Forfattere: »Endelig får vi lov til at lege Gud«

Manuskriptforfatterne Cilla og Rolf Börjlind har fået succes med at skrive deres egne kriminalromaner. Parrets nye bog trænger ind i højreekstremistiske grupperinger i det moderne Sverige. I næste weekend gæster de Krimimessen i Horsens.

Parret Cilla og Rolf Börjlind elsker forfatterskabets uafgrænsede muligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eva Tedesjö
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Engang arbejdede de som manuskriptforfattere på populære svenske biograffilm og store krimiserier; ikke mindst på den tilsyneladende endeløse saga om den stockholmske politikommissær Martin Beck, som de fra 1997 leverede 25 afsnit af. Men efterhånden havde ægteparret Cilla og Rolf Börjlind selv lyst til at bestemme.

Parret romandebuterede i 2012 med krimminalromanen »Springfloden«, hvis hovedpersoner er den lidt forhutlede kriminalkommissær Tom Stilton og den unge politiaspirant Olivia Rönning. 18. marts udkommer tredje bind i serien, »Sort morgen«, på dansk. I næste weekend deltager de i Krimimessen i Horsens.

»Det, som er mest tillokkende ved at skrive en bog, er , at endelig får vi lov til at lege Gud. Vi kan sende vores karakterer til Månen, hvis vi vil. På film ville de højst kunne komme til Trollhättan,« forklarer Cilla Börjlind.

»Det føltes som en utrolig frihed,« supplerer Rolf Börjlind. Nu kunne vi finde på lige præcis det, vi ville, uden at tænke på et budget, få frit afløb for vores fantasi. Vi kunne placere vigtige situationer hvor som helst på Jorden.«

I snart mange år havde de forvaltet andres karakterer. Beck er for eksempel oprindelig hovedperson i en lang række kriminalromaner af parret og landsmændene Sjöwall og Wahlöö, ligesom Cilla og Rolf Börjlind havde skrevet episoder til serien om Becks skånske kollega Wallander, der er rundet af forfatteren Henning Mankells fantasi. Også manuskripterne til filmatiseringer af svenske Arne Dahls romaner har de på det omfattende CV.

At skrive en roman indebærer både ligheder og forskelle, når man sammenligner det med det at skrue et filmmanuskript sammen, siger Cilla Börjlind.

»Begge former kræver jo det samme arbejde, når det handler om at skabe karakterer og en historie,« forklarer hun. »Forskellen er, at et manuskript er 90 procent dialog, og man behøver ikke bruge så meget tid på detaljeret at beskrive, hvordan omgivelserne og menneskene ser ud, eftersom der er andre i processen, der overtager og skal arbejde med den del. Man skriver mere retningslinjer. I en bog, derimod, kan man jo i detaljer styre det billede, man ønsker at læserne skal få. En bog kræver jo også på en anden måde en personlig »stemme« og et personligt sprog.«

Bruger baggrunden

Parret fornægter nu ikke deres egen baggrund.

»Naturligvis har det faktum, at vi er manuskriptforfattere, helt basalt påvirket den måde, vi skriver på – på godt og ondt. Vi tænker meget i billeder og filmklip, når vi skriver, gør tit brug af kortere afsnit med tydelige cliffhangers. Vores sprog er også præget af et hurtigere tempo. Vi forsøger at undgå at være »litterære« og at skrive så enkelt som muligt uden at være banale,« forklarer Rolf Börjlind.

Til maj begynder optagelserne til en TV-serie baseret på deres første roman om Olivia Rönning og Tom Stilton. Efter planen skal den sendes i 10 afsnit på SVT i februar næste år. Manuskriptet skriver de naturligvis selv. De fortæller, at når de begynder på en ny roman, er tilgangen den samme, som når de begynder på et film - eller TV-manuskript.

»Vi bruger meget tid på i detaljer at konstruere karaktererne og historien. Vi taler og taler og går ture og taler,« siger Cilla Börjlind.

