Folketeatret fejrer Astrid Lindgren

Astrid har fødselsdag og det har hun jo, og det er på onsdag, at børnebogsikonet Astrid Lindgren ville være fyldt 100 år.

I den anledning inviterer folketeatret.dk i København børnene til fødselsdagsfest. Skuespilleren Michael Moritzen læser op fra Astrid Lindgrens elskede fortællinger om Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter og Emil fra Lønneberg. Og mon ikke sidstnævnte dukker op, når teatret viser smagsprøver på den forestående juleforestilling »Vinter i Lønneberg«? Der er gratis adgang. Dog beder teatret om, at man tilmelder sig på telefon 33 12 18 45.