Københavns grimmeste hus. Øjebæ. Bastard. Et overdimensioneret sofabord fra 1960erne. En arkitektonisk katastrofe.
Kritikken har været barsk og særdeles højrøstet i takt med, at gigantbyggeriet BLOX, tegnet af den verdenskendte hollandske tegnestue, OMA, tog form på den gamle bryghusgrund ved havnefronten. Men der har også været positive stemmer i koret - især fra internationale medier, der har kaldt byggeriet både »innovativt« og »et argument for at besøge København«.
7. maj 2018 stod kolossen endelig færdig, og Dronning Margrethe kunne klippe den røde snor.
Bygherre er Realdania, Danmarks største filantropiske forening. Og manden i toppen er Jesper Nygård, administrerende direktør siden 2013.
Hvad har været din bedste oplevelse i år?
»For mig har BLOX både været den bedste og den værste oplevelse i 2018.
Den bedste, fordi jeg synes, at vi - sammen med alle de mennesker, der har været med i de 14 år, siden idéen opstod - faktisk er sluppet superfint fra at ville skabe en bygning, der er meget mere end en bygning.
Bryghusgrunden er et dybt komplekst sted at skulle skabe en løsning. Siden det bryghus, der oprindeligt lå her, brændte i 1960 har der været gjort 75 forsøg på en løsning, hvor man tager det sidste ledige areal i Københavns Havn og omdanner det til noget andet.
Før BLOX var her ingenting. Der var en vej, en parkeringsplads med noget byggeaffald - og en lille legeplads, som folk var super kede af, at vi tog fra dem. Derfra har vi skabt noget, der efter min mening virkelig integrerer by og vand, giver en legeplads tilbage og skaber et nyt byrum, der prøver at gøre en tidligere industrihavn til en havn for mennesker. Og som inde i bygningen bistår med formidling af verdensarkitektur og bæredygtig byudvikling i hhv. Dansk Arkitektur Center og BLOXHUB. Så der er kæmpe ambitioner i huset. Jeg er stolt over, at det lykkedes os at komme i mål med et så komplekst projekt, og jeg oplever også, at BLOX er ved at få et folkeligt gennembrud som mødested, bl.a. var her en sand folkefest på Kulturnatten.«
Vi SKAL skabe debat
»Men BLOX har også været den værste oplevelse. Når et foretagende som Realdania laver sådan et projekt, så skal det skabe debat. Det skal flytte grænser. Det værste ville være, hvis vi havde lavet noget, der sejlede forbi som et skib i natten, uden at nogen bemærkede det.
Men det er kommet bag på mig, at kritikken nogle steder har været så kompromisløst hård. Det har også gjort mig lidt ærgerlig, at både lægfolk, arkitekturkritikere og nogle fagfolk synes, bygningen er respektløs over for omgivelserne. Jeg er jo ikke selv fagperson, men hele ambitionen fra vores side har været det stik modsatte, nemlig på en respektfuld måde at skabe et nutidigt bidrag til lokalområdet.
Jeg trøster mig med, at nogle af de vigtigste bygninger i København, der har skabt nybrud - Politigården, Københavns Rådhus, Arne Jacobsens SAS Royal Hotel i Hammerichsgade, Den Sorte Diamant - bygninger som vi i dag med stolthed kører internationale gæster rundt til, i sin tid gav mindst lige så meget kritik. Mit ydmyge håb er, at BLOX om 30-50 år også vil være på sådan en liste.«
Det værste ville være, hvis vi havde lavet noget, der sejlede forbi som et skib i natten, uden at nogen bemærkede det
Hvilket ord eller begreb har for dig karakteriseret 2018?
»Et af de ord, der for mig har fået den mest præcise og praksisnære betydning, er mål 17 blandt FNs 17 verdensmål. Nemlig det om partnerskab. En organisation som Realdania er sat i verden for at øge danskernes livskvalitet gennem det byggede miljø. Den opgave kan vi ikke løse alene. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer, civilsamfund, forskere, erhvervsliv, fonde og de offentlige institutioner. Og netop her i 2018, hvor der bliver vendt op og ned på verden, med Brexit og Donald Trump, der trækker USA ud af alt muligt, er begrebet partnerskab ekstra vigtigt. Hvis vi skal løse verdens udfordringer, skal vi gøre det sammen. Eller rettere: vi kan kun gøre det sammen.«
Hvad har du lært af 2018?
»Sidste år indledte vi en proces, som vi har implementeret her i 2018, der skal omdefinere den samlede fortælling om Realdania. Hvordan binder vi samtlige medarbejdere i Realdania sammen i en forståelse af det byggede miljøs betydning for livskvalitet? Det har været en proces, hvor jeg for første gang ikke har haft en form for billede af, hvor vi skulle ende. Og det har lært mig, at som direktør behøver jeg ikke have alle svarene. Det kan lige så godt være mig, der stiller spørgsmålene. Det handler om engang imellem at turde slippe både rattet, speederen - og ikke mindst bremsen.«
