Fortiden i nutiden

Søren Kassebeer, litteraturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som en af mine yndlingslærere engang sagde, så kan man ikke forstå noget ordentligt og til bunds, hvis man ikke også anskuer det historisk. Det var vise ord, syntes jeg, og de rummer jo ikke mindst den gode pointe, at al god historieskrivning også og i mindst lige så høj grad handler om og kaster lys over nutiden.

Historieskrivning, der dur, beskæftiger sig ikke med en fjern og nu irrelevant fortid. Historieskrivning, der dur, forholder sig ganske vist til ting, der skete engang, og til mennesker, der var engang, men vel at mærke så det står klart, at disse ting og disse mennesker stadig virker på os, der lever i dag. Politisk, materielt, mentalt eller på anden vis. Eller det hele på én gang.

Af samme årsag kan vi slet ikke få nok af velskrevne og velresarchede historiske fremstillinger, og på denne lørdags bogsider er vi så heldige at kunne anmelde to nye danske af slagsen, nemlig Jørn Brøndals store og ambitiøse bog om det sorte USA og Steffen Støvrings fine og letlæste biografi om Martin Luther.

De er glimrende udgivelser, begge to. Og desuden udgivelser, der på fortrinlig vis lever op til ovenstående bemærkninger om fortidens evige relevans for nutiden. Afroamerikaneres vilkår i USA kan kun forstås, hvis disse vilkår ankues historisk, og med den luthersk-evangeliske kirke - og dermed noget for ikke mindst Danmark helt fundamentalt - forholder det sig på samme måde.

Men der er også en anden måde at beskæftige sig med den engang reelt eksisterende fortid på i bogform. Man kan nemlig skrive en roman om historiske personligheder, og det er netop, hvad Birgithe Kosović har gjort med sit to-binds-værk om den omstridte danske udenrigs- og statsminister Erik Skavenius.

Første bind udkommer i næste uge, og i den anledning har Bent Blüdnikow blandt andet talt med forfatteren om, hvad vi kan bruge Erik Skavenius´ livshistorie, skæbne og dilemmaer til.

Én ting, de tre nævnte bøger i al deres forskellighed har tilfælles, er, at de i nok så høj grad handler om mennesker. At de altså betragter mennesker som aktive skabere af historien og ikke som passive ofre for historiens store, usynlige kræfter. Er det ikke en selvfølge?

Jo, i dag er det, men da denne klummeskriver i begyndelsen af 1980erne studerede historie på Københavns Universitet, kunne man blive mødt med nedladenhed og hånlige blikke, hvis man dristede sig til at lufte det borgerlige og aldeles umarxistiske synspunkt, at det er individer og ikke masser og klasser og strukturer og lovmæssigheder, der er verdenshistoriens egentlige aktører.

Jeg husker stadig med en vis gysen mærkelige bøger fra perioden, for eksempel om overgangen fra feudalisme til kapitalisme og om dyrkningsmetoder i zartidens Rusland. Det var bøger, hvor konkrete mennesker og begivenheder var skrevet helt ud af historien. I den bedste mening, naturligvis. Men i min optik basalt menneskefjendsk.

Men pyt. I dag har mennesket fået sin plads i historien tilbage, og det er alle de tre nævnte aktuelle bøger gode eksempler på. Det er godt at tænke på. Også og ikke mindst hvis man anskuer det historisk.