Forfatter Erling Jepsen er ramt af traumet efter Første Verdenskrig - selv om han er født i 1956

I Erling Jepsens nye bog, »Erna i krig«, sender forfatteren en kvinde ud til fronten med et gevær i hånden. Det er ikke småting hun oplever ude ved frontlinjen med sex, granatchok og råhed. Men først og fremmest er det en roman om moderkærlighed, sønderjysk patriotisme og kvindelist.

erling jepsen
Forfatter Erling Jepsen om sin nye bog 'Erna i krig'. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Begge Erling Jepsens bedsteforældre kæmpede i Første Verdenskrig på tyskernes side, og begge kom hjem fra krigen med psykiske eller fysiske ar, der påvirkede familien. Men en af dem kom også hjem med historien om en kvinde, der havde klædt sig ud som en mand og kæmpede som soldat, men forsvandt, da det blev opdaget.

På en måde kom han hjem med idéen til »Erna i krig.« Den bog, som Erling Jepsen netop har udgivet.

Baggrunden for bedsteforældrenes krigsdeltagelse var, at mange dansksindede sønderjyder var havnet under tysk herredømme, da Danmark i 1864 mistede dele af Syddanmark, hvorefter unge dansksindede mænd blev udkommanderet til krigstjeneste i årene fra 1914 til 1918.

Britiske soldater før angreb ved Somme.Scanpix.   Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT.

Mens Erling Jespens farfar kom til Vestfronten og deltog i blodige slag, blev hans morfar sendt til Østfronten, hvor han blev taget til fange og var krigsfange i et år. Erling Jepsens farfar fik krigstraumer og var psykisk skadet, da han vendte hjem.

»Han sad i en stol og skiftevis græd og grinede og kunne ikke have et arbejde, hvilket påvirkede familien i mange år efter,« fortæller Erling Jepsen.

Farfaren døde før Erling Jepsens fødsel, men morfaren husker Erling Jepsen tydeligt.

»Hans mave var sort med riller. Jeg fik fortalt, at der var, fordi han var blevet ramt af granatsplinter på Østfronten, og at splinterne sad så yderligt, at de ikke blev opereret bort,« erindrer han.

Ar efter Første Verdenskrig

Første Verdenskrig påvirkede stort set alle sønderjyske familier, og mange hjem fik krigsskadede sønner hjem – eller også fik de dem aldrig hjem. Også efter at mange sønderjyder kom tilbage til kongeriget efter afstemningen og genforeningen i 1920, var dette et stort traume.

»Første Verdenskrig var en meget større tragedie for os sønderjyder end 1864. I 1864 døde der godt 3.000, mens ofrene under Første Verdenskrig var langt større. Anden Verdenskrig gik hen over os danske sønderjyder uden større tab, så det er Første Verdenskrig, der blev vor store tragiske begivenhed,« forklarer Erling Jepsen.

Det har altid undret forfatteren, hvor lidt der er blevet skrevet om dansk deltagelse i denne krig.

»Vi har set bøger og film om 1864 og mængder af bøger og film om Anden Verdenskrig, men næsten intet om Første Verdenskrig. Jo, fagbøger, men ingen litteratur, fordi det vel ikke interesserede de skrivende intellektuelle kredse i København. Derfor så jeg det som en opgave at fortælle om sønderjydernes krigsoplevelser og give stemme til sønderjyske personer. Krigen prægede ikke alene mine bedsteforældre, men også mine forældre og derigennem mig. Det er et stykke uafsluttet levende historie, som endnu ikke er fortalt litterært.«

Erna i krig

Dette gør Erling Jepsen så med bogen »Erna i krig«.

Erna er den kernefornuftige og muntre sønderjyske pige, der har adopteret Kalle, som er lidt af en sinke. Uheldigvis bliver Kalle på trods af sin mentale tilbageståenhed indkaldt til tysk militærtjeneste, hvorefter Erna beslutter sig for at omskabe sig til mand og at blive rekrutteret, idet hun overtager en desertørs identitet.

Erna havner i en gruppe af gæve sønderjyder, der snart gennemskuer hende, men lader hende blive i delingen, hvor hun bliver gruppens egentlige leder og forelsker sig i den granvoksne smed Anton, som hele vejen igennem udstråler mandsmod, ophøjet moral og sønderjysk patriotisme.

