Fortabt i rummet

Udstilling: Den turbulente uendelighedFerdinand Ahm Krags store tegninger ligner partiturer til ukendt musik.

Man tror gerne, den er smuk og visionær, det er billederne i hvert fald, og de imponerer også ved deres tekniske perfektion. Det er meget gennemarbejdede værker, der kan minde om kaotiske landskaber med forskellige arkitekturfragmenter. Snart flyver man gennem rummet, snart svæver man over ukendt land med forskellige formationer. Ferdinand Ahm Krag er ikke den første, der har lavet billeder af surrealle landskaber med geometriske figurer, og han er sig givetvis de kunsthistoriske traditioner bevidst, men han har også formået at forny dem med stor originalitet.