»Den ukendte drankers grav«. Betegnelsen stammer fra den for længst afdøde afholdsmand Lars Larsen-Ledet. Han hentydede til Ny Carlsberg Glyptotek som et kunsttempel, bygget på spekulation i de drikfældige.

Vi ser lidt anderledes på det i dag. Store dele af dansk kulturliv ville gå i frø uden pengene fra rusmidler. Producenter af øl og cigaretter må hjertens gerne bidrage til almenvellet. Om ikke andet, så som en slags aflad.

Glyptoteket har alle årene været en af de helt tunge poster på Ny Carlsbergsfondets budget – men langt fra det eneste. Ny Carlsbergsfondet skyder et trecifret millionbeløb i særligt billedkunst og arkitektur hvert år. Uden dét, ingen lille havfrue på Langelinie.

Det blev stiftet 20. januar 1902 af brygger I.C. Jacobsens søn, Carl. Gavebrevet var forsynet med en påtegning: Ny Carlsberg Fondets er for eksempel »at fortsætte den Gerning, som vi, Carl og Ottilia Jacobsen, have begyndt i Kunstens Tjeneste ved Oprettelse af Musæer, Anskaffelse af Kunstværker, Opførelse af monumentale Bygninger osv.« og »at fremme Studiet af Kunst og Kunstvidenskab, alt med det Formaal for Øje at udvikle og tilfredsstille Sansen for og Trangen til Kunst i vort Fædreland.

I denne uge blev det så offentliggjort at Karsten Ohrt - direktør for landets største kunstmuseum, Statens Museum for Kunst - bliver ny formand for Ny Carlsbergfondet. En fond med hele 111 år på bagen. Men en fond, hvis historie går meget længere tilbage.

I.C. Jacobsen selv var en af landets helt store velyndere. Hans eget hjem var udsmykket med skulpturer af den nyligt afdøde Bertel Thorvaldsen med flere. Og da han alligevel havde bygget de store drivhuse i Valby, kunne han lige så godt sætte penge i det nuværende Botanisk Have også.

Store ambitioner

Ambitionerne skulle siden blive endnu større – og det samme skulle behovene. Frederiksborg Slots ydre brændte 17. december 1859 og efterlod en af landets kulturperler som ruin. I.C. Jacobsen trådte til og finansierede ikke bare genopførelsen, men også indretningen til nationalhistorisk museum.

En elsker af kunst og kultur, ja. Men et andet motiv har formentlig været hans rolle i den katastrofale krig anno 1864.

Jacobsen var i begyndelsen af 1860erne medlem af både Folketinget og Landstinget og altså en herre med meget stor indflydelse. Så da landet havde været i krig med Prøjsen og østrigerne og set 57.000 mand samle sig syd for Ejderen, gik han med dårlig samvittighed.

Bryggeren var ikke specielt ansvarlig for danskernes fremfærd i det sydslesvigske. Men han havde troet på krigen, også selv om vi sikkert ville tabe – og gik altså med sin del af skylden.

»Det var et så fejlagtigt råd, at vi helt frem til i dag har betalt af på dets konsekvenser,« skrev Hans Edvard Nørregård-Nielsen i fondens 100 års jubilæumsskrift.

»Og bryggeren følte sig ifølge hele sin natur mere kaldet til at gøre afbigt end nogen anden.«

Bryggerens støtte til almene og velgørende formål førte i 1876 til oprettelsen af Carlsbergfondet, der igen blev forudsætning for Ny Carlsbergfondet - om end på ulykkelig baggrund.

Far og søn på kant med hinanden

For bryggeren og hans søn kom inden længe på kant med hinanden. Striden havde en styrke på linje med hadet mellem Harald Blåtand og sønnen Svend. Ikke ligefrem enestående i dansk kapital- og kulturliv. Men uværdigt for begge parter.

Resultat? Carl havde tilsyneladende et både mildt og kunstkærligt væsen og grundlagde bl.a. Ny Carlsberg Glyptotek i 1882. Hans far kunne bare ikke præstere det samme. I.C. Jacobsen var faktisk så vred over de personlige uoverensstemmelser med sønnen, at han indsatte Carlsbergfondet som sin hovedarving.

Og da Carlsbergfondet skulle fejre et kvart århundrede som mæcen, tog Carl en slags hævn. Et telegram tikkede i sidste sekund ind til fondens formand:

»Vi har længe tænkt på at oprette et nyt fond, som kunne virke til kunstens tjeneste her i landet,« hed det. »Og vi tager anledning af denne dags betydning til nu at gøre virkelighed af denne tanke, og idet vi ønsker, at det nye fond må kunne forenes med det ældre, tillader vi os hermed at fremsende gavebrev og forslag til fundats.«

Telegrammet var underskrevet »med højagtelse og ærbødigst Carl Jacobsen og Ottilia Jacobsen.«

Det gamle fond for videnskaberne sagde ja til det nye for kunst og kultur. Landet havde fået en storspiller på banen. Ny Carlsbergfondet var en realitet.

