Fragmenter af Jannis

Jannis Noia Makrigiannis var nødt til at aflive Choir Of Young Believers, for at projektet kunne leve videre. Det nye album »Grasque« er lyden af tre turbulente år præget af krise, brud og søgen efter et nyt og mere åbent ståstes - i livet såvel som i musikken. Det her er hans fortælling.

Jannis Noya Makrigiannis står bag det danske band Choir Of Young Believers, der er aktuelle med albummet »Grasque«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Fragment #1

»Bandet var allerede begyndt at gå i opløsning, da vi modtog Årets Orkester ved Steppeulven. Det var i starten af 2013, hvor jeg også fyldte 30.

Alt ramlede sammen i den periode: Bandet gik i opløsning, mit kærlighedsliv. Det hele var én stor hvirvelvind af følelser, og for første gang havde jeg en identitetskrise. Jeg havde altid haft musikken, som havde betydet enormt mig for mig. Og som jeg altid kunne klamre mig til eller gemme mig væk i. Men det fungerede bare ikke rigtig for mig mere. Jeg hverken skrev eller trippede over noget som helst.«

Fragment #2

»Det er lige meget, om det er et forhold, et band eller guitaren: Når du har været i det samme i mange år, så kommer du til at få nogle rutiner, som holder dig fast i et gammelt jeg. Det kan være helt vildt hårdt, men også både sundt og spændende at skulle starte helt forfra og redefinere, hvad man vil. Både som menneske og musiker.«

Fragment #3

»Kort efter tog jeg til Argentina i et par måneder. Det var der, jeg besluttede mig for at opløse bandet. Jeg havde brug for at prøve noget andet. Måske lave en plade alene. Eller bare skalere ned. Der skulle i hvert fald ske noget.

I Argentina begyndte jeg at eksperimentere mere med soundscapes eller små produktioner på nogle helt nye værktøjer, bl.a. en sampler. Her opstod idéen til at arbejde med popmusik som en slags kollage. Jeg begyndte at skrive igen. I troen på, at det skulle være til et helt nyt projekt.«

Fragment #4

»Mit liv de sidste tre år har været en underlig abstrakt kollage af idéer, trips og oplevelser. Og ret tidligt i arbejdet med det nye album blev jeg klar over, at den her meget kollage-agtige tilgang på en eller anden måde afspejlede alle de fragmenterede følelser, jeg gik rundt med. Hvor fortiden stadig fyldte en hel masse, men der samtidig hele tiden blev åbnet op for nye indtryk.«

Fragment #5

»Jeg er meget træt af guitarmusik og har været det i virkelig lang tid. På vores to første plader har guitaren været min følgesvend på godt og ondt. Jeg har skrevet meget på den, men jeg har måske også gemt mig lidt bag den, når vi har spillet live. Men når man har spillet guitar i lang tid, så får man nogle helt faste mønstre, som kan være svære at bryde ud af. Der blev sampleren min redning.

For mig er det ubegribeligt, at der stadig er folk, der spiller post-punk og forsøger at lyde som Joy Division eller The Birthday Party. Det er uendeligt tilbageskuende og kedeligt i mine øjne. Det meste popmusik er for mig tusind gange mere interessant.«

Fragment #6

»Den første store musikalske oplevelse, jeg fik igen, var ved at gå ud og danse. Blandt andet da jeg boede i Argentina. Det er åbenbart Sydamerikas homohovedstad, så der er virkelig mange store fester. I stedet for at musik var noget, der foregik oppe i hovedet, var det en kropslig oplevelse. Når jeg gik til elektroniske arrangementer eller raves oplevede jeg, at publikum var meget mere seriøse omkring musikken end til rockkoncerter.

Til rockkoncerter handler det om at se godt ud, spille smart, drikke sig fuld og score damer. Musikken er reduceret til noget, der foregår i baggrunden. Det er heldigvis sjældent, at jeg er på store etablerede spillesteder. Men jeg bliver gang på gang chokeret over hvor lidt en spirituel oplevelse, det er for folk. At købe en koncertbillet er blevet en accessory.«

Choir Of Young Believers er tilbage med albummet »Grasque« efter en turbulent tid, hvor alle bandmedlemmer er blevet skiftet ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Fragment #7

»Det der med at være i udlandet kan faktisk sammenlignes lidt med at bilde sig selv ind, at man er ved at skrive musik til et andet band. Man tør noget mere, fordi man ikke er i sine vante omgivelser. Man bærer ikke sin historie med sig på samme måde. Det er noget nyt. Man støder ikke lige på sin gamle klassekammerat nede på hjørnet.