Britiske soldater, der er blevet gasset, behandles. Omkring 85.000 soldater døde på grund af kemiske våben.Scanpix.  Fold sammen
Læs mere
Foto: NATIONAL LIBRARY OF MEDICINE/SCI.

Sammen kæmper de mod englændere og franskmænd i de blodige slag ved Somme, og Erna sørger som en hunløve for at beskytte sin Kalle.

Den egentlige litterære bedrift består i at gøre Erna til en troværdig skikkelse, der både er en forelsket pige, en kæmpende mor, en modig soldat og en uforfærdet gavstrik. Det lykkedes over al måde, fordi Erling Jepsen kombinerer sin evne til at blande humor, satire og tragedie i de rigtige doser.

Med Erna får læserne en krigsoplevelse, der ligger langt fra traditionelle krigsromaner og med en kvindelig jeg-fortæller beskriver krigslandskaber, kærlighed, sex og kammeratskab.

Jeg blev forelsket i Erna

»Erna var mit påfund, før jeg kunne skrive en roman om krigen. Jeg havde i min roman »Hjertets dannelse« en bifigur, der hed Erna, som havde en retarderet søn. Hende gav jeg liv og stemme og førte tilbage til krigens tid. Det virkede, følte jeg, og hun blev fortællestemmen, der oplevede krigen og kærligheden med min blanding af sorg og humør. Jeg blev forelsket i hende og kaldte hende den evige sønderjyde. Jeg har lavet min research, og der er mange gribende soldaterbreve fra krigens tid, som jeg så kombinerede med det groteske og humoren.«

Kvinder ved fronten er ganske vist usædvanligt, men jo ikke uset, så din tilgang til historien er ikke langt ude?

»Nej, det er kendt, at kvinder kunne klæde sig ud som mænd og deltage i krigen. Min far fortalte, at hans far havde fortalt om Vestfronten, at en af soldaterne var en kvinde. Da det blev opdaget, forsvandt hun, og ingen anede, hvor hun forsvandt hen. Så dér fik jeg ideen.«

Lidelserne og krigsråheden går som en rød tråd igennem din bog på trods af humoren?

»Ja, krigens rædsler gik jo i blodet på disse soldater. Jeg kan huske, at min mor fortalte, at ingen måtte vide, hvad de tidligere soldater sad og talte om, når de spillede kort. Men mor havde fået fortalt af sin mor, at det, de talte om, ikke var de forfærdelige ting, som de havde været udsat for, men dét, de havde gjort ved andre. Det, man selv har været udsat for, forsvinder med tiden, mens det, man har gjort ved andre, forbliver hos én resten af livet. De var blevet fanget ind af blodrusen, og de forstod aldrig, hvad der var sket for dem.«

Gammelt nag til tyskere

Er der i din bog et gammelt nag til tyskere og en sønderjysk patriotisme, som viser sig? I bogen er det en væmmelig tysker ved navn Max, som er bogens skurk, mens sønderjyderne generelt beskrives positivt, og Anton er en herlig helt. Vil tyske læsere se din bog som udtryk for sønderjysk nationalisme og antitysk propaganda?

»Jeg kan ikke afvise, at der er en sønderjysk stolthed, som viser sig i min karaktertegning. Jeg er vokset op med den følelse, bortset fra min mor, der var tysksindet og Hitler-tilhænger, men altid holdt mund med dette, fordi vi var dansk opdraget. Jeg er mig ikke helt bevidst om det, men når man vokser op med en stor tysk nabo, så formes man af dette – også selv om jeg først blev født i 1956 efter Anden Verdenskrig. Men krigen er set med Ernas øjne, mens de stadig var under tysk herredømme, må du huske.«

Erna bliver en national skikkelse, der ønsker, at Tyskland taber, så de kan komme tilbage til Danmark?

»Jo, men min roman er ikke om Danmark, men om Sønderjylland. Husk på, at mange sønderjyder følte sig svigtet af Danmark og til stadighed – ja, også i dag – føler stor afstand til København. Alle mine personer er sønderjyder frem for alt.«

Frontafsnittet ved Somme var det blodigste på Vestfronten. Her kæmpede sønderjyske soldater også og i romanen er det her Erna og hendes venner slås.Scanpix.  Fold sammen
Læs mere
Foto: DENISE FOLLVEIDER.

