Fra London til New York: Harry Potter-skuespil høster ros for sine illusioner

Effekterne og illusionerne er som ren magi, lyder det fra anmeldere af skuespillet »Harry Potter and The Cursed Child«, der lige har haft premiere på Broadway efter to succesfulde år i London.

»Harry Potter and The Cursed Child« havde premiere på Palace Theatre i London (billede) 30. juli 2016. Nu er det rykket til Lyric Theatre på Broadway i New York, hvor det havde premiere 22. april 2018. Foto: Daniel Leal-Olivas Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anmelderne var i det store hele begejstrede efter Broadway-premieren på »Harry Potter and The Cursed Child« 22. april i år, og særligt showets effekter imponerede dem. New York Times’ anmelder skrev, at effekterne inkluderer nogle af de mest forbløffende illusioner, man vil opleve i sit liv, og at skuespillet har hypnotiske kræfter. Skuespillet indeholder både tidsrejser og forsøg på at ændre skæbnen, og New York Times skriver, at »det livliggør de vemodige »hvad nu hvis«-spekulationer, som både børn og voksne funderer over«.

Idéen til skuespillet er Harry Potter-forfatter J.K. Rowlings, men skuespillet er skrevet af Jack Thorne og instrueret af John Tiffany. Handlingen begynder, hvor den sidste bog i Harry Potter-serien slutter. 19 år efter at han besejrede Lord Voldemort, følger Harry Potter sin yngste søn til Hogwarts-ekspressen i London. Sønnen skal begynde sit første år på Hogwarts og er både usikker på sig selv og på, hvordan han skal leve op til sin berømte far. Om bord på toget bliver han venner med Scorpius Malfoy, søn af Harrys gamle skolefjende, Draco Malfoy, og de to bevæger sig ud på en rejse, hvor både venskab og forholdet til deres fædre bliver sat på prøve.

Washington Posts anmelder er begejstret for showets effekter, men minder om, at man skal kende til både Neville Longbottom og vide, hvad »Turneringen i magisk trekamp« er, for, at man rigtig kan følge med. Anmelderen mener dog, at showet kunne være forkortet en del, uden at det ville have taget skade. Showet er delt op i to dele, således at man enten ser første del om formiddagen og anden del om aftenen eller ser det over to dage. Til sammen varer de to dele over fem timer.

Den britiske avis The Guardian har også været en tur over Atlanten for at se showet og giver det fem ud af fem stjerner. The Guardian fremhæver ligesom Washington Post showets effekter og illusioner, der er »så forbløffende, at man ikke tror sine egne øjne.«

Billetterne koster et sted mellem 40 dollars (hvis man er meget hurtig ved tasterne og planlægger langt ud i fremtiden) og 598 dollars for at se begge shows. Men på trods af at prisen kan være pebret, vil de færreste forlade showet og føle, at pengene er spildt ifølge det amerikanske magasin National Review. Magasinet skriver, at showet byder på en hidtil uset ekstravagance: »Det er som et kæmpe trylleshow pakket ind i handling: Karaktererne skifter kostume med det samme, skuespillere forvandler sig til andre skuespillere, spøgelsesagtige dementorer bevæger sig over publikum, frygtelige profetier bliver lyst op på væggene, flammende stråler skyder ud af tryllestave, og bogreoler sluger mennesker.«

National Review er ikke imponeret over selve skuespillet og kalder dialogen for ligegyldig og karakterudviklingen tynd, men er så begejstret for showets effekter og illusioner, at det forudser, at Harry Potter and The Cursed Childs succes vil bane vejen for, at skuespil med superhelte, tegneseriefigurer og dertilhørende effekter vil være at se på Broadways teatre om få år.

I sidste ende er Harry Potter and The Cursed Child en triumf af episke dimensioner ifølge magasinet Rolling Stone: »Det er ikke kun et paradis for Potter-fans, men et vidunder af scenekunst, der snart vil blive legendarisk.«