Første Verdenskrig fortalt gennem de danske soldater og ofre

Rigsarkivet viser en fin lille udstilling om Første Verdenskrig, hvor over 6.000 danskere faldt ved fronterne.

Danskeren Hans Chr. Møller kom helt tæt på blodige begivenheder på Østfronten under Første Verdenskrig. Her har han fotograferet nogle døde soldater, umiddelbart efter henrettelsen. Fold sammen
Læs mere

Selv om Danmark formåede at holde sig ude af Første Verdenskrig, var det alligevel en krig, hvor mange danskere døde. Rigsarkivet har i sin nye udstilling om krigen med titlen »Danskere i den store krig« vurderet, at godt 6.000 danskere døde ved fronterne, hvilket vil sige, at det er den krig, hvor flest danskere døde. Glem 1864 og tabene under Anden Verdenskrig! Første Verdenskrig var den blodigste for Danmark.

Rigsarkivets udstilling findes i Proviantbygningen lige ved Det Kongelige Biblioteks Have. Her har Rigsarkivet læsesal, og man har udnyttet den ikke særligt store plads til at vise genstande og dokumenter om danskere, der blev aktivt involveret i krigen. Mange lod sig hverve til militæret i Australien, Canada, USA og Storbritannien. Der var desuden danskere i den franske fremmedlegion og et par stykker i den russiske hær, og alene i den australske hær var der mindst 400 danskere.

Blandt de kendte var Karen Blixens bror, Thomas Dinesen, der modtog et Victoria-kors for sin indsats. Thomas Dinesen kæmpede på Vestfronten, og i sine erindringer skrev han: »Jeg er ikke gaaet i Krig for Idealernes Skyld – jeg slaas, fordi jeg elsker Oplevelsen, Faren og Daaden«.

 

Breve fra fronten

Mange dansksindede, der havde fået tysk nationalitet efter nederlaget i 1864, blev desuden indrulleret i den tyske hær. Cirka 35.000 mænd fra det nuværende Sønderjylland deltog, størstedelen følte sig som danskere. De fleste kæmpede på Vestfronten, men de var med ved alle krigens fronter og faldt så langt væk hjemmefra som Falklandsøerne og Østafrika.

I alt faldt over 5.000 danskere i tysk tjeneste under krigen, og ca. 4.000 modtog invaliderente efter krigen. I Statens Arkivers samlinger er der bevaret et stort antal breve og dagbøger skrevet ved fronten samt soldaterpapirer og hospitalsrapporter, som stadig gør det muligt at fortælle soldaternes historie. Rigsarkivets udstilling viser eksempler på begge dele.

Ud over danskere i aktiv krigstjeneste var der mange danske søfolk, der ufrivilligt blev berørt af krigen, ikke mindst efter at Tyskland indledte den uindskrænkede ubådskrig i januar 1917. 324 danske skibe sank, og 702 danske søfolk omkom under krigen.

Endelig må det med, at mange læger og sygeplejersker meldte sig frivilligt til nødhjælpsarbejde på de mange fronter, krigsfangelejre og lazaretter rundt om i Europa og Rusland. Også dette vigtige aspekt af krigen er kommet med på udstillingen.

 

Tiden efter krigen

De invalide krigsveteraner fik pension efter krigen, men mange havde svært ved at få deres lidelser godkendt, og det afstedkom stor forbitrelse blandt soldaterne og deres familier. I dag er der flere steder i Danmark, hvor de danske soldater og ofre mindes. Marselisborg Mindepark, hvor de faldne danskere mindes, er det største krigsmonument i Danmark.

I Sønderjylland er der godt 100 mindesmærker over faldne, og ved Langelinie findes et flot mindesmærke over de døde søfolk. Så sent som i 2006 rejstes i Løgstør et mindesmærke over en dansk soldat, der kæmpede i den australske hær, og i Frankrig er der kirkegårde i Braine og Reuil for danskere, der faldt i henholdsvis tysk og allieret uniform.

 

Det danske vidne

Rigsarkivets udstilling skildrer danskere i krigen med brug af både egne samlinger og indlån fra private samlinger. Her vises bl.a. Thomas Dinesens Victoriakors og hans soldaterpapirer fra den australske hær.

Særlig interesse påkalder den danske soldat Hans Chr. Møller sig. Han var med i den tyske hær og skrev breve fra østfronten, hvor han skildrede brutale nedskydninger og henrettelser. Han tog desuden urovækkende fotografier af disse ugerninger, og de vises på udstillingen.

Et af fotografierne er taget lige efter, at skuddene er faldet fra henrettelsespelotonen. Fotografiet er ret unikt, da det dokumenterer nogle af de krigsforbrydelser, der fandt sted på begge sider i krigen, men sjældent blev dokumenteret. Hans Christian Møller var bibliotekar og boghandler i Flensborg. Han beskrev sine oplevelser ved fronten i små sorte notesbøger og i et utal af breve hjem til familien. Hans privatarkiv kan findes på Landsarkivet for Sønderjylland.

 

Rigsarkivets samlinger er guld værd i disse tider, hvor fiktion og faktion glider sammen. Det er her, vi finder de primære kilder, der giver os en fornemmelse at komme helt tæt på begivenhederne og fortiden. Pladsen er imidlertid alt for lille til at folde emnet ud, og Rigsarkivet fortjener større plads til at præsentere sine skatte.

Udstillingen er dog absolut et besøg værd og giver et levende indtryk af, at selv om vi holdt os neutrale, var vi dog en del af krigens brutale virkelighed.

Hvad: »Danskere i den store krig«. Hvor: Rigsarkivets udstillingssal i Provianthuset. Indgang fra Rigsdagsgården 7, gennem Proviantpassagen, 1218 København K. Udstillingen kan ses til og med 19. september 2014, tirsdag-fredag kl. 9-16. Der er gratis adgang til udstillingen.