Carl Jacobsen slægtede også I.C. Jacobsen på og ville gerne overgå faderen.

Han havde i 1879 oprettet legatet Albertina til opsætning af skulpturer i Ørstedsparken, havde i 1887 været i Athen og forelsket sig i antikkens skulpturer, havde i 1896 købt afstøbninger i stort tal ind til Statens Museum for Kunst.

Det var også ham, der satte spir på Nikolaj Kirke. Og betalte for Den Lille Havfrue.

Men bestyrelsen i hans nye fond syntes, han skulle begrænse sig – og Carls private husholdning våndede sig under den dyre hobby. Carlsberg måtte igen og igen forstrække ham personligt med penge. Hans fond lignede bestemt ingen vinder de første år.

Og hvis Glyptoteket skulle leve op til fondens ambitionsniveau, måtte der bekostes på både bygningen og samlingen. Man styrkede for eksempel den meget fine samling af fransk malerkunst med et køb af hele 18 værker fra Ordrupgaard i 1923.

Carl Jacobsen selv fik skulpturer af Rudolph Tegner, Kai Nielsen, Astrid Noack og mange andre samtidsnavne til. Alt imens han skød store summer i eksempelvis opførelsen af Jesuskirken i Valby og restaureringen af Jens Bangs Stenhus i Aalborg.

Fonden donerede også kostbare kunstværker af Tizian, Rembrandt og Matisse til Statens Museum for Kunst. Man stod for den store restaurering af Kronborg og betalte Grundtvigskirkens tårn. Man støttede udgivelsen af stadig flere bøger.

Og hvor Carl Jacobsen kunne bruge penge, men ikke havde forstand på dem – så fik sønnerne Helge og Vagn rettet op på skævheden.

Sociale aspekter kom til. Da krisen og de kolde vintre ramte Danmark i 1930erne, søgte mange arbejdsløse ind i bibliotekernes læsesale. Resultatet var de udsmykninger, der endnu i dag kan gøre jyske folkebiblioteker til en oplevelse.

Og da Helge Jacobsen døde i 1946 og overlod formandsposten til Viggo Thorlacius-Ussing, begyndte endnu en ny epoke. Ny Carlsbergfondet fortsatte sine forpligtelser på Glyptoteket, men satsede endnu større på provinsen og sikrede kunstmuseer i Aarhus, Aalborg, Randers og flere andre steder.

Ny Carlsbergfondet har haft relativt levedygtige og dermed få formænd siden da: Jørgen Sthyr kom til i 1961, Torben Holck Colding i 1974 og Hans Edvard Nørregård-Nielsen i 1988. Det er sidstnævnte, der snart viger pladsen for Karsten Ohrt.

Fondet har i Nørregård-Nielsens tid sat sig tungt overalt i dansk kunstliv og støttet alt fra indkøb af klassisk kunst til videokunst af Bill Viola og kontroversielle skulpturer i det fri. Man giver også store beløb til uddannelse og forskning udi billedkunsten og holder dermed næste generation i sigte.

Det store ansvar

Mikkel Bogh er rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis billedkunstskoler og tror ikke på store ændringer i fondens indkøbsprofil.

»Ny Carlsbergfondet har utrolig stor indflydelse på, hvilken kunst vi ser – både med dens støtte til enkelte kunstnere og til institutioner. Og dét giver dem jo et stort ansvar,« siger Mikkel Bogh til Berlingske.

»Fonden er ganske vist privat og kan gøre, hvad den vil. Men en meget stor del af dens støtte går jo til noget, der ender meget synligt. Værkerne bliver offentlig ejendom og ryger direkte ind i kulturarven. Dét forpligter selvfølgelig. Og det er en opgave, de har løftet utrolig flot.«

Hvilke udfordringer står den nye formand over for?

»Det er jo et kæmpe arbejde. Alene det at holde sig orienteret om, hvad der sker på kunstscenen rundt om. Men fondens støtte kræver ikke bare en høj grad af faglig vurdering – den fordrer også en klar vision. Folk skal kunne se, hvor de vil hen med deres støtte. Folk skal kunne mærke deres prioriteringer.

Ikke at fonden nødvendigvis har behov for en fornyelse. Men vi har jo et helt landskab af fonde, der støtter bestemte formål. Nogle støtter ældre kunst, andre satser måske på dansk kunst eller noget helt tredje. Hvor står Ny Carlsbergfondet dér? Hvor vil de lægge deres prioriteringer?

Den form for tydelighed kunne godt blive vigtig fremover. Når man sidder med et så stort ansvar og bidrager så stort til vores fælles arv – så må man også kunne se, hvordan de tænker,« siger Mikkel Bogh.

Så dit ønske for Ny Carlsbergfondets fremtid?

»At de både bevarer bredden og det faglige niveau i deres bedømmelse. Fonden har siden Carl Jacobsens tid været drevet af en tro på billedkunsten og dens evne til at påvirke folk i det offentlige rum. Så mit ønske ville være, de holdt fast i det høje faglige niveau. Og at de bevarede deres fokus på samtidskunsten.«