Forfatter: »Liberty« overdriver svindel med udviklingsbistand

Nødhjælpsorganisationer frygter, at dramaserien »Liberty« vil farve dansker­nes syn på udviklingsbistand i negativ retning. Forfatter bag biografi om Jakob Ejersbo mener, at for­fatteren overdrev svindlen med at statslige støttekroner, mens ekspert i udviklings­økonomi mener, at det overordnede billede er korrekt skildret.

Man kan ikke sammenligne forholdene i den periode, hvor DRs dramaserie »Liberty« foregår, med hvordan moderne nødhjælps-organisationer arbejder, mener blandt andre generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen, CARE Danmark. Foto: DR
Læs mere
Fold sammen

I det første afsnit af DRs dramatisering af Jakob Ejersbos roman »Liberty«, som blev vist søndag aften, står det klart, at ulandsmidler fra de skandinaviske lande ender i de forkerte lommer. Særligt den svenske karakter Jonas har en kreativ måde at forvalte midlerne på, så de kommer ham selv – og ikke afrikanerne – til gode.

Da journalisten og forfatteren Rune Skyum-Nielsen arbejdede med Ejersbo-biografien »Jakob var her«, lavede han i forbindelse med sine rejser til Tanzania research på, om svindlen med ulandsmidlerne var så stor som skildret i bogen og nu i TV-serien, hvor bedrageriet har fået et ekstra nøk.

»Min konklusion er, at det var den formentlig ikke. Der blev i hvert fald ikke, som i TV-serien, afsløret nogen svindel i skandinaviske medier. Det er påstand mod påstand, og romanen bærer nok præg af, at Jakob har interviewet sin gode ven Ali, der dannede forlæg for karakteren Marcus, om det svenske savværksprojekt, og at Ali var farvet af at være blevet fyret fra projektet og efterladt i Moshi af sin svenske familie,« siger Rune Skyum-Nielsen.

De afslørende artikler, der ifølge TV-serien bliver bragt i Svenska Dagbladet om det svenske bistandsprojekt, er rent opspind, siger Rune Skyum-Nielsen.

»Jeg fandt frem til journalisten, hvis forlæg optræder i romanen. Og han erkendte, at han snarere havde skrevet for positivt end kritisk om SIDA-projektet og hans svenske ven, der drev det på West Kilimanjaro,« siger Rune Skyum-Nielsen.

Flere nødhjælpsorganisationer har udtrykt frygt for, at TV-serien kan skabe generel uvilje overfor ulandshjælpen. I Kristeligt Dagblad skriver Rasmus Stuhr Jakobsen, der er generalsekretær i CARE Danmark, eksempelvis, at Jakob Ejersbo tegner et skarpt og spiddende tidsbillede.

»Men det er også et billede, der slet ikke ligner den måde, vi arbejder med at skabe udvikling i dag,« fremfører Rasmus Stuhr Jakobsen og påpeger, at danskere i dag eksempelvis slet ikke bliver sendt ud i samme omfang, som det var tilfældet i 1980erne, hvor Jakob Ejersbos Afrika-trilogi udspiller sig.

»Til sammenligning har CARE Danmark, hvor jeg er chef, en omsætning på i gennemsnit 100 millioner om året – og vi har blot ansat to danskere ude i verden. I stedet bruger vi pengene på at finde dygtige lokale kræfter og især på at støtte lokale organisationer med rødder i de lande, hvor vi arbejder. Det er med til at forankre viden og ejerskab i stedet for »importere« den. Dermed undgår vi de fejl på grund af manglende forståelse af den lokale kultur, som Ejersbo peger på i sine bøger,« skriver Rasmus Stuhr Jakobsen, mens Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær i Politiken har udtrykt frygt for, at »Liberty« vil bekræfte danskernes værste fordomme om, hvordan nødhjælpsarbejdet foregår, og at det kan få dem til at være tilbageholdende med at støtte nødhjælpsarbejde.

Ikke desto mindre siger professor og ekspert i udviklingsøkonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov, at TV-seriens skildring af ulandshjælp stadig er gældende i dag.

Christian Bjørnskov har tidligere kritiseret ulandshjælpen for at at svække modtagerlandenes incitament til aktivt at føre ansvarlig økonomisk og social politik, og han mener, at DRs version af Ejersbos roman viser et billede af Tanzanias bistandsverden, der afslører skyggesiderne. Han henviser blandt andet til scenen i første afsnit, hvor en dansk bistands- arbejder prædiker samarbejde og andels- bevægelse for tanzaniske bønder.

»Den korte scene viser på samme tid idealismen, men også kombinationen af dyb naivitet og implicit arrogance hos de velmenende bistandsarbejdere. Niels vil så gerne hjælpe, men kan ikke forestille sig, at han ikke er langt dygtigere end de lokale, der afviser ham, fordi han har »ingen penge, kun løfter«. Serien afslører således den uudtalte foragt for de lokales viden, når bistandsdanskerne behandler dem som børn. Den samme foragt er en del af forklaringen på, hvorfor så meget bistand ikke virker,« siger Christian Bjørnskov, der mener at ulandshjælpen den dag i dag stadig er tilbøjelig til at ignorere lokal viden og knowhow.

Han synes også, at TV-serien giver et ganske præcist billede af danskernes levevis i det afrikanske med moralske kompromiser og småsvindel.

»Mange indfanges af den levestandard, som DR skildrer – swimming pool, lokale tjenere og bistandsbetalt Mercedes – og evner, selvom de mister deres illusioner, ikke at forlade livet i et uland. Manglen på ansvar – hvis det ikke går godt her, flytter man alligevel snart til et andet sted, der desperat mangler vores hjælp – og fornemmelsen af, at man er langt fra hjemlandets snærende normer, er næsten afhængighedsskabende,« siger Christian Bjørnskov.