Forfatter om kunstneres krav til Læsø Kunsthal: »Klamt og opportunistisk«

Udstillingen »Den politiske kunst« i Læsø Kunsthal har rejst diskussionen om, hvorvidt nogle kunstværker ikke er »gode nok«. Noget tyder på, at højrefløjens værker ikke accepteres grundet kunstnernes politiske ståsted, og forfatter kalder den udvikling for »horribel, radikal og ekstrem«.

Jens-Martin Eriksen
Jens-Martin Eriksen er rystet over en række kunstneres krav til Læsø Kunsthal. »Det er horribelt, radikalt og ekstremt,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Har kunsten grænser? Spørgsmålet har rejst sig i forbindelse med udstillingen »Den politiske kunst«, der nu vises i Læsø Kunsthal. Umiddelbart skulle man tro, at beslutningen lå hos kunstneren, men den seneste uges hændelser tyder på, at det ikke er tilfældet.

Først blev et værk af Ai Weiwei, som skulle være udstillet, trukket tilbage. Værkets ejer eller kunstneren selv ønsker nemlig ikke at optræde med Dan Park, Uwe Max Jensen og Lars Vilks, fordi »kunstnerne vil provokere for provokationens skyld«. Derefter sendte en række kunstnere et ultimatum til kunsthallen, hvor de krævede, at en række værker skulle fjernes fra udstillingen, hvis de fortsat skulle være en del af en anden udstilling senere på året.

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei skulle have udstillet et værk, der ligner ham selv, udført i Lego-klodser på Læsø Kunsthal i forbindelse med udstillingen »Den politiske kunst«. Det gør han dog ikke, for han selv og værkets ejer – Jan Faurschou fra Faurschou Foundation – ønsker ikke at blive sat i forbindelse med højrefløjens kunstnere. Fold sammen
Læs mere
Foto: WILL OLIVER.

Kunsthallens leder, Jon Eirik Lundberg, har dog afvist kravet. Til DR P1 beskriver han de udstillede kunstnere som nogle, der »har betalt en høj pris for deres kunst«, og han mener, at de skal have mulighed for at udstille alle steder. Han tror, at omverdenen tilskriver dem »lave intentioner«, der gør, at deres arbejde kommer i baggrunden.

Uwe Max Jensen har på Facebook rost Jon Eirik Lundberg for at holde stand over for de »ytringsfrihedshadende kunstneres« krav om »censur«, mens Dan Park har lavet en collage, som må forventes at være tænkt som en spydig stikpille.

Diskussion i lukkede rum

Hændelserne på Læsø fik forfatter Jens-Martin Eriksen til at skrive et debatindlæg tidligere på ugen, fordi han vil forsvare alles ret til at udstille.

»Vi må ikke åbne op for, at kunsten skal vurderes inde i lukkede rum, før den kan erklæres værdig. Det er den forkerte retning,« siger Jens-Martin Eriksen, der betegner sig selv som fortaler for free speech.

Han synes, det er »okay« at markere, hvem man vil udstille med, men han kan ikke forstå, hvordan man kan finde på at blande sig i, hvad udstillinger, man end ikke selv er en del af, bør indeholde. Det er et forsøg på at forhindre andres ret til at publicere og udstille, og han betegner det som »horribelt, radikalt og ekstremt«.

»Jeg har aldrig set noget lignende. Det ville svare til, at jeg som forfatter sendte et ultimatum til min redaktør om at indstille publikationen af navngivne forfattere, som jeg var politisk uenig med, og ellers ville jeg forlade forlaget. Det er jo helt forkert,« siger Jens-Martin Eriksen.

Kunstkritikeren Trine Ross er dog ikke helt enig med forfatteren i det. Hun har udtalt til DR, at det for kunstnerne handler om »at holde deres sti ren«. Hun forstår godt, at kunstnere betinger deres egen deltagelse af, at politiske modstandere udelukkes.

Hun forklarer, at der med frihed også følger retten til at sige nej tak, og at det så i dette konkrete tilfælde gælder retten til ikke at ville udstille et sted, som har vist værker, man ikke vil associeres med.

Men det er ikke kun i kunstneriske kredse, at udstillingen har vakt harme. Læsøs viceborgmester, Tobias B. Johansen (V), er nemlig heller ikke begejstret for de højreradikale kunstneres tilstedeværelse på Læsø. Han mener ikke, at de passer ind, fordi deres holdninger ligger langt fra det, som øen står for.

»Jeg har ikke noget tilovers for den slags aktivister. Jeg accepterer vores lovgivning, og jeg synes, det er fint, at man ikke viger tilbage, for islamisterne skal ikke vinde. Men jeg er dog så egoistisk, at når jeg bor i et lille samfund, som vi gør herovre, og hvor vi bryster os af at være et trygt og roligt sted, så har vi ikke behov for den slags ting,« siger Tobias B. Johansen.

Moralsk kapløb

Jens-Martin Eriksen kalder udviklingen for et »moralistisk kapløb«, og han beskriver det som »klamt og opportunistisk«. Han tror, det har rod tilbage fra Muhammed-krisen, fordi »ytringsfriheden viste sig at være til diskussion«. Ifølge ham var der nogle, som ikke formåede at se det principielle i diskussionen, og som ikke kunne være solidariske over for deres politiske modstandere.

»Det er okay at have en diskussion om, hvad kunsten betyder, men det skal ikke ske i et lukket rum. Vi kan ikke acceptere, at kunsten hæmmes af folk, som er blevet tændt af den hellige ild, og som ikke vil acceptere nuancer, der er anderledes end deres egne. Det er fanatisme, og det hører sig ikke til,« siger Jens-Martin Eriksen.

Han mener, at det er på tide, at man forholder sig til polariseringen i samfundet.

»Vi må løse problemet ved at anerkende polariseringen. Og det gør vi kun ved at forholde os bevidst til, at der er sket et skred, hvor noget kunst ikke er lige så acceptabelt som andet, fordi det udtrykker en særlig politisk holdning,« siger Jens-Martin Eriksen.