Forskellighed og fællesskab

Tom Jensen, chefredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når man som heteroseksuel skal forholde sig til og skrive om Copenhagen Pride, så kan det umiddelbart virke som om, man ser på det hele sådan lidt udefra og ind.

For mens livet og samfundet gudskelov over de seneste årtier i stadig mindre grad her på vore breddegrader er defineret eksempelvis ved, hvilken seksualitet, hvilket køn eller hvilken hudfarve, man måtte have, er det jo kendetegnende for Copenhagen Pride, at arrangementet netop tager afsæt i menneskers seksuelle orientering eller kønsidentitet. Hvilket dog er aldeles udmærket: For mens diskrimination er af det onde og identitetspolitik hurtigt kan blive anstrengende, så må enhver være fri til at fejre, hvem man er. Markere og vise, hvem man er. Være stolt af, hvem man er.

Og mere udefra og ind behøver det trods alt heller ikke være. Copenhagen Pride har over adskillige år udviklet sig til at blive en københavnsk folkefest med tusindvis af deltagere.

Det er en af grundene til, at Berlingske nu for andet år i træk markerer begivenheden med et særtillæg. Copenhagen Pride er ved at udvikle sig til at blive en synliggørelse også af de fællesskaber, der er mellem mennesker på tværs af de forskelle, enhver må have lov at dyrke.

Men som ikke behøver skille folk ad, sådan som det desværre stadig sker mange steder i verden.

I dette tillæg giver Berlingske blandt andet ordet til en række homoseksuelle kvinder og mænd fra Uganda. For dem er deres seksualitet årsag til forfølgelse, ikke blot i hverdagen, men også fra politisk side. Derom er de ikke ene. Homoseksuelle udsættes for udstødelse mange andre steder end i Uganda – det er velbeskrevet, hvordan udviklingen har været i de senere år i f.eks. Rusland.

Fællesskabet på tværs af seksualitet eller andre forskelle burde i dette tilfælde bestå i den markante afstandtagen til diskrimination og undertrykkelse, som verden over rammer mange andre end LBGT’ere.

Det er således hverken værre eller bedre at være forfulgt homoseksuel end forfulgt politisk dissident. Begge dele er uacceptabelt og kalder på et fælles engagement for friheden til at være den, man er. Her til lands - og andre steder i verden. Det er godt, at Copenhagen Pride benytter festlighederne til at sætte fokus på dette.

Tolerance og mangfoldighed er ofte brugte plusord. I en grad så de kan føles som klichéer. Men egentlig er det meget enkelt: Tolerance handler om at tåle, at andre ikke er som én selv, men er lige gode for dét.

Det betyder til gengæld også, at tolerance må og skal være et tovejs-fænomen. Da er vejen banet for fællesskaber på tværs af forskelligheder. Noget man i en globaliseret og moderne verden ikke blot gør klogt i at besinde sig på. Men kan få uendeligt meget ud af. Hav en forrygende Copenhagen Pride.

Programmet for Copenhagen Pride 2015 kan ses her