»Til sidst er der en historie fra A- Z, som vi strukturerer og sætter op på væggen i vores arbejdsrum; uden dialog, men inddelt i kapitler, hvor der står, hvad de skal handle om. Siden vælger vi, hvilke karaktereer eller »linjer«, vi hver især vil skrive. Efterfølgende læser vi og skriver i hinandens tekster, i dette stadium er det lidt hulter til bulter. Når alt så er skrevet, skriver vi det hele igennem fra begyndelse til slutning, for at det skal flyde ordentligt, og for at to forfattere skal føles som én. Det er lidt som at bage brød: ind med alle ingredienserne, lad dejen gære og ælt den siden til brød. Pensl bogen med et omslag og så afsted til trykkeriet.«

Hvis man spørger dem, hvilke forcer, de hver især bidrager med til samarbejdet, har de svar på rede hånd.

»Rolfs styrke er, at han skriver utroligt hurtigt og effektivt og er mere eller mindre utrættelig. Jeg er mere rastløs og må bevæge mig indimellem,« siger Cilla.

»Cillas styrke er fantasifuldheden, dialogen og naturligvis det kvindelige perspektiv,« replicerer Rolf.

Skildrer samfundsklimaet

Med »Sort morgen« bevæger forfatterne sig ind i svenske højreekstremistiske miljøer. To børn bliver myrdet. En pige, der er adopteret fra Afrika, bliver slået ihjel i Skåne, som i visse egne politisk befinder sig til højre for resten af landet. Den anden myrdede er en stockholmsk dreng, der har en mor med indvandrerbaggrund. Er der en forbindelse til en gammel, uløst mordgåde – drabet på en farvet prostitueret?

Romanen beskriver blandt andet højreekstremistiske grupperinger, der ikke bare benytter sig af racistiske udfald på nettet, men som gør også gør brug af vold for at fremme deres ideologi, drømmen om et Sverige uden indvandrere. »Sort morgen« skriver sig altså ind i traditionen fra Sjöwall og Wahlöo – den samfundskritiske, svenske krimi. Er det vigtigt for en kriminalroman, at den også har dét perspektiv?

»Det behøver den ikke have,« mener Cilla Börjlind. »Men for os er det vigtigt at have noget med, som skildrer det samfundsklima, vi lever i.«

»Krimigenren er glimrende til at fortælle samtidshistorie, fordi forbrydelser næsten altid er knyttet til samfundsproblemer af en eller anden slags,« siger Rolf Börjlind. »Ved at skildre forbrydelsen skildrer man det miljø, den udspilles i, det motiv, den udspringer af, de mennesker, der berøres af den«.

Derfor har parret også researchet en del, i takt med at de har skrevet de sider, som til sidst er blevet til en bog. For eksempel har de benyttet sig af en researchgruppe for at få kød på spørgsmålet om hadefuld retorik på nettet. Og i arbejdet med bogen er de blevet overrasket over, »hvor udbredt den neofascistiske underskov egentlig er,« som Rolf Börjlind formulerer det.

»Selvfølgelig kan man skrive om radikaliseret islam«

Også på en anden fløj oplever de vestlige demokratier en radikalisering. Men kunne man overhovedet skrive en kriminalroman om radikaliseret islam i dagens Sverige, eller er det for følsomt?

»Selvfølgelig kan man det,« mener Cilla Börjlind. »Det drejer sig jo egentlig om den samme kraft i alle ekstreme grupper. Mekanismen er den samme. Og hvis man gjorde det, ville det jo ikke handle om at stigmatisere en eller anden gruppe i befolkningen. Det er enormt vigtigt at skelne mellem religionen islam og den ekstremisme, som giver sig udslag i terroraktioner. Det er to helt forskellige ting.«

En roman om islamistisk inspireret terror er dog ikke noget, der indgår i parrets umiddelbare fremtidsplaner.

»I »Sort morgen« er det jo ekstremisme og sekterisme, der er temaet, så jeg synes nok, vi har udtømt det som underliggende motiv,« siger Cilla Börjlind.

»Men ingen ved, hvordan fremtiden ser ud,« tillægger Rolf Börjlind.

»Det bliver jo ofte mørkt, inden det lysner. Næste bog handler måske om et futuristisk samfund, som ingen af os kan forestille os i dag.«

Og så skal serien om Olivia Rönning og Tom Stilton naturligvis også have sit fjerde kapitel ...

Cilla og Rolf Börjlind kan opleves på Krimimessen i Horsens lørdag 21. marts kl. 14 og 15.40. Hele programmet findes på krimimessen.dk