Folkekomedie mavelander mellem Ramasjang og Olsen-banden

Er man til mænd i dametøj og smadrede lagkager, er »Alle for tre« en biograftur værd.

BMINTERN - am Fold sammen
Læs mere

En god komedie er ikke afhængig af en god historie. En stribe virkelig morsomme optrin kan sagtens være hele biografturen værd.

Problemet med Rasmus Heides »Alle for tre« er, at den hverken har en god historie eller er fuld af sjove situationer. Filmen er den tredje i en billetsælgende serie, der begyndte med »Alle for én«, blev fulgt op med »Alle for to« og, ja, så lå titlen jo lige for i denne udpinte ombæring, hvor det igen handler om Nikolai, Timo og Ralf.

Dog mest om de to sidstnævnte, der drives ud i en jagt på arven fra faren, der blandt andet fører dem til Italien og til en mand ved navn Kim. Som viser sig at være en kvinde – og deres søster. Derfra er det noget med smadrede lagkager, mænd i kjoler og en enkelt handicapjoke, og hvor Mick Øgendahl spiller Ralf med sin sædvanlige grimasseren. Rasmus Bjerg er Timo, men selv ikke hans skuespilbegavelse kan vride grin ud af de underligt børnefilmagtige replikker.

I en snak om Poul Henningsen, »en af vore fineste designere« er det lige ved at lykkes, indtil det hele minder lidt for meget om en scene i »Blinkende lygter«. Og meget godt kan siges om Sonja Richter, som spiller Kim, men noget indlysende komisk talent er hun ikke. I hvert fald ikke i »Alle for tre«, der mavelander mellem Ramasjang og Olsen-banden.

Instruktør: Rasmus Heide. Medvirkende: Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl. Premiere i hele landet.