Forbyd arrangerede ægteskaber

Menneskehandel. Arrangerede ægteskaber ødelægger livet for tusindvis af unge indvandrere. I visse tilfælde opnår forældrene en økonomisk fordel ogen opholdstilladelse i Danmark ved at arrangere et ægteskab med fættereller kusine hjemme fra landsbyen. Det er regulær menneskehandel.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I forrige uge fik ni mennesker en dom for drabet på den unge nygifte Ghazala Khan. Fældet af sin brors kugler, og drabsforsøget på hendes mand Emal. Et nødvendig straf. For første gang bliver familiemedlemmer og venner af familien draget til medansvar og straffet hårdt for at have deltaget i planlægningen af denne grusomme forbrydelse. Vi skal heller ikke glemme, at i februar 2002 blev et menneske yderligere ofret for »æresdrab«. Sonay, en kun 14-årig pige, blev myrdet, fordi hun ikke rettede sig efter de traditioner og bestemmelser, som skulle bevare familiens ære.

Når æresdrab udføres i Danmark, som det var tilfældet med Ghazala Khan, reagerer vi med chok og forfærdelse. Men sådan er det ikke i mit hjemland, Pakistan, eller rettere sagt: i den muslimske verden. I den by, som Ghazala Khan kom fra, er det helt naturligt at slå ihjel for familiens ære. Et hemmeligt sted i den pakistanske storby Lahore søger kvinder ly. De er på flugt fra deres fædre, brødre og ægtemænd, der vil slå dem ihjel.

»En nat drømmer en pakistansk mand, at hans kone er ham utro. Da han vågner næste morgen, er han sikker på, at de natlige syner er virkelighed, så han tøver ikke. Kun få dage efter er hans hustru død. Han har slået hende ihjel, fordi hun har krænket hans ære. Godt nok kun i en drøm, som han ikke har fået bekræftet fra andre. Men han føler alligevel, at han har gjort det eneste rigtige. En mand som ham kan ikke leve med en sådan skamplet af en hustru.« Sådan fortæller den pakistanske menneskeretsorganisation Human Rights i Pakistan, der daglig beretter om historier som denne. Der bliver begået 600 æresdrab om året af velstillede muslimer i Pakistan og 60 i Tyrkiet.Lara i Danmark fortæller: »Alle i familien kunne se, at jeg ikke var glad for mit bryllup«. Hun skulle nemlig sove i samme værelse som fætteren, og nu var de gift, så fætteren ville have fuldbyrdet ægteskabet. Men det ville Lara ikke. »Jeg kunne ikke lide, at han rørte ved mig. For han havde altid bagtanker, han ville altid noget perverst.« I de kommende dage prøvede fætteren flere gange at voldtage hende. Han forsøgte at kysse hende og prøvede at rive tøjet af hende. Men hun havde klædt sig godt på, netop for at gøre det svært for ham. Han skubbede og slog hende. De skændtes. »Jeg sagde til ham: Er du dum eller hvad? Fatter du ikke, at jeg ikke har lyst?« Han hev hende i stedet ned på sengen, holdt hende for munden og prøvede at flå tøjet af hende. Sådan oplever de fleste muslimske kvinder det i deres arrangerede ægteskaber. Krisecentre modtager to til tre sager om dagen, 1.095 om året, hvor kvinder er blevet truet, slået, tvunget i et arrangeret ægteskab.

Man må sige, at den personlige frihed i Danmark er under pres. Det er en kendsgerning, som man blot få år siden ville anse for at være udelukket. Men efter mordet på den pakistanske pige Ghazala Khan er der kommet så mange bekymrende oplysninger frem om tilstanden i Danmark, at ingen tør udelukke, at lignende religiøst motiverede drab i Danmark kan ske igen. Muslimske piger er blevet bange for at sige deres mening af frygt for, hvad der kan ske.Fanatiske muslimer og muslimske organisationer som de forklædte fundamentalister i Muslimer i Dialog og i Minhaj-ul-Quran forsøger af al magt at styre børnenes liv ved at tage kontrol over deres ægteskab.

