Forelsket i filmenes København

Den aktuelle ungdomsfilm »I blodet« er blot den seneste af mange film, der dyrker det at være forelsket i København. Men forbrydelser og fantastiske fortællinger er også en del af historien om hovedstaden på film. Bog på vej om København som kulisse.

Filmskribenterne Sophie Engberg Sonne og Katrine Sommer Boysenskriver på en bog om emnet med titlen »Filmens København«. Her er de fotograferet i Ballongyngen i Tivoli. Fold sammen
Læs mere

Det er en scene i »Forelsket i København«. Henning Moritzen og svenske Siw Malmkvist sætter sig i Tivolis ballongynger ved solnedgang, deres gynge slipper resten af forlystelsen og svæver ud over byens tage med den lilla himmel i baggrunden.

Hun griner og fortæller ham, at hun er forelsket. Hun holder en pause og lader ham vide, at det »är i Köpenhamn«, og de to bryder ud i sangen, der hedder det samme som filmen.

»Forelsket i København« er fra 1960 og kaster – som titlen og scenen også afslører – et meget forelsket blik på byen. Men også i dag ser vi nogle af de samme toner, når der bliver lavet film om København.

I sidste uge havde Rasmus Heisterbergs debutfilm »I blodet« premiere. Endnu en film med storbyen, helt specifikt Nørrebro, som omdrejningspunkt. En film, hvor byen opleves af en flok unge drenge, der står midt mellem ungdoms- og voksenlivet.

»Filmen dyrker det her romantiske billede af byen. Men også et landsbyagtigt billede af Nørrebro, som lukker sig om sig selv. Drengene er så hjemmevante, at de bruger byen som en forlængelse af deres lejlighed,« siger Katrine Sommer Boysen, der er filmanmelder på Jyllands-Posten.

Rasmus Heisterberg har selv sagt, at København er en karakter i filmen på linje med hovedpersonerne. Og sådan er det også i mange af de film, København ellers optræder i. Derfor skriver Katrine Sommer Boysen sammen med film- og litteraturskribent Sophie Engberg Sonne lige nu en bog, hvor de undersøger, hvordan København gennem tiden er blevet fremstillet på film.

Selv om filmene om byen bevæger sig i stort set alle genrer, bliver især det romantiske blik brugt.

»Der er en tendens til, at København er tuttenuttet. Den har ikke knejsende skyskrabere eller en vild underverden. Den er ikke decideret romantisk og majestætisk smuk ligesom Paris. Men der er noget forståeligt og genkendeligt over København. Det har skabt rammerne for en masse hyggelige historier, folkekomedier og kærlighedshistorier,« fortæller Katrine Boysen Sommer.

Der er en del muntre sommerfilm, og der er adskillige film om glade sømænd i Nyhavn. I hvert fald i de omkring 150 film og TV-serier, som de to skribenter skal se i forbindelse med bogen. Og selv om det ikke præcis kan siges, hvor mange film om København der findes, er det altså et højt tal. Og derfor er der selvfølgelig også plads til meget andet end romantik og komedier.

For vores hovedstad er ikke kun fremstillet på den nysselige måde.

I 1940erne begyndte man på film at se et billede af den dystre by, der lokker unge i fordærv. I 60erne og 70erne kom der et særligt fokus på den sociale slagside i byen med især film om prostitution og fattigdom på Vesterbro. Og i 90erne lå fokus meget på indvandrerproblematikken, ligesom filmene i højere grad handlede om mere etableret og organiseret kriminalitet.

Et eksempel er den første »Pusher«-film fra 1996, der salgsmæssigt blev en stor succes.

»Her dyrker man den underverden, som måske ikke er det, der er det mest påfaldende ved København, når man går en tur i byen. Men den findes, og man kan godt »skrive det frem« og på den måde give byen et udseende af at være mere rå og farlig, end den virkeligheden er,« siger Sophie Engberg Sonne.

For Danmark er ikke som USA, hvor New York rummer historier om Manhattans dekadencefortællinger, mens Los Angeles faciliterer Hollywoods glamour eller Harlems bandemiljø. Eller tag Frankrig, hvor Marseille har det hårde og kriminelle image, mens Nice er mere velhavende og turistet. Vi har kun én rigtig storby.

