Forfattere til kamp mod masseovervågning

50 nye underskrifter i minuttet strømmer ind på den protest mod efterretningstjenesters systematiske overvågning af borgerne, som flere end 550 forfattere fra hele verden har iværksat.

Vi er alle i stigende omfang udsat for overvågninger, det vil en større gruppe forfattere nu gøre noget ved. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvis de nationale regeringer ikke handler, må vi som verdensborgere handle.«

Sådan siger den danske forfatter Janne Teller, der sammen med sine tyske kolleger Juli Zeh og Ilija Trojanow har taget initiativ til en fælles protest fra flere end 550 forfattere fra 81 lande – heraf fem nobelprismodtagere – mod den omfattende masseovervågning.

Det er den amerikanske whistleblower, Edward Snowdens, afsløringer af, hvordan USA og flere andre lande tapper nationale og internationale kommunikationsforbindelser – mobiltelefoner, e-mail og internet – for personlige oplysninger om både egne og andre nationers borgere, der er anledning til erklæringen.

»Masseovervågning underminerer demokratiet, vores frihedsrettigheder og vores private rettigheder som individer,« siger Janne Teller. Men der er ikke tale om en europæisk protest over for USA, understreger hun.

»Det her er befolkningernes protest mod den magt, som efterretningstjenesterne har fået i den underlige gråzone, som startede med terrorlovgivningen og er muliggjort af den teknologiske udvikling,« siger hun. »Jeg tror, der sker præcis det samme i Europa som i USA. Det er som om, vore egne regeringer er kommet til kort. Og nu sætter vi altså foden ned og siger, at når regeringerne ikke vil, må borgerne stå op over for det, der sker.«

Strømmer ind med nye underskrifter

Siden erklæringen blev offentliggjort tirsdag, er det strømmet ind med nye underskrifter. Ifølge Janne Teller blev der midt på dagen i går registreret 50 nye underskrifter i minuttet.

»Vi håber at få et stort antal underskrivere, som kan vise verdens regeringer, at deres befolkninger ikke ønsker at blive overvåget. Og hvis de nationale regeringer ikke handler, håber vi at kunne tage sagen til FN og kræve, at der kommer en international konvention,« siger hun.

Forfatterprotesten er nok et af de største, men langt fra det første eksempel på, at kunstnere stiller op for en sag. Tidligere i år udtrykte kunstnere verden over deres støtte til de fængslede medlemmer af den russiske punkgruppe Pussy Riot, bl.a. optrådte sangerinden Madonna med gruppens navn malet på ryggen under en koncert i Rusland. Og under Muhammed-krisen i 2006 udsendte forfatteren Salman Rushdie og 11 andre europæiske intellektuelle et manifest til støtte for ytringsfriheden.

Støtter asyl til Snowden

Herhjemme har Dansk PEN kørt en kampagne til støtte for Edward Snowden, hvor man bl.a. på efterårets bogmesse samlede underskrifter til en henvendelse til regeringen om at tilbyde Snowden politisk asyl.

Derfor glæder PENs daglige leder Mille Rode sig over forfatterinitiativet.

»Vi har ikke været involveret, men jeg kan se, at der er rigtig mange PEN-folk på listen,« siger hun.

Umiddelbart forventer hun dog ikke, at underskriftindsamlingen kan få en direkte politisk konsekvens.

»Desværre er der ikke mange fortilfælde i historien, hvor den slags fører til deciderede lovændringer. Men den kan være med til at rejse en debat på et lidt højere niveau, end vi ellers ville have haft,« siger hun.

Blandt de i alt 562 forfattere, der som de første har skrevet under på erklæringen, er nobelprismodtagerne Orhan Pamuk, J.M. Coetzee, Elfriede Jelinek, Günter Grass og Tomas Tranströmer. Blandt andre kendte navne er Umberto Eco, Margaret Atwood, Don DeLillo, Richard Ford, Javier Marias, Björk, David Grossman, Paul Auster, Günter Grass og Per Olov Enquist. Og fra Danmark bl.a. Suzanne Brøgger, Peter Høeg, Hanne Vibeke Holst, Carsten Jensen og Peter Øvig Knudsen.

At det netop er forfattere, der har taget initiativet, skyldes ifølge Janne Teller ikke en opfattelse af, at man som forfatter føler sig særligt forpligtet til at »gøre et eller andet.«

»Men mange forfattere arbejder jo med store filosofiske emner og spørgsmålet om, hvad mennesker er og har behov for. Og derfor ser vi måske problemet og bliver klar over alvoren i det før andre,« siger hun.

Hun håber også, at det kan give budskabet større gennemslagskraft.

»Hvis det slet ikke har effekt på vores regeringer, at 560 af verdens største forfattere siger fra, vil det være dybt bekymrende,« siger hun. »Man skal ikke lytte til dem bare fordi de er forfattere, men fordi de har gjort sig umage med at lære at forstå, hvad det menneskelige liv drejer sig om.«

Også Mille Rode fra Dansk PEN mener, det kan give budskabet ekstra tyngde, at det kommer fra forfattere.

»Det er jo altid en diskussion, hvem der skal råbe højt for at nogen hører det,« siger hun. »Men jeg tror, det betyder noget, at personer, som er kendt i offentligheden og nyder en form for respekt, peger på nogle ting.«Erklæringen er nu åben for, at alle kan skrive under på change.org/surveillance.