Den dybt forældede skik med arrangerede ægteskaber ødelægger livet for tusindvis af unge indvandrere. De allerværste eksempler er dér, hvor forældrene ligefrem opnår en økonomisk fordel og en opholdstilladelse i Danmark ved at arrangere et ægteskab med fætter eller kusine hjemme fra landsbyen. Det er regulær menneskehandel. Men selv i de få tilfælde, hvor forældrene af et ærligt hjerte arrangerer et ægteskab »for deres børns bedste«, går det tit grueligt galt. Mange danske ægteskaber ender også galt, men de er dog i det mindste normalt baseret på en forelskelse. Mange arrangerede ægteskaber består fra starten af et kærlighedsløst samliv, fordi de unge aldrig har haft mulighed for at forelske sig i hinanden. Flere af de unge lever i et dagligt helvede og føler det ægteskabelige samliv som en voldtægt.

Jeg kan ikke tage mig af, at nogle i det muslimske miljø vil føle sig stødt, for mit mål er at hjælpe de unge. Det er dem, som er ofrene. For mig at se er det en forbrydelse, at der stadig er politikere og debattører, der går ind for arrangerede ægteskaber. De er medskyldige i, at de arrangerede ægteskaber fortsat finder sted. Ved at fortie problemerne gør man sig medskyldig i den ondskabsfulde behandling, som rammer de tusindvis af ulykkelige unge, der mod deres vilje er fanget i et ægteskab.

Derfor står der et stykke vigtigt arbejde tilbage. Nemlig at lære børn og forældre fra muslimske kulturer, at en undertrykkende patriarkalsk kultur som arrangerede ægteskaber ikke harmonerer med en dansk livsstil. Desuden er det nødvendigt at gribe ind med bedre efterforskning og sanktioner på et langt tidligere tidspunkt, hvis man skal undgå flere æresdrab.

En række initiativer er nødvendige for at komme arrangerede ægteskaber til livs.

Undervisning om arrangerede ægteskaber bør gøres obligatorisk på skolerne. Oplysning mod arrangerede ægteskaber skal sendes i de etniske TV- og radiokanaler. Et elitehold af specialister med forskellig faglig baggrund skal kunne operere på landsplan, fordi den enkelte kommune ikke vil kunne rumme tilstrækkelig faglig kompetence alene.

Andre nødvendige initiativer: en hotline til de danske ambassader samt menneskerettighedsorganisationer, så de unge har mulighed for at søge hjælp. Konsekvent retsforfølgelse af involverede familiemedlemmer, når myndighederne får kendskab til arrangerede ægteskaber. Udvisning af de involverede familiemedlemmer, som har tvunget de unge til at gifte sig mod deres vilje.Et forbud mod arrangerede ægteskaber er den eneste måde, hvorpå vi kan stoppe forældrenes kvælertag på de unge og den ondsindede tankegang, at unge skal gifte sig for at behage familien eller skaffe opholdstilladelse til en landsmand.

Ethvert menneske - mand som kvinde - har ret til at bestemme over sit eget liv. Ret til at bestemme, hvem de vil giftes med. Det er en rettighed, der ikke kan gradbøjes. Og det er rettighed, der ikke kan fratages nogen, blot fordi de kommer fra en anden kultur.

Hvis danske familier 'arrangerer' mænd til deres børn, som det er sket i Tønder-sagen, så bliver det betragtet som voldtægt. Når muslimske familier arrangerer et ægteskab, så bliver det opfattet som kulturelt acceptabelt.

Derfor ville jeg foreslå integrationsminister Rikke Hvilshøj, at hun forbyder arrangerede ægteskaber blandt muslimer. Hun ved, at arrangerede ægteskaber er livsfarlige for så mange muslimske piger, at de har behov for støtte til at turde vælge et mere frit liv. Hun ved også, at de muslimske mænd er klar til at suge blod af deres børn, hvis de ikke adlyder familien, ligesom i Ghazala-sagen.

Dommen skaffer ikke den unge afghanske mand Emal sin pakistanske Ghazala tilbage. Men forhåbentlig hjælper det andre unge til at turde vælge et mere frit liv, bestemme over deres egen krop, kærlighed og ægteskab. At sige nej til arrangerede ægteskaber og ja til at følge deres hjerte.

Derfor skylder vi Ghazala Khan og tusindvis af andre piger, som på grund af trusler på livet sidder gemt i de forskellige krisecentre, at man sender et meget kraftigt signal til de muslimske mænd og nu forbyder arrangerede ægteskaber.