Hvordan er dit forhold til København?
»Jeg fik et forhold til byen for 37 år siden. Det var her jeg oplevede den rigtigt for første gang, og jeg gjorde det sammen med min kone, Jane, som jeg lige var blevet kæreste med. Hun boede på Ydre Nørrebro, mens jeg kom fra Nordjylland, og vi havde mødt hinanden gennem vores ungdomspolitiske arbejde i DSU. Hånd i hånd gik vi ud i byen og lærte den at kende den sammen. Dengang var der ikke caféer, som vi kender det fra bybilledet i dag, så vi brugte meget tid på små brune værtshuse, som var overalt. Her sad vi og kiggede hinanden dybt i øjnene, når vi holdte et hvil fra vores lange spadsereture gennem byens stræder.«
Hvad tænkte du først om byen?
»Der var en helt særlig stemning. Den var skøn og blød. Åben. Det var jeg ikke vant til i Nordjylland. Jeg kan huske, at jeg lynhurtigt følte mig hjemme i byen, og jeg tror, at det skyldtes den puls, som byen havde - og stadig har. Den der københavner-friskhed, hvor man ikke behøver kende hinanden før en frisk kommentar kan falde. Hvor man bare falder i snak med hinanden på gaden eller i baren. Der var en umiddelbarhed, som jeg ikke var vant til. Den var enorm vigtig for mig.«