Og det gør, at man bliver frigjort på en anden måde og pludselig kan finde inspiration i nogle ting, som man ellers normalt ville tage for givet. Det var det samme, det handlede om for mig, da jeg besluttede at lave en nyt band: At turde åbne op for andre sider og lyster og trips i mig selv. Ikke have nogen historie eller bagkatalog at forholde mig til.«

Fragment #8

»Aske Zidore (producer og nyt medlem i bandet, red.) og jeg startede med at lave sangen »Græske«, som om den var til et nyt projekt. Og så havde vi en hel uge, hvor vi tog til Sverige og improviserede frit. Vi kom hjem med ti timers ny musik, beats og soundscapes. Der skabte vi det soniske fundament for pladen uden hverken tanke på bagkataloget eller med nogen pop-skabeloner for øje.

Og da vi først havde lavet lyden, begyndte vi så at skrive nye sange, der på en eller anden måde alligevel pegede tilbage på noget af det gamle. Bare med en anden lyd. Det var åbenbart vigtigt at dræbe bandet for at få rykket vores lyd, instrumentering og tilgang et helt nyt sted. Og så først bagefter genoplive det i det nye univers.«

Fragment #9

»I og med at musik har været mit ét og alt siden 12-13-års alderen, synes jeg også, at det ville være dejligt med noget kontinuerlighed eller rød tråd i mit arbejde. Choir Of Young Believers altid har været mit band, så jeg synes, at hvis jeg ændrer mig og får lyst til noget andet, så må bandet følge med. Jeg går jo heller ikke til numerolog og får et andet navn end Jannis, bare fordi jeg udvikler mig som menneske.«

Fragment #10

»Jeg glemmer det måske lidt nogle gange, men jeg ved godt, at vi stadig får en masse lyttere på »Hollow Talk« (titelsangen til DR-serien »Broen«, red.). Og det er meget muligt, at de lyttere ikke vil kunne lide det nye Choir. Men det er ikke mit problem. Hvis folk forventer, at vi lyder, som da vi startede, vil jeg glædeligt skuffe dem. Jeg ville synes, at det var pinligt, hvis jeg stadig var det samme sted.«

Fragment #11

»Jeg er begyndt at skrive nogle af mine sange på dansk. Selv om jeg er lidt bekymret over det, fordi jeg på mange måder tænker Choir som en international ting. Det er jo begrænset, hvor mange koncerter man kan spille herhjemme, og jeg både elsker at rejse og spille koncerter. Men jeg kan mærke, at det er nyt og spændende.

Det var meget grænseoverskridende for mig, da jeg gjorde det første gang på sangen »Jeg Ser Dig«. Men siden har det virkelig grebet om sig. Det er jo helt vildt at skifte hele sit ordbibliotek ud. Det er nogle helt andre og mere dybereliggende følelser, man forbinder med de lyde.«

Fragment #12

»Jeg kan stadig godt lide at spille »Hollow Talk«. Jeg er ikke i fornægtelse omkring min fortid. Det betyder stadig helt vildt meget for mig. Vi har fået alle mulige vilde tilbud om at komme og spille i et tv-show, hvis vi vil spille den sang. Det bliver jeg bare nødt til at sige nej til.

Hvis vi skal spille én sang, så gider jeg ikke spille en sang, der er otte år gammel. Jeg vil spille det, jeg tripper over lige nu. Men hvis vi spiller en koncert, er den selvfølgelig en naturlig del af vores set.«

Fragment #13

»Jeg er lige blevet 33. Jeg føler mig mere åben. Og helt klart mindre angst. En af mine venner sagde, at han følte, at tingene indsnævrede sig lidt med årene. Jeg har det omvendt. Jeg føler, at tingene har åbnet sig mere op. Jeg var helt klart mere konservativ kulturelt, da jeg var i mine tyvere.

Tiden er også en anden. Folk tripper ud i alle mulige retninger og alting smelter sammen. Det kan jeg godt lide. Både personligt og musikalsk føler jeg mig meget modtagelig overfor inputs fra alle mulige retninger. Jeg føler mig meget optimistisk på bandets vegne.«