»København skal lægge ansigt til alt det, der kan foregå i en storby. En romantisk film om at møde kærligheden tilfældigt, fordi vi bor tæt på hinanden, er en klassisk storbyfortælling. Men byen skal også lægge gader og stræder til biljagter, skudopgør og narkohistorier. Og selvfølgelig også baggrund til almindelige socialrealistiske fortællinger. Det føjer utrolig mange slags fortællinger til det filmiske bykort i København,« siger Sophie Engberg Sonne.

De mange forskellige historier har gjort de to skribenter overbeviste om særligt én ting: København er et rigt skatkammer, når det kommer til film. Måske også rigere, end de først havde regnet med.

»Når man ser New York på film, er der næsten ingen grænser for, hvad man har kunnet forestille sig, der kunne ske. King Kong i Empire State Building eller Will Smith alene på Manhattan, fordi alle andre er døde i »I Am Legend«. Men jeg havde egentlig en fornemmelse af, at København især havde lånt sig ud til realistiske fortællinger,« siger Sophie Engberg Sonne.

For selv om der er »flere social klasse d-historier på Vesterbro«, og selv om »Nørrebro rummer flere kriminelle fortællinger end kreative Christianshavn«, kan man ikke låse de enkelte bydele til et bestemt tema. Og samtidig findes det mere fantastiske København på film også.

Katrine Sommer Boysen fremhæver en »afsindigt dårlig« science fiction-film fra 1962. Her bliver monstret Reptilicus, der også lægger navn til filmen, vækket til live i Danmarks Akvarium, hvorefter den hærger i Københavns kanaler. Sådan en fortælling er med til at vise, at byen også kan være et fantastisk sted, hvor urealistiske ting kan ske.

»Hvis man skal være lidt fræk, kan man sige, at filmens København er et større og rigere sted end virkelighedens København. Det er sjovt at se, at København godt kan skabe den her eventyrlige opfindsomhed hos nogle. For umiddelbart ligner den jo en »ordentlig« by med styr på tingene,« siger Katrine Sommer Boysen.

Og styr på tingene har København for det meste også. I hvert fald er filmene med byen oftest realistiske, og derfor vil de fleste også kunne genkende byen fra filmene, når de møder den i virkeligheden.

»På den måde er filmene en god indgang til byen, for de giver et godt indblik i, hvad København er for en størrelse. Selvfølgelig kommer det an på, hvilke øjne man ser byen igennem, og københavneren vil kunne kende specifikke gader og stræder, mens andre mere vil få et overblik,« siger Sophie Engberg Sonne.

Når man snakker om København på film, kan man heller ikke komme uden om DRs dramaserier, der har sat København på kortet rundt om i verden og stadig får turister til at besøge Danmark og tage på nordic noir-tours for at se Birgitte Nyborgs hjem eller dét sted i Kødbyen, hvor Sarah Lund blev skudt i »Forbrydelsen«.

Men ligesom helt specifikke steder kan blive berømte steder på grund af film, bliver i forvejen kendte steder også brugt i specielle sammenhænge. I København har især Hovedbanegården spillet en vigtig rolle i mange film.

»Hovedbanen er der, hvor man kommer ind med firetoget og opdager storbyens glubske og farlige bagside. Tivoli er der, hvor man tager hen for at forlyste sig og glemme hverdagen. De steder suger nogle bestemte fortællinger til sig, og det er ret vedholdende,« fortæller Sophie Engberg Sonne.

Som byen ændrer sig, kommer andre fortællinger til. Nye bydele giver anledning til nye historier.

»Pludselig ser vi fortællinger i glas og stål, hvor man førhen så fortællinger i røde mursten,« siger Sophie Engberg Sonne og henviser til DRs nyeste serie, »Bedrag«.

»I »Forbrydelsen III« foregår noget af handlingen ude i Nordhavn ved containerne. Her er der nu luksuslejligheder. Så hvis den film skulle laves i dag, ville det være et helt andet andet sted. Den mystiske havnestemning er jo væk,« forklarer Katrine Sommer Boysen.

»Men København kan rumme næsten alle film. De næste uger skal vi se en cyberpunkfilm og en dansk Bollywood-film, så sig ikke, at byen ikke bliver brugt til lidt af hvert. Vi har stadig til gode at se en overbevisende science fiction-film, der foregår i København. Måske er den på vej,« siger Sophie Engberg Sonne.

»Filmens København« af Sophie Engberg Sonne og Katrine Sommer Boysen udkommer på Gyldendal til næste forår.