ved vi i dag, at der er global opvarmning, og at polerne er ved at smelte, og så er det jo nærliggende at skrive en bog, som foregår om 50 år, og hvor verden står under vand, så læserne kan forholde sig til truslen og det mulige fremtidsscenarium,« siger Niels Dalgaard.

Handling solidt plantet på jorden

Fælles for de storsælgende fremtidsfortællinger er, at handlingen er solidt plantet på jorden. De tæller ingen rummænd og fjerne galakser. Til gengæld er ulighed og klimakatastrofer populære temaer, mens reality-TV også bliver underkastet et kritisk blik i flere udgivelser, som det er også er tilfældet i Hunger Games-trilogien, hvor unge kæmper til døden i underholdningens og undertrykkelsens navn. Men overvågning og indgreb i den personlige frihed er nok det mest dominerende tema.

»Fortællinger om overvågningssamfundet er en gammel europæisk tradition, som går tilbage til George Orwells »1984«. Det er en udpræget europæisk genre, som amerikanerne nu også har taget til sig,« siger Niels Dalgaard, der som forsker har beskæftiget sig meget med den særlige subgenre:

»Den har blomstret i mange forskellige litterære miljøer. I 1970erne var det de borgerlige forfattere, som var mest bekymrede F.eks. Henrik Stangerup, som skrev »Manden der ville være skyldig«, som tematiserede bortfjernelse af den individuelle frihed. Nu er folk så opskræmte af bl.a. snak om terror, at de finder tryghed i overvågning. Men hvis man tænker lidt over det, kan man godt blive bekymret over det – så det er klart en tendens inden for science fiction, som bliver brugt til at kommentere udviklingen,« siger Niels Dalgaard.