For første gang siden den franske revolution: Ingen julegudstjeneste i Notre Dame

Der er stadig kun 50 procents chance for, at Frankrigs – måske verdens – mest berømte kirke kan reddes, mener kirkens præst.

Paris' berømte kirke Notre Dame brød i lys lue 15. april i år, og nu udtaler en af præsterne ved kirken, at det er usikkert, om den nogensinde kan genopbygges. BERTRAND GUAY/AFP/Ritzau Scanpix

Det blev første gang i over 200 år, at der ikke var julegudstjeneste i parisernes elskede Notre Dame. Og det er stadig usikkert, om kirken kan reddes, udtaler domkirkepræsten ved Notre Dame, Patrick Chauvet.

Den berømte kirke, som i april blev hærget af brand, mens den var under restauration, mistede ved den lejlighed både tag og spir, mens pariserne stimlede sammen så tæt de kunne komme for flammerne, og sang.