Fra tilbedt popikon til »USAs mest hadede mand«: Er dette Britney Spears' endelige hævn?

Britney Spears' nye bog har taget verden med storm, men har samtidig fået en orkan til at rejse sig omkring hendes berømte ekskæreste. Justin Timberlake kaldes »narcissist« og »sociopat«. Svigermors drøm er under pres. 

Det er svært at forestille sig, at Justin Timberlake var ét stort smil, da han læste sin ekskæreste Britney Spears' nye bog.

Deres forhold hører et andet årti til, men får nu internettet til at gå amok.