Kinky sex med gasmaske

Kvinder står stærkt i Erling Jepsens bog. Erna er bogens dominerende skikkelse, mens Desireé en anden vigtig skikkelse, en fransk prostitueret med et varmt hjerte og en seksuel frimodighed. Erna har ikke været sammen med en mand før krigen, men lever sin kærlighed ud med Anton og endda sine lesbiske lyster ud med ludere. Der er faktisk en hel del sex i »Erna i krig«, og kinky sex er også med i skildringen, hvor tyske soldater tager gasmaske på under sexakten for at forøge sexlysten.

Har du dokumentation for den slags kinky sex?

»Nej, det har jeg ikke. Men soldaterne havde alle gasmasker, fordi der var gasangreb, og kvinderne ville tæt på. For jo mere desperate soldaterne var, jo mere søgte de ludere i en slags sidste handling inden døden. Husk på, at man kun regnede med fem ugers overlevelse for en soldat ved fronten, så det gjaldt om at opleve noget intenst før døden. Det er en central del af bogen at skildre sexlivet og dagligdagen, og jeg indrømmer, at jeg ikke kan dokumentere gasmaskerne, men det ikke usandsynligt.«

Der er en person i bogen, som man studser lidt over. En mærkelig mand ved navn Adolf, der har en hund ...

HITLER (TH.) SAMMEN MED EN AF SINE SOLDATERKAMMERATER FRA ET BAYERSK REGIMENT UNDER FØRSTE VERDENSKRIG. ARKIVFOTO 1914. DEN LILLE HUND TILHØRTE HITLER.Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: UKENDT.

»Jeg har anvendt faglitteraturen og fik ideen til at introducere Adolf, som er Adolf Hitler. Jeg har brugt Thomas Webers fine bog om Hitler i Første Verdenskrig som grundlag. Erna møder denne hundeejer, som skifter karakter, og Erna oplever flere sider af hans person. Han havde en dæmonisk karakter, idet han både kunne være dragende og ubehagelig. I bogen oplever Erna begge sider af denne karakter og ender med at afsky ham og stjæle hans hund. Og hun kan meget vel have mødt Hitler under krigen.«

Det er også Hitler, der røber, at Erna er en kvinde. Erna er i resten af bogen rejsende med Desireé og fortsætter sin kamp for at redde Kalle, Anton og kammeraterne ud af krigens helvede. Anton og Kalle bliver reddet, men flere andre får granatchok, og andre får handicap?

»Mange sønderjyder vendte hjem med fysiske og psykiske skader. De vidste ikke, hvad det var, og de fik at vide, at det ville gå væk efter fem uger. Det blev hos dem resten af livet. Mange familier havde skadede sønner, hvilket var meget pinligt for familierne, der led under dette. Mange skadede mistede livets mening og værdi og sank hen i meningsløshed. De havde set menneskets værste sider, hvilket var invaliderende menneskeligt set. Hele det sønderjyske miljø led under krigen og blev kollektivt skadet.«

Havde helvedet fra Første Verdenskrig betydning for sønderjydernes holdning til Anden Verdenskrig?

»Det blev en mærkelig blanding. Mange sønderjyder var glade for 9. april – ikke fordi de støttede Tyskland, men fordi de hørte, at København ville blive erobret, så skadefryden var, at nu kunne københavnerne, som man havde følt sig svigtet af, prøve det, sønderjyderne havde været igennem, på egen krop. Måske var der også en glæde over, at nu hørte man sammen, for man var jo inderligt imod tyskerne og nazisterne. Der var en afstand mellem Sønderjylland og resten af Danmark, især Købehavn, og det er der den dag i dag. Vi var glemte dengang, og vi er glemte i dag. Det viser sig jo ved, at Første Verdenskrigs rædsler stort set ikke har givet sig udslag i dansk kunst.«

Ser du dig selv som en slags sønderjysk nationalforfatter?

»Måske mere som en slags grænselandsdigter.«

Erling Jepsen: »Erna i krig«, 309 sider, 300 kr., Gyldendal