Folk der svines til på nettet er retsløse

Det kan være næsten umuligt at spore ophavsmændene til injurier og krænkelser på internetfora som Wikipedia, og det er den krænkede selv, der skal føre en eventuel sag. Dybt problematisk, mener jurister.

Teatermanden Jon Stephensen er en af dem, der har mærket på egen krop, hvor svært det er at kæmpe mod Wikipedia. Gennem tre år forsøgte han forgæves at få rettet fejl og ærekrænkende påstande i sin biografi på netleksikonet. Fejlene blev først rettet, da Berlingske henvendte sig til Wikipedia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folk, der bliver hængt ud på internettet og svinet til med injurier eller krænkelser af privatlivet, er i praksis retsløse og uden mulighed for at få de ansvarlige dømt, lyder det fra flere jurister.

Dels fordi det kan være næsten umuligt at spore ophavsmanden til skriverierne, dels fordi det i sådanne sager er op til den enkelte selv at anlægge sag.

Berlingske beskrev i sidste uge, hvordan teatermanden Jon Stephensen i tre år forgæves kæmpede for at få rettet fejl og ærekrænkende påstande i sin biografi på netleksikonet Wikipedia. Først, da Berlingske henvendte sig til Wikipedia om sagen, blev fejlene rettet og de krænkende udsagn slettet.

Også ernæringsforskeren, professor Arne Astrup, har oplevet at blive svinet til på Wikipedia, bl.a. med påstanden om at de slankepiller, han er medopfinder af, har været skyld i dødsfald.

»Men problemet gælder ikke bare Wikipedia. Det er en generel problemstilling også på mange andre internetsider, hvad enten det er hadesider, hvor virksomheder skriver ufordel-agtigt om konkurrenten eller kærester sviner hinanden til, eller det er store nationale medier, der tillader, at man skriver direkte på deres domæne,« siger advokat Michael Christiani Havemann, ekspert i injuriesager og ekstern lektor i medieret ved Københavns Universitet.

Som udgangspunkt er den, der skriver de injurierende ting, hovedansvarlig og kan dømmes efter straffeloven.

»Men hvis du f.eks. køber et taletidskort og skriver fra din iPhone og bagefter smider kortet i kloakken, er der ingen kinamands chance for at finde dig. Og det er et kæmpeproblem, at man har en strafbar handling, som er helt utvivlsom, men at man rent teknisk ikke kan finde gerningsmanden,« siger han.

Alternativt kan domæneindehaveren, f.eks. Wikipedia eller teleudbyderen, i Danmark f.eks. TDC, stilles til ansvar, hvis de er gjort bekendt med det ulovlige indhold og ikke har sørget for at fjerne det. Men uanset hvem, der skal stilles til ansvar, er det op til den krænkede selv at bringe sagen for retten og betale, hvad det koster. Og det er også et alvorligt problem, mener Michael Christiani Havemann.

»Hvis man bliver slået på gaden, kan man ringe til politiet, og så træder hele det danske retsmaskineri i gang for at hjælpe én. Men hvis man bliver hængt ud på internettet for at være en pædofil skattesvindler, hvilket kan være meget mere skadeligt end at få en lussing på Strøget, så skal man selv føre sagen,« siger han.

»Det koster lynhurtigt 100.000-200.000 kr., og derfor oplever vi, at en stor del af straffelovskrænkelserne ikke kan blive retsforfulgt, fordi sagerne er så dyre. Det er ikke i orden.«

Juraen halter efter virkeligheden

Michael Christiani Havemann mener, at juraen i forhold til hele netkulturen halter langt efter virkeligheden, og Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet, er enig:

»Jeg tror, det er et udbredt problem for folk, der bliver svinet til på nettet, at de simpelthen er retsløse. Og det er endnu mere kompliceret, fordi det ikke bare handler om, hvad vi gør her i Danmark,« siger hun.

Det gælder f.eks. Wikipedia, der med hjemsted i Florida kun er ansvarlig i forhold til amerikansk lov. Derfor kan det, selv om man opnår en dom mod Wikipedia ved en dansk domstol, være svært at håndhæve dommen i i USA, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen »Internetretten«.

»I stedet kan man anlægge sag i USA, men efter amerikansk ret er enhver online-tjeneste, hvortil brugere kan uploade indhold, fuldstændig ansvarsfri for en lang række typer af ulovligt indhold, herunder freds- og ærekrænkelser,« siger han.

»Det gælder selv om tjenesten er gjort opmærksom på det ulovlige indhold. Det er altså kun »forfatteren«, der kan gøres ansvarlig efter amerikansk ret. Tjenesten, f.eks. Wikipedia, kan ikke.«