Det bliver ikke bare entreprenører og bygningsarbejdere, der får travlt i de kommende år, når milliardstore byggeprojekter skal virkeliggøres rundt omkring på Sjælland og øerne. For inden byggesjakket tager fat, er det arkæologerne med deres graveskeer, der tager de første spadestik for at sikre, at fortiden ikke forsvinder for altid under mursten og tonstung beton.

Over de kommende år skal der nemlig bygges for milliarder af kroner, og alene i Region Sjælland venter man at udføre byggeprojekter for 140 milliarder kroner, når der blandt andet skal opføres et nyt statsfængsel på Nordfalster og etableres en fast forbindelsen mellem Danmark og Tyskland på Sydlolland.Og de kommende byggeaktiviteter kan smitte af på arkæologerne. For ifølge den danske museumslov er bygherrer ved store anlægsprojekter forpligtede til at afsætte midler i budgettet, så arkæologerne kan undersøge byggearbejdspladser, inden gravemaskinerne pløjer hele undergrunden op.

Det er noget, der bringer glæde hos en af Danmarks førende stenaldereksperter Søren H. Andersen, der er arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Museum i Aarhus.»Det er dobbelt positivt i den forstand, at det næsten uvægerligt vil medføre nye arkæologiske fund, som vil give nye indfaldsvinkler til historieskrivningen, ligesom det vil opsuge en masse unge arkæologer, som ellers ville være arbejdsløse. Så der er både videnskabelige og samfundsmæssige gevinster ved det her,« siger Søren H. Andersen. Arkæologerne har ifølge Søren H. Andersen flere forskellige modeller, der kan fortælle, hvor i landet og ikke mindst i hvilke landskaber, der er større eller mindre chance for at støde på værdifulde fortidsfund, som kan være med til at tilføje nuancer til historien.

»Så afhængig af projektets størrelse og omfang vil folk være beskæftigede i kortere eller længere tid. Og det er godt. Fordi vi har mange unge arkæologer, som ikke har arbejde,« siger han.

Ifølge Jens Storm, kontorchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, er bruttoledigheden for nyuddannede arkæologer faktisk lavere, end den tilsvarende for humanistiske kandidater, hvilket indikerer en større efterspørgsel på arkæologer end på humanistiske kandidater under ét.

Skal bide sig fast

Hos Foreningen af Fagarkæologer, FAF, glæder man sig over de enorme anlægsarbejder, som allerede ruller ind over det østlige Danmark, og som kan ende med at øge beskæftigelsen blandt landets arkæologer.

»Nu handler det bare om at fastholde arkæologerne i arbejde længere tid ad gangen,« siger formand for FAF Anette Kjærulf Andersen og henviser til, at arkæologer typisk er ansat på kontrakter af to måneders varighed.

Derfor arbejder foreningen for at skabe en debat om faget og dets udvikling.

Man opfordrer landets museer til at søge fondsmidler i forbindelse med arbejdet med at undersøge fundene fra de nye udgravninger. Det vil betyde flere ansættelser, og Anette Kjærulf Andersen håber, at det vil kunne modvirke den vidensflugt fra faget, som blandt andet Norge har oplevet, hvor arkæologer lægger graveskeen fra sig og kaster sig over helt andre brancher.

De arkæologistuderende håber ligeledes, at fremtidige store byggeprojekter udmønter sig i arbejdspladser.

»De tidligere år har der været en ret pessimistisk tilgang blandt de studerende, hvad angår muligheden for at komme i arbejde, når man er færdiguddannet,« siger Line Lauridsen, arkæologistuderende ved Aarhus Universitet og sekretær ved Danske Arkæologistuderendes Landsforening.

»Som led i den økonomiske krise har der ikke bare været bygget særlig meget, og når der ikke bliver bygget, så bliver der ikke gravet af arkæologer, men der er heldigvis en del opstime at spore.«