Fra krukke til computer

Danmarks Designskole har i 13 år plaget om at blive et universitet. Nu er processen i gang. Kunsten bliver at gøre uddannelsen akademisk uden at sælge ud af håndværket, mener rektor Gøsta Knudsen.

Gøsta Knudsen på besøg på billedkommunikation, hvor elever på 3. og 5. semester er i gang med at lave en visuel telefonbog. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremtidens kandidater fra Danmarks Designskole kan godt glemme alt om at blive rige og berømte designere, hvis navne alle kender. I hvert fald hvis det står til skolens rektor Gøsta Knudsen.

Han ser hellere, at skolens kandidater stiler efter at blive en mindre og anonym brik i et stort tværfagligt team. For det er her, der er arbejde at få, og det er her, kandidaterne kan bruge deres uddannelse.

»Men det kræver en enorm holdningsbearbejdning blandt vores studerende. De vil hellere sidde alene og tjene en ussel løn og så til gengæld bevare kontrollen over deres egne ideer,« siger Gøsta Knudsen og henviser til en undersøgelse blandt designuddannede i Øresundsregionen. Den viste, at det kun er lykkedes for ganske få at etablere egentlige virksomheder, mens 1.900 designere var registreret som firmaer med nul ansatte. Danmarks Designskole er fra i år inde i en voldsom fornyelse, som skal gøre uddannelsen mere erhvervsrettet og mere akademisk, men uden at den taber arvesølvet: Kunsthåndværket og formgivningen.

»Men det vil ikke længere være tilstrækkeligt at være f.eks. en fremrangende keramiker. I fremtiden vil der også blive stillet krav om at man kan argumentere logisk og stringent for, hvorfor og hvordan man gør, som man gør. Design har ændret sig fra at være meget produktorienteret til også at kræve viden om markedet, om forbrugeradfærd og metode i en global struktur. Det er ikke længere nok at få en god ide,« siger Gøsta Knudsen.

Derfor bliver adgangskravene til studiet også ændret. Fra næste år vil en del ansøgere blive indbudt til skolens optagelsesprøve alene på baggrund af deres (gode) karakterer og behøver ikke at kunne dokumentere at de kan tegne, sy eller lave keramik.

»En ret stor del vil komme ind alene på baggrund af deres gode karakterer til næste år,« forudser Gøsta Knudsen uden dog at ville sætte tal på.

»Udfordringen til os er at lave en optagelsesprøve, som sikrer, at vi får dem ind med det rigtige potentiale. Og ikke udelukkende sorterer ansøgerne efter deres kunnen, som det er sket hidtil.«

Danmarks Designskole bor i det tidligere Finseninstitut på Østerbro i København, hvor patienter med hudtuberkulose i begyndelsen af 1900-tallet fik lysbade som behandling mod deres sygdom. I dag ejes hospitalet af naboen Kræftens Bekæmpelse, som lejer det ud til Kulturministeriet. Bygningerne er stadig indrettet, som var det et hospital, og de fysiske rammer lægger en stor dæmper på de kreative udfoldelsesmuligheder, mener Gøsta Knudsen.

»F.eks. er 30 procent af vores kvadratmetre gangarealer. Og hver afdeling er lukket om sig selv og sine værksteder. Vi ville ønske, at vi kunne indrette store fælles værksteder, så det blev lettere for afdelingerne at arbejde sammen,« siger Gøsta Knudsen, der har nye lokaler meget højt på ønskesedlen. »Og de må meget gerne ligge på Holmen,« tilføjer han.

Skolen skal fremover optage færre elever: 105 mod de tidligere 125. De sparede penge skal bruges til forskning i samarbejde med arkitektskolerne og Designskolen Kolding.

»I 2006 vil der være mellem 25 og 40 mennesker beskæftiget med designforskning. Det er temmelig mange, og det vil være banebrydende for skolen. Men også for industrien der hele tiden ønsker udvikling.«

Et øget samarbejde med erhvervslivet ligger både i Kulturministeriets krav til skolen og er også et ønske fra Gøsta Knudsen selv.

Han ser gerne, at alle studerende mindst en gang i løbet af deres studietid har et forpligtende samarbejde med en virksomhed og er meget inspireret af erfaringerne fra Finland.

»Her har designuddannelsen længe haft et omfattende samarbejde med industrien, og det betyder bl.a., at de studerende kommer rundt til de bedste og mest inspirerende designvirksomheder i Europa,« siger Gøsta Knudsen.

Men selvom skolen er på vej til at blive et designuniversitet, er uddannelsen stadig meget konkret. Og hverken symaskiner, drejebænke, rundsave eller de store blokke vådt ler kommer til at blive erstattet af computere og undervisning i managementteori.

»Vi vil ikke fjerne kunsthåndværket. Det må ikke forsvinde. Men det er tvingende nødvendigt at forny uddannelsen,« siger Gøsta Knudsen.