Frankrig ligger på Vesterbro

Alle retter er tavleretter på den ærkefranske bistro Je t’aime i Dybbølsgade på Vesterbro.

Restaurant Je t’aime på Vesterbro er en sympatisk restaurant med fornuftige priser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor den franske bistrobølge for en håndfuld år siden hærgede byen voldsomt, er det som om den er stilnet lidt af de sidste par år.

Helt død er bølgen dog ikke, forleden faldt jeg således over den hyggelige Vesterbro knejpe »Je t’aime«. Med den titel må der siges at være tonet ren tricolore – hvilket såvel menu som omgivelser levede fint op til: Høje rødmalede træpaneler på væggene, bittesmå bistroborde, hvor man knapt kan have to tallerkener og to glas stående, og masser af larm og leben.

Menuen, som naturligvis blev præsenteret på en tavle, var ærkefransk og talte de mest populære klassikere. Jeg valgte dagens menu, som var hentet fra a la carte kortet og til 350 kr. for fire retter i fuld størrelse forekom at være et godt køb, mens min gæst gik a la carte.

Først modtog vi en lille appetizer, bagt butterdej belagt med syltet løg og reven ost, trygt og godt på den franske måde.

Je t’aimes vinkort er stykke fra at være byens mest hippe, det er til gengæld ganske fornuftigt prissat. Vi startede med en lækker klassisk, fint udviklet chablis grand cru valmur 2011 fra Christian Moreau, lidt af et fund i disse tider til 500 kr..

Chablis’en sad lige i skabet til min ledsagers indledende moules marinières, som bestod af seriøst mange velproportionerede og saftige blåmuslinger, en dejlig frisk topping af urter, samt en bouillon, som desværre var alt for flødetung efter vores smag.

Jeg fik rå rimmet kammusling, som i sig selv smagte lækkert: Blød i konsistensen og frisk i smagen. Garnituren bestod af hasselnød, dild og en citronkompot, som jeg var meget lidt begejstret for, sød og gennemtrængende, som den var, ledte den tanker i retning af dessertkøkkenet og smadrede helt den gode vin – heldigvis lod det sig nogenlunde gøre at gå udenom citronmarmeladen.

Kød på bordet

Så kom min mellemret, en god grovhakket (formentlig med kniv) tatar af krondyr, tilsyneladende bare rørt med lidt olie, en anelse hvidløg og et dryp citron. Hvor tataren var meget mild og ren, var den ledsagende sauce tarte (mayo rørt med bl.a. sennep, løg, purløg, kapers og cornichoner) til gengæld særdeles heftig, så den skulle holdes i meget stram snor.

Nu skulle der kød på bordet, så på kortet fandt jeg en ung rødvin fra det nordlige rhône, et distrikt, jeg holder meget af, en 2013 crozes hermitage fra Yann Chave (400 kr.).

Det viste sig dog at være en 2014’er, en ren vårhare. Tjeneren gjorde på korrekt vis opmærksom på, at årgangen var skiftet i forhold til vinkortet, før han trak op, men jeg havde sat næsen op efter røg, peber og kød i glasset, så jeg stod ved min beslutning: Jo, vinen var ganske ung og rå, men den smagte nu alligevel helt godt.

Min ledsager fik kalvemørbrad, fint stegt, så den var både rød, saftig og mør. Men som sædvanlig for denne udskæring smagte den ikke af noget som helst – jeg fatter ikke, at nogen gider at arbejde med mørbrad.

Sympatisk restaurant og fornuftige priser

Tilbehøret bestod af, hvad der ved første øjekast lignende et marvpibeben drysset med hakket persille og skalotteløg, men viste sig at være en absolut velsmagende persillerod.

Det samme kan desværre ikke siges om en portion pommes anna (tynde skiver af kartoffel bagt i lag med anseelige mængder af smør), som efter min mening ikke havde fået nok og i min mund smagte lidt for meget af rå kartoffel.

Jeg fik et flot stykke havtaske, som måske lige havde fået et par sekunder for meget, men trods alt var ok. Tilbehøret var jeg dog ikke så begejstret for, den flødede hummersauce var ok, men porrerne var for rå og skarpe i smagen, og tomaten for hård i konsistensen.

Ostene var til gengæld fine, en klassisk fransk kvartet bestående af blå (fourme d’ambert), får, ged og ko (comté). Desserten bestod af tarte tatin, den karamelliserede »omvendte« æbletærte, serveret med den klassiske vanillesauce, creme anglaise – mere fransk bliver det ikke.

Absolut et måltid, som på alle leder og kanter kunne have været indtaget i Frankrig. Je t’aime er bestemt en sympatisk restaurant med et fornuftigt prisniveau. Men her på siden er reglen ikke desto mindre, at skal man have fire stjerner (som jo er over middel) i bistroklassen, skal præstationen være praktisk talt fejlfri, og det var den ikke på Je t’aime denne aften.

Hvad: Je t’aime. Hvor: Dybbølsgade 9, København V, tlf .31 26 70 69. Hvor meget: Hovedret 150 kr., 4-rettersmenu 